For at sammenligne billeder af den samme kræftknude fra forskellige scanninger, skal lægerne kunne lægge billederne fra de to scanninger oven på hinanden. Det kan være svært, hvis patienten har ligget lidt forskelligt, eller hvis scanningerne er taget på forskellige dage eller med forskellige sporstoffer.
Det er den udfordring, Signe Eisby arbejder med i sin ingeniørpraktik på Nuklearmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun læser til diplomingeniør i Sundhedsteknologi på Aarhus Universitet og udvikler et værktøj, der automatisk kan lægge scanningsbilleder oven på hinanden, uden lægerne må bruge en masse tid på manuelt at flytte rundt på og skalere billederne til de passer.
Der går lang tid før det er klar til at nå ud til lægerne i virkeligheden, men Signes arbejde er skridt på vejen mod et forskningsprojekt, der skal gøre det lettere for læger at diagnosticere blandt andet kræftpatienter.
Og det var lige præcis ønsket om at kunne hjælpe mennesker, der fik Signe sporet ind på Sundhedsteknologi, da hun skulle vælge uddannelse.
”Jeg ville gerne lave noget teknisk, men det har altid været vigtigt for mig, at mit arbejde hjælper nogle mennesker med at få det bedre. Det er det samme ønske, jeg valgte min praktikplads ud fra,” siger Signe.
For at forstå, hvad lægerne har brug for, har hun blandt andet set, hvordan en læge fra afdelingen arbejder med scanningerne i sin hverdag.
“Jeg vil gerne lave noget, som lægerne virkelig kan bruge, i stedet for, at jeg udvikler noget, der ikke lige passer ind i den måde, de gør det på,” siger Signe.
Da praktikken begyndte, var programmeringssproget Python helt nyt for hende. Men det er det, de bruger i sundhedsvæsenet, så hun måtte starte sin praktik med at oplære sig selv i Python.
”Jeg var virkelig nervøs, og jeg tvivlede også ret meget på mig selv. Der var bare sådan en følelse af “åh, jeg ved ikke, om det kommer til at gå godt,” for jeg vidste ikke, om jeg overhovedet kunne det,” siger Signe.
Hun begyndte med små opgaver: først at indlæse et billede, så at visualisere det og efterhånden bygge videre på løsningen. Undervejs måtte hun også finde fejl. En scanning vendte forkert i visualiseringen, og efter et par dages fejlsøgning fandt hun og hendes medpraktikant ud af, at dataene for netop den scanning var indtastet forkert.
Signe havde aldrig prøvet at kode, før hun startede på studiet. Men undervejs er interessen vokset og vokset, og det endte også med at blive det, hun aktivt s ledte efter, da hun valgte praktikplads. Men at hun skulle nå til et punkt, hvor hun i sin allerede i sin praktiktid kunne lære sig selv et nyt kodesprog så godt, at hun kan gennemskue og løse kodeproblemer, var alligevel en glædelig overraskelse for hende.
“Da jeg startede på studiet, havde jeg overhovedet ikke troet, at jeg nogensinde ville kunne komme til at løse den slags problemer. Jeg tror heller ikke jeg anede, hvordan jeg skulle lære det. Og så finder man lige pludselig ud af, at man kan meget mere end man tror,” siger Signe.
“Bare fordi man ikke har lært det på studiet, kan man godt lære det hurtigt. Og det fede ved praktik er jo netop, at du arbejder fuldtid på én ting, som du virkelig kan fordybe dig i.”
Praktikken har givet Signe lov til at fordybe sig i et projekt, mærket hvordan ingeniører samarbejder med læger og forskere og fået større tro på sine egne evner.
”Min praktiktid har gjort mig meget sikker på, at jeg vil søge ind på en kandidat, når jeg er færdig som diplomingeniør. For det er først på kandidaten, man virkelig kan dykke ned i scannere, og selvom jeg altid har været meget interesseret i scanningsteknologier, så har det virkelig taget til under min praktiktid her. Jeg har bare fået lyst til at nørde det endnu mere,” siger Signe.
Selvom hun ikke er helt afklaret med, hvad hun gerne vil arbejde med på den anden side af studiet, er hun blevet ret lun på ideen om at forske på en hospitalsafdeling. For når hun til daglig går på gangene mellem læger og patienter, er det en meningsfuld påmindelse om den forskel, forskerarbejde kan gøre.
“Jeg sidder ikke bare her og programmerer, fordi nogen synes, det kunne være sjovt. Det er jo mennesker, der er formålet med det hele.”