Ambulancen kommer med udrykning. Det lille barn har en luftvejsinfektion og trækker vejret besværet. Det skal hurtigt flyttes til en intensivafdeling for nyfødte, så barnets tilstand kan stabiliseres
Det er et eksempel på en hverdagssituation på hospitalet, hvor transporten af spædbarnet kan have stor betydning for kvaliteten af den samlede behandling.
Det fortæller Celia Nielsen, Jenny Thuy Dung Tran og Thea Plenus Kjeldahl Kristensen, der alle er ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet. De har i forbindelse med deres fælles bachelorprojekt tilbragt mange timer på Aarhus Universitetshospital for at undersøge personalets arbejdsgange, når de modtager et spædbarn og transporterer det videre til en relevant afdeling.
”I dag placerer man børnene i transportkuvøser, hvorpå man kobler forskelligt udstyr, som man nu engang har brug for i en given situation. Problemet er, at det tager tid, og det vil vi gerne undgå,” siger Thea Plenus Kjeldahl Kristensen.
Et andet problem ved de nuværende transportkuvøser er, at det kan være svært at få ordentligt plads til at montere udstyret hensigtsmæssigt på kuvøsen. Det fortæller Jenny Thuy Dung Tran.
”Noget af det, vi meget hurtigt blev opmærksomme på, var personalets problemer med at få placeret behandlingsudstyret hensigtsmæssigt. Når man får et spædbarn ind med luftvejsinfektion, skal man for eksempel bruge udstyr til at måle både EKG, puls og iltmætning. Man skal også montere iltflasker og en sugeslange til sekret. Samtidig har man brug for en skærm, hvor man kan overvåge de vitale fysiologiske parametre hos barnet. Det er altså ret meget, man skal huske i en akut situation,” siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
De tre ingeniørstuderende har brugt adskillige timer på at forstå rutinerne på hospitalets akutmodtagelse og på udfordringerne omkring transport af børn til intensivafsnittet. De har gennemført interview med både læger, sygeplejesker og teknikere, og derefter udviklet en færdig prototype på et komplet transportmodul, der kan kobles på hospitalets nuværende såkaldte åbne kuvøser.
”Modulet har alt det udstyr, man skal bruge, og det hele er placeret i en rækkefølge, der optimerer sundhedspersonalets arbejdsgange. I designet har vi haft meget stor vægt på, at det skal være nemt og brugervenligt. Vi har også integreret en monitor i modulet, som viser alle sensordata fra barnet i realtid,” siger Celia Nielsen.
De studerende har arbejdet med vægtberegninger, dimensionering og materialevalg, og det hele er blevet samlet i en komplet computermodel, der er klar til 3D-print.
”For at kunne lave de gode ingeniørmæssige løsninger, er man nødt til at sætte sig meget grundigt ind i både brugskonteksten og i brugernes behov. Ellers kan man ikke få succes med det tekniske arbejde,” siger Thea Plenus Kjeldahl Kristensen.
Artiklen fortsætter under billedet
Aarhus Universitetshospital vil i den kommende tid gå i gang med at implementere det nye transportmodul til kuvøser.
”Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vores arbejde kan skabe værdi. Man kan godt komme lidt i tvivl om, hvad man egentlig har at bidrage med, når man bare er studerende, men vi har fået rigtig meget positiv feedback for vores projekt. Det vigtigste for os er, at vi kan gøre en forskel for de syge spædbørn og for personalet, der tager imod dem,” siger Thea Plenus Kjeldahl Kristensen.
