Normalt forbinder vi nye opdagelser på universitetet med streng systematik og lange videnskabelige analyser, der har til formål over årene at tilvejebringe ny viden om verden.
Her er der dog hverken tale om en kompliceret teori eller et højteknologisk mirakel, men derimod det billigste skyllemiddel, du kan finde på hylden i supermarkedet.
Det kan nu vise sig at reducere prisen på at rense vores vand for de farlige PFAS-stoffer
”Det var et overraskende fund for os, men efterfølgende har vi selvfølgelig nærstuderet den kemiske sammensætning af skyllemiddel og fået en bedre forståelse for, hvorfor det virker,” siger Olaf Vilhelm Sckerl, som er nyuddannet diplomingeniør i Bioteknologi fra Aarhus Universitet.
Læs mere om ingeniøruddannelser inden for kemi og bioteknologi her
Olaf Vilhelm Sckerl og studiekammeraten Jonas Skov opdagede skyllemidlets effekt i forbindelse med deres fælles bachelorprojekt ved Institut for Kemi- og Bioteknologi i et laboratorium på Aarhus Universitet.
I deres forsøg så de, at de kunne fjerne PFAS mere effektivt, når de tilsatte skyllemiddel.
”Skyllemidlet indeholder aktivstoffer, der i laboratoriet ser ud til at kunne erstatte nogle af de kostbare rense-kemikalier, industrien bruger i dag, og det er meget interessant," siger Jonas Skov.
Vandet, som de to ingeniørstuderende har brugt i deres eksperiment, kommer fra en af Danmarks mere end 500 nedgravede lossepladser eller såkaldte deponier med affald med miljøproblematisk affald.
Nedenunder disse lossepladser opsamles forurenet afløbsvand, så det kan sendes videre til det kommunale renseanlæg i stedet for at sive ud i grundvandet.
”I vores projekt testede vi vandprøver fra lossepladser for de 22 mest almindelige PFAS-forbindelser. Vi gennemførte adskillige forsøg, og de viste alle det samme: Skyllemiddel ser ud til at have en signifikant reducerende effekt på PFAS-værdierne,” siger Olaf Vilhelm Sckerl.
PFAS-indholdet i vandprøverne er efterfølgende blevet analyseret i et professionelt laboratorium, som blandet andet også leverer undersøgelser til vandværker.
Artiklen fortsætter under billedet
De to ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet skulle i forbindelse med deres bachelorprojekt teste forskellige kemikaliers effekt i forhold til at rense vand fra deponier.
I dag bruger man et særligt såkaldt flokkuleringsmiddel. Det får PFAS i vandet til at klumpe sammen som større partikler, der efterfølgende kan separeres og brændes
De studerende screenede kemikalieregistret for kemikalier, som kunne have interaktion med PFAS, og på den måde kom de på sporet af et bestemt overfladeaktivt stof i skyllemiddel
De gennemførte i alt 16 forsøg med fem forskellige kemikalier, herunder skyllemiddel.
Kun skyllemiddel viste sig at forbedre vandrensningen.
De to ingeniørstuderende arbejdede i deres projekt sammen den danske afdeling af virksomheden ECT2, som er verdensledende inden for teknologi til rensning fra lossepladser og ser på resultaterne med stor interesse.
”Vi ringede til vores kontaktperson i virksomheden og sagde: Vi ved godt, det lyder lidt alternativt, men har I noget imod, at vi prøver at tage skyllemiddel med i vores protokol? Og det fik vi stor opbakning til,” siger Jonas Skov.
ECT2 har nu besluttet at gå videre med flere tests af aktivstoffet i skyllemiddel, som ser ud til at forbedre rensningsprocesserne.
”Det er nogle meget interessante projektresultater, og vi vil derfor sætte gang i en række yderligere forsøg. Vi mangler blandt andet svar på, hvordan vi doserer mest effektiv, hvilke PFAS-forbindelser skyllemidlets indholdsstoffer virker på, og så mangler vi svar på, om det rent faktisk er billigere end vores nuværende produkt," Tore Svendsen, som er manager i ECT2.
I dag bruger man et såkaldt flokkuleringsmiddel til at rense miljøproblematisk afløbsvand fra underjordiske deponier. Det får uønskede, mikroskopiske partikler i vandet til at klumpe sammen, så det kan separeres og fjernes.
Skyllemiddel ser ud til at virke efter samme princip ved at give en bedre samling af PFAS, men der er stadig meget at blive klogere på, forklarer Jonas Skov:
”Deponierne har meget forskelligt affald, og blandingen af PFAS-forbindelser i afløbsvandet herfra kan derfor variere. Vi ved endnu ikke, hvordan koncentration og sammensætning af PFAS-forbindelser påvirker effekten af skyllemidlet, og vi har heller ikke noget svar på, hvordan vi kan fjerne PFAS helt fra naturen. Men vi håber, at vores opdagelse kan bidrage til at effektivisere renseprocesserne og gøre dem billigere og dermed mere tilgængelige over hele verden.”
PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorholdige stoffer, der er svært nedbrydelige.
Teknisk set er PFAS akrylforbindelser (kulstofkæder), hvor flere brintatomer er erstattet af fluoratomer. Det gør blandt andet stofferne fedt-, snavs- og vandafvisende, og PFAS har på grund af disse egenskaber været brugt i en lang række forbrugsprodukter som blandt andet køkkengrej, makeup, maling og regntøj.
Stofferne kan ophobe sig i blodet og i organerne og mistænkes for at påvirke vores immunforsvar, hormonsystem og for at være kræftfremkaldende.
PFAS er i dag stærkt reguleret i mange almindelige produkter, og flere lande arbejder mod et fælles EU-forbud af alle PFAS-stoffer.
I Danmark er der mere end 3000 kendte deponier, hvor afløbsvandet bliver opfanget og renset.
