Valdemar Johansen Andersen på 24 og Hossein Ghulamhussaini på 25 er begge opvokset i små landsbyer i Jylland. Der slutter de fleste sammenhænge så også mellem de to.
Hvor Valdemar er født og opvokset i Nordenskov ved Varde og gik på HTX i Esbjerg med linjefagene matematik og programmering, så er Hossein oprindeligt født i Afghanistan, flygtede til Danmark med sin familie og gik på Viborg Katedralskole med en samfundsfaglig linje.
”Det er den linje, man tager, når man ikke ved, hvad man skal ud og læse bagefter,” som han tilføjer.
Det vidste Valdemar nu heller ikke.
I dag læser de begge Bygningsdesign på tredje semester på Aarhus Universitet, og i denne artikel fortæller de om deres rejse med studievalg og fremtidsforestillinger og om dagligdagen på studiet med gruppearbejde, projekter og klasseundervisning.
Estland, juli 2022. Hossein var på mission for Forsvaret. Han var konstabel, havde været det i tre år, og var nu udstationeret som professionel soldat. Der var to måneder tilbage af missionen, og han sad og kiggede på uddannelser.
Fem år tidligere troede Hossein egentlig at han skulle læse samfundsfag. Blive økonom eller revisor måske. Men så skulle han til session, og han blev straks tiltrukket af værnepligten. Han havde altid elsket naturen og at være udenfor, og alting faldt bare i hak med en tid i Forsvaret. Han havde også noget at bevise over for sig selv, og da værnepligtens fire måneder var slut, havde han kun lyst til at fortsætte. I løbet af otte måneder uddannede han sig til konstabel, og derefter besluttede han sig for at fortsætte og blive en del af Danmarks professionelle styrker.
Han havde altid gerne ville udstationeres. Og nu sad han der. I Estland på mission. Og for første gang tænkte han, at han skulle videre. Lave noget andet.
”Det var pissefedt, men der skete ikke nok, og mange af mine kammerater begyndte at falde fra og fandt andre ting. Jeg var signalmand i Forsvaret, og det havde vækket en interesse for noget teknisk i mig. Og jeg har altid haft det sådan, at når man ser de der film fra Hollywood, hvor hele verden er gået af lave, der er zombieapokalypse, og hvad fanden ved jeg, så er der altid en eller anden gut, som altid kan finde ud af at lave alting. Ingeniøren. Ham ville jeg gerne være,” siger Hossein.
Han manglede bare Matematik A fra gymnasiet for at kunne søge ind.
Artiklen fortsætter under billedet
Da Valdemar kom til session, fik han at vide, at de ikke ville have ham. Han havde taget en matematik-og-programmerings-linje på HTX, men havde undervejs fundet ud af, at han ikke skulle være softwareingeniør alligevel, så nu stod han på bar bund.
Han besluttede sig for at ville tage en tur til Færøerne og bo og arbejde i noget tid og vokse og finde ud af, hvad han skulle. Men så kom corona.
Så han endte med at flytte til Herning og få arbejde på et lager. Den ene dag tog den anden og tre år senere ringede hans mor til ham og sagde (lettere anklagende): ”Har du nu fået søgt ind? Nu har du haft sabbat i tre år!”.
”Jeg sagde, at jeg da skam havde søgt ind. Og så fik jeg det lige gjort senere den dag, ikke?” siger Valdemar, mens han griner.
Inspireret af sin morfar, der havde bygget sit eget hus på Færøerne, og motiveret af sin egen kunstneriske side, der udfolder sig med blyant og papir, tænkte han, at han skulle være arkitekt eller bygningsingeniør og søgte ind på begge studier.
”Jeg har altid syntes, det var meget cool, at min morfar selv byggede det hus. Det der med at skabe noget man rent faktisk bruger, kan jeg godt lide,” siger han.
Få dage inden deadline for Kvote 1 ansøgninger til uddannelser sad Hossein og kiggede på sin prioriteringsliste. Han havde skrevet både Softwareingeniør, Elektronikingeniør og Bygningsdesign på listen, men havde ikke sendt den ind endnu. Han lod den stå lidt, så han kunne tænke over det.
”Hvad nu, hvis jeg lige kom til at ombestemme mig?” spørger han.
Han så en masse videoer på nettet om det at læse de forskellige ting og baseret på det, valgte han Bygningsdesign. Tanken om, at der også kunne være et praktisk og udendørs aspekt i jobbet efterfølgende, var motiverende for ham, siger han:
”Der er muligheder for at komme til at arbejde med byggeledelse og komme ud på byggepladser og sådan noget, og det tænkte jeg, kunne være ret fedt. At man både kan nørde i tingene og komme ud i det fri. Så to dage før ansøgningsfristen blev Software og Elektronik fjernet fra listen.”
Matematik (og fysik for det var længe siden jo) læste han op på VUC i Aarhus i starten af 2023 og i september 2023 satte han første gang foden på Aarhus Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet
Valdemar var flyttet til Aarhus med sin kæreste en uge inden studiestarten. Valg af studieby var foregået næsten per automatik, og han og kæresten var enige om, at det var i Aarhus, livet skulle fortsætte.
Dagen før han skulle starte på Aarhus Universitet, besluttede han sig for at cykle ned for at se stedet.
”Ligesom være sikker på, hvor jeg skulle hen første dag ikke? Og også for at se byen lidt. Jeg kan huske, da jeg kom ind ad dørene, tænkte jeg ’hold kæft, der er mange mennesker’,” siger han.
Valdemar startede sit studie på Navitas på Aarhus Ø, hvor Institut for Byggeri og Bygningsdesign har til huse.
”Når jeg nu kommer fra sådan en lille by, må jeg indrømme, at jeg også tænkte, om det nu var det rigtige for mig,” siger han og fortsætter:
”Jeg tænkte også, at man sikkert skulle være meget god til matematik eller sådan noget. Det hele var lidt intimiderende, inden det startede. Men når det så kom til stykket, var det hele jo super fedt,” siger han.
Valdemar og Hossein mødte hinanden på Bygningsdesign-studiet og har været venner og i studiegruppe lige siden. De var begge begejstret for undervisningsformen, som er meget ligesom i gymnasiet med klasseundervisning og en underviser, man kan snakke med og spørge om ting, og dage opdelt med gruppearbejde, opgaveregning og undervisning.
”Jeg kunne ikke se mig selv sidde i en stor forelæsningssal, hvor man bare skal sidde og lytte med og tage noter. Det lærer jeg ikke så meget af. Jeg er mere til, at man kan række hånden op og spørge, og at underviseren kommer rundt og er en, man kan snakke med. Jeg læste forinden studiestart, at det netop var sådan på diplomingeniørstudiet, og det er en af grundene til, at jeg valgte, som jeg gjorde,” siger Hossein.
Og så betyder gruppe- og projektarbejde meget for dem begge:
”Projekterne er en rigtig stor del af studiet. Det er der, man anvender alt det, man lærer, og der, hvor jeg i hvert fald får det rigtigt ind under huden. Lige nu er vi ved at projektere og dimensionere ventilations-, vand- og varmeanlæg på en bygning, og vi skal se på, hvordan det påvirker indeklimaet med et bæredygtighedsperspektiv også,” siger Valdemar og fortsætter:
”Og så betyder gruppearbejdet også, at der er et endnu større socialt element i uddannelsen, og det er bare vigtigt. Vi bruger meget tid i studiegrupperne, og vi laver også tit ting sammen ved siden af, fredagsbar og shelterture og alt muligt, så man lærer hurtigt hinanden at kende og finder sammen på tværs.”
