Det var efter en matematiktime i 3.g på Learnmark handelsskole i Horsens, at Nhu Ngoc første gang overvejede at læse til ingeniør.
Hun er oprindeligt fra Vietnam, hvor hun nåede at gå i folkeskolens 1. klasse, og hun har altid været glad for matematik og biologi. I Danmark valgte hun at gå i sin storesøsters fodspor i valget af ungdomsuddannelse, og nu sad hun så i klasselokalet på HHX på tredje år med sin veninde og snakkede om mulighederne eller ikke-mulighederne for at skifte retning i livet, når man nu som hende slet ikke var sikker på, at man havde valgt rigtigt fra starten.
”Vi sad bare og snakkede om økonomi, og jeg sagde, at jeg følte, at det ikke var noget for mig. Og så kom vi til at snakke om bygninger, fordi hendes storebror læste bygningsingeniør. Hvordan bygninger er bygget og hvorfor, og om kanter og vægge og ventilationskanaler i klasselokalet, og om hvordan man bruger matematik og geometri til at bygge huse med,” siger Nhu Ngoc i dag.
Dengang havde hun ikke tænkt så meget over andre specifikke studievalg, men efter snakken gik hun på Uddannelsesguiden, hvor hun læste om andre uddannelser og muligheden for at læse suppleringskurser, hvis man ikke havde adgangsgivende niveau til det studie, man ønskede at søge ind på.
”Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig, for jeg troede nok, at fremtiden var låst, fordi jeg havde valgt det gymnasie, jeg havde. Jeg endte med at læse om en masse forskellige ingeniøruddannelser og fandt også ud af, at kravene betød, at jeg ville være nødt til at læse suppleringsfag,” siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Efter 3.g holdt hun et års sabbat, hvor hun tog suppleringsfag på Aarhus Universitets Adgangskursus. Her mødte hun flere forskellige mennesker, som ligesom hende havde valgt at søge ind på en ingeniøruddannelse, men som manglede et par fag. Der var nogle, der ville læse maskiningeniør, andre der ville læse til bygningsingeniør og nogle, der var interesserede i elektronik og computere.
”Jeg tror, bygninger og arkitektur lød mest spændende for mig,” siger hun.
Nhu Ngoc er i dag 21 år gammel og læser på 2. semester på ingeniøruddannelsen i Bygningsdesign på Aarhus Universitet. Hun fortæller videre:
”Bygninger er jo noget, man hele tiden ser og bruger, og det gør det let at relatere til, synes jeg. Men for alle uddannelserne var det gennemgående, at det var meget virkelighedsnært, og det kunne jeg rigtig godt lide. Vi har f.eks. et projekt nu her med en bro, vi skal designe og dimensionere ved DOKK1, og det er meget håndgribeligt, når man skal bruge fysik og matematik i problemstillingerne. Det gør det meget anvendeligt og forståeligt, og samtidig kan det være, at der faktisk engang er nogen, der kommer til at bruge den bro. Det kan jeg bare ret god lide,” siger hun.
Hun fortsætter:
“Jeg elsker at fortælle til andre, om det vi sidder og arbejder på. Det er super spændende, og jeg kan godt lide designdelen på studiet. Den kreative side som kommer lidt ind i det, uden at det dog overhovedet bliver til en arkitektuddannelse. Der er masser af matematik og fysik, og det er meget regneteknisk, og nogle gange kan det godt gå stærkt.”
Artiklen fortsætter under billedet
Nhu Ngoc har altid talt en del med sin mor om bl.a. valg af studie. Det gjorde hun også, efter hun pludselig fik åbnet øjnene op for muligheden for at læse til ingeniør:
”Hun sagde altid, at jeg skulle vælge noget, jeg kan lide resten af livet. Og noget, der ikke er fysisk opslidende. Men hvordan vælger man lige noget, man godt kan lide resten af livet? Det er godt nok svært,” siger hun og fortsætter:
”Men hun har altid støttet meget og sagt, at hvis jeg vælger noget og fortryder det, så var det også helt fint. Alligevel blev hun noget overrasket, da jeg nævnte uddannelsen til bygningsingeniør. Hun troede slet ikke, det var noget for mig.”
Nhu Ngoc er ordblind, men det har hun ikke oplevet som et større problem på sit studie, som rigtig meget er bundet op på opgaver og knapt så meget teoretisk tung læsning.
”Nogle af teksterne er på engelsk, og det kan godt være ekstra svært, men universitetet tilbyder faktisk hjælp til ordblinde. Og så er underviserne rigtig gode til at henvise til YouTube-videoer, hvor man kan få tingene forklaret på en anden måde. Det er noget, de tit lægger op til som forberedelse, at man kan læse afsnit i sin bog og se nogle videoer, der giver en anderledes indsigt. Så det har faktisk ikke været så stort et problem, at jeg er ordblind,” siger hun.
Nhu Ngoc er indtil videre kun et år inde i sin uddannelse, men hun tænker allerede meget over, hvad hun godt kunne tænke sig at bruge den til i fremtiden. For hende fylder krig og ufred i verden meget, og hun vil gerne være med til at genopbygge:
”Man ser hele tiden, hvordan infrastruktur og bygninger bliver ødelagt. Folks hjem der bliver jævnet med jorden. Det vil jeg gerne være med til at genskabe, tænker jeg. Genopbygge de værker, som bygninger jo er. Hvis jeg bliver færdig med denne uddannelse, tror jeg, at min største drøm nok er at bygge huse, hvor der er plads til alle. Hjælpe med at give de mennesker, der ikke har tag over hovedet, et nyt hjem.”
