Hvordan løser man bedst de klimamæssige udfordringer, menneskeheden står over for?
Hvordan sikrer man rent vand og føde til en stigende verdensbefolkning og samtidig øget biodiversitet og bedre forhold for natur og miljø? Hvordan forhindrer vi, at mikroplastik hober sig op i fødekæden, og hvordan sørger vi for at minimere udledningen af drivhusgasser?
Man kan roligt sige, at mennesket står over for gevaldige udfordringer. Men hvis man spørger 21-årige Nikolaj Aaby Jørgensen, der i dag læser bioteknologi på Aarhus Universitet, så ligger løsningen lige foran os, gemt i det vi prøver at redde: Naturen.
Siden livet opstod på jorden for ca. 4 milliarder år siden, har det udviklet sig og tilpasset sig sine varierende omgivelser og leveforhold i en sådan grad, at det i dag omfavner omkring 1 billion forskellige dyrearter.
I milliarder af år er livet blevet udfordret på dets overlevelse. Har overtrumfet apokalyptiske betingelser. Alligevel er Jorden en sitrende smeltedigel af liv. Mon ikke evolutionen kan hjælpe os med nogle af de store problemer, vi slås med i dag?
Nikolaj er født og opvokset i Beder. Her, tæt på de store skove syd for Aarhus, fandt han tidligt en interesse for matematik og de øvrige naturvidenskabelige fag – når han altså ikke lige spillede fodbold.
Det var det der med at måle, se, røre. De håndgribelige fag om den konkrete verden.
”Der er noget tilfredsstillende ved at kunne løse en konkret opgave eller at vide, at der er en korrekt løsning til et bestemt problem. Det har altid ligget mig tættere end de sproglige eller samfundsfaglige fag,” fortæller han.
Men det var biologi, der virkelig trak i ham. Han begyndte at blive fascineret af, hvor kompleks naturen er. Hvordan bittesmå, usynlige ting påvirker større ting, som igen påvirker større og større systemer og strukturer i en endeløs række af sammenhængende enheder.
”Biologi var bare mega spændende og også klart det fag, jeg bedst kunne lide. Der er bare meget mere til biologien, end man lige tænker, og det fangede også min interesse for miljøet. Det var nok der, hvor jeg begyndte at tænke, at jeg gerne ville lave noget, der gav mening for miljøet på en eller anden måde,” siger han.
Nikolaj startede på sin uddannelse til civilingeniør i bioteknologi sommeren 2020 efter 2 års sabbat, der primært gik med at tjene penge og flytte hjemmefra.
Og selvom han derfor i skrivende stund kun lige er kommet i gang med sin studie, har han allerede fået et indblik i den teknologiske revolution, der ligger lige om hjørnet, og som for alvor vil forandre verden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
”Bioteknologi handler i bund og grund om at bruge naturen til at skabe løsninger på ingeniørmæssige udfordringer. Eksempelvis er man i dag ikke langt fra at kunne omdanne hele den kemiske industri til 100 pct. grøn og bæredygtig produktion, man er ved at udvikle plastik fra alger, og man er begyndt at bruge naturens egne løsninger til at holde skadedyr væk fra afgrøder. Alt sammen ved at forstå livets og naturens egne mekanismer og løsninger,” siger han og fortsætter:
”Livet har udviklet sig gennem millioner af år, og de løsninger, det er kommet op med, er tit så smarte og passer så godt ind, at de også kan bruges til andre ting og i større eller mindre skala. Det er præcis det, vi beskæftiger os med som biotek-ingeniører, og det kommer til at få kolossale konsekvenser for den grønne omstilling.”
Og miljøet og den grønne omstilling, klimaforandringer og naturen er virkelig emner, han brænder for. Han er ikke helt miljøaktivist, men det er derhen af, siger han.
Det startede alt sammen i 8. klasse, hvor han skulle lave en opgave om forurening.
”Det var jo et meget bredt emne, men jeg endte med at lave en opgave om plastikforurening af verdenshavene. Jeg kan huske, jeg syntes, det var sindssygt spændende, men samtidig helt forfærdeligt at læse om. Jeg tænkte, at proportionerne var helt uoverskuelige. Hvordan skulle man nogensinde kunne rydde op i alt det her? Jeg endte med at lave en fremvisning for klassen med sådan et slideshow med heal-the-world-billeder. Det var nok lige lovligt alt-håb-er-ude-agtigt, men det påvirkede mig virkelig meget dengang,” siger han og fortsætter:
”Min mor har altid sagt, at Jorden ville være Paradis, hvis ikke mennesket havde ødelagt den. Fra den dag af begyndte jeg nok at give hende ret.”
Nikolaj er vokset op med en generation, der sandsynligvis er mere miljøbevist end nogen anden før den. Efter hans overbevisning er der to måder at løse de udfordringer, verden står over for – udfordringer, vi er nødt til at løse af hensyn til natur, klima og mennesket:
”Man kan enten tvinge magthavere til at lave ændringer, eller man kan bruge viden og ingeniørkunst til at skabe attråværdige løsninger, som er grønnere og mere miljøvenlige end dem, vi har i dag. Og selvom jeg beundrer dem, der bare brænder for en sag og stiller sig frem og taler deres hjertesag og forsøger gennem aktivisme at ændre tingene, så melder jeg mig på det hold, der finder de konkrete løsninger. Jeg føler, at hvis man skal gøre noget, så gør man det ikke ved at sultestrejke. Man gør det ved at uddanne sig, sætte sig ind i tingene og selv bidrage til at finde løsninger.”
Det er præcis, hvad han håber at kunne gøre med sin ingeniøruddannelse.
Og selvom han synes, læringskurven er stejl, at det er svært, og at der nogle gange er dage, hvor man bare sidder og tænker ’hvad fanden skal jeg gøre her’, så glæder han sig bare til at dykke ned i stoffet og lære mere og mere.
”Det gode ved ingeniørvidenskab er, at man altid ved, hvad man skal bruge det, man lærer, til. F.eks. når vi har cellebiologi eller bioproduktionsteknik, så kommer der en, som fortæller om, præcist hvorfor man skal lære det. Man forstår, at man skal flyttes til et nyt sted, hvor man skal bruge teorien. Det er super konkret,” siger han og fortsætter:
”Man begynder at forstå, hvordan man kan bruge den måde, verden hænger sammen på, til at skabe nye løsninger. Det giver et helt nyt billede af jorden, naturen og livet og hele sammenspillet. Det er sindssygt fedt, når man har lyst til at gøre en forskel. Nu er det jo ikke sådan, at jeg regner med, at jeg kommer til at lægge den sidste brik i hele puslespillet, og vi alle sammen vågner op dagen efter, og så er alt grønt og økologisk og sådan. Slet ikke. Jeg har ikke brug for at blive anerkendt eller være ham, der fandt på noget nyt og smart. Jeg vil bare gerne bidrage til fremtidens grønne teknologiske løsninger, for jeg tror virkelig på, at det er vejen til en bedre verden for os alle sammen.”
