Aarhus Universitets segl

Nicolai arbejder med teknologi til kræftbehandling

Nicolai Jørgensen skrev sit diplomingeniørprojekt i samarbejde med Dansk Center for Partikelterapi. Som nyuddannet blev han ansat i en fast stilling på Aarhus Universitetshospital, og i dag arbejder han med at kvalitetssikre det udstyr, lægerne bruger til strålebehandling af kræftpatienter.


”Jeg tænker ofte over det. Mit job giver så meget mening. Det er mennesker, det handler om. Patienter, som har brug for den bedst mulige behandling. Det er en kæmpe motivation for mig, at jeg kan bidrage til det,” siger Nicolai Jørgensen.

Han er ansat som ingeniør på Dansk Center for Partikelterapi, og hans opgave er blandt andet at udvikle den software, der kan sikre kvaliteten af partikelacceleratorens stråler.  

Første job på spritnyt center for Partikelterapi

Da Dansk Center for Partikelterapi åbnede i Aarhus i februar 2019 var det et kæmpe skridt for kræftbehandlingen. Her behandler læger patienter fra hele landet med protonstråling fra en kæmpe partikelaccelerator, der gør det muligt at ramme de syge celler i kroppen meget præcist. 

Det hele sker i tæt samarbejde ingeniører og hospitalsfysikere, for der ligger en stor teknologiopgave i at bruge det avancerede udstyr korrekt og tilpasse strålingen til den enkelte patient, forklarer Nicolai Jørgensen.

”Partikelacceleratoren er et fascinerende højteknologisk anlæg, hvor vi skaber strålingen ved at accelerere protonerne op i nærheden af lysets hastighed. Herefter styrer vi ved hjælp af magneter en tynd stråle ud i behandlingsrummet til patienten med den rette dosis. Det hele foregår med utrolig stor nøjagtighed. Jeg arbejder med at udvikle et computersystem, der kan opsamle data, så jeg sammen med lægerne kan blive klogere på de faktorer, der har indflydelse på magneternes feltstyrke og dermed strålingens præcision.”

Fordelen ved partikelterapi (protonterapi) som behandlingsform er, at strålerne rammer kræftcellerne meget præcist, og på den måde undgår man at beskadige det raske væv eller organer i nærheden.

En almindelig dag som ingeniør på et hospital

Nicolai Jørgensens arbejdsdag starter for det meste med et morgentjek af stråleudstyret.

”Jeg tjekker ind og kigger på, om strålingen er, som vi gerne vil have den i forhold til de meget stramme tolerancer, vi arbejder med. Derefter giver jeg lægerne og strålingssygeplejerskerne grønt lys til at gå i gang med patientbehandlingerne,” siger han.

”Mit arbejde handler om programmering, men det handler også om at hjælpe kræftpatienter. Vi behandler mange børn, og det er med til at gøre mit arbejde helt utroligt meningsfuldt.”
 

Nicolai Jørgensen, 25 år, diplomingeniør i Sundhedsteknologi.

Han er uddannet diplomingeniør i Sundhedsteknologi og har dermed et grundlæggende kendskab til hospitalssektoren og menneskets fysiologi og anatomi. ”Det er godt at have med sig i rygsækken,” som han siger. Men det er især den tekniske faglighed inden for programmering og erfaringen med projektarbejde, han virkelig gør brug af i det daglige.

”Som diplomingeniør er man ikke bare teoretiker. Man er vant til at arbejde med projekter, løse problemer og få teknologien bragt i anvendelse på en god måde. Da jeg blev ansat, var det helt klart på baggrund af de kompetencer. Så ligger der selvfølgelig en opgave i at dygtiggøre sig inden for strålebehandling, og det er jeg godt i gang med. Jeg vil gerne være specialist,” siger Nicolai Jørgensen.