Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Han ændrede sit liv i folkeskolen: ”Mine forældre troede, det var en fase”

I 8. klasse foretog Allan en radikal ændring i sit liv. Selv kalder han det for ’sit livs afgørende vendepunkt’, og det har været afgørende for hans senere valg af uddannelse, karriere og fremtid.


Foto: Ida Jensen, AU Foto
21-årige Allan er netop startet på Bioteknologi. Det var en personlig rejse i slutningen af folkeskolen, hvor han bl.a. fandt ud af, at han havde evner og interesse for de naturvidenskabelige fag, Indtil da havde de ikke sagt ham meget. Foto: Ida Jensen, AU Foto

Havde man spurgt Allan som 14-årig, hvad der interesserede ham, havde han sagt computerspil, fastfood og venner. Et år senere ville han have sagt træning, sund kost og uddannelse.

Allans liv ændrede sig radikalt fra 8. til 9. klasse. På mange måder. Fagligt skrabede han bunden frem til 8. klasse med karakterer mellem minus og 4. Men pludselig fik han 7 i dansk. 12 i biologi!

Han udviklede sig fra at være doven og rastløs til at blive målbevidst og selvstændig.

Fra at være ligeglad til at blive videbegærlig.

Til at ville noget her i livet.

At kalde det for en transformation ville være en underdrivelse. Selv kalder han det sit livs afgørende vendepunkt og hovedårsagen til, at han nu læser til ingeniør i bioteknologi.

Så hvad skete der mon der i folkeskolens sidste år? Hvad var det, der fik Allan til at bryde sine mønstre?

Det hele startede med for mange kilo om maven.

En doven spillenørd

21-årige Allan Omar Ghamlouch er vokset op i Bispehaven i Aarhus sammen med sine libanesiske forældre og lillebror. Hans mor arbejdede først som SOSU-hjælper og har sidenhen uddannet sig til sygeplejerske med selvstændig virksomhed.

Miljøet var multietnisk, hvilket også gjaldt for den børnehave i Hasle, han gik i. Da skoletiden bankede på døren, var det på Frederiksbjerg Skole i Aarhus centrum, havde hans mor besluttet.

I sine præ-teenageår var Allan, efter egne ord, en spillenørd og doven i skolen. Han prioriterede at hænge ud med vennerne frem for skoletiden.

”Jeg var meget mere interesseret i være sammen med mine venner, spille computerspil og spise fastfood end at følge med i skolen. Det var en ond spiral, for idet jeg ikke fulgte helt med, så blev det sværere, og det gjorde, at jeg havde mindre lyst til at følge med - det medførte, at jeg til tider kedede mig,” fortæller han.

”Jeg fattede ikke en skid af det, men det var super fascinerende”

Da Allan var små 15 år, blev han bevidst om sit udseende i takt med, at interessen for piger voksede.

Han var overvægtig, og hans største ønske var at blive stærkere. Se godt ud. Og han var frustreret over, hvor lidt han egentlig vidste om motion og ernæring.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Ida Jensen, AU Foto
Da Allans interesse for biokemi for alvor blev vakt i teenageårene, udviklede hans videbegær sig, og han opsøgte meget teoretisk viden inden for området: ”Jeg fattede ikke en skid af det, men alligevel syntes jeg, at det var super fascinerende.” Foto: Ida Jensen, AU Foto

”Min frustration over min krop og min manglende viden startede hele denne mission for at forstå det, jeg spiser, og hvordan jeg udvikler mig anatomisk. Men jeg kommer fra et miljø, hvor få har en uddannelse, og hvor man i mindre grad forklarer ting med naturvidenskab, så jeg måtte selv opsøge viden for at få svar på mine spørgsmål,” fortæller han.

Youtube brugte Allan i forvejen flittigt, så det var et nærliggende medie at søge viden hos:

”Jeg gik fra at se de typiske Youtube-fitnessvideoer, som alle 15-årige ser, til at opsøge lærebøger og hjemmesiden, Khanacademy, hvor de fortæller om mere komplekse ting, f.eks. om cellebiologi på basalt niveau. Jeg fattede ikke en skid af det, men alligevel syntes jeg, at det var super fascinerende.”

En ny verden begyndte at åbne sig for Allan.

Han havde på en måde fået en mission. Et interessefelt, hvor han kunne holde snuden i sporet, også selvom han måske kun forstod en brøkdel af det, han så og læste. Det var en drivkraft, han ikke før havde følt.

”Jeg opdagede, hvor lidt jeg vidste helt generelt. Så ville jeg bare vide mere - og ikke kun hvordan jeg kunne udvikle mig anatomisk men også helt specifikt, hvorfor er det sker. Mine spørgsmål udviklede sig fra hvordan til hvorfor.”

Nye byggesten til en ny krop

Al den teori som Allan læste om, skulle afprøves i praksis. Hans mål var at ombygge sin krop til en stærkere udgave, og det krævede en kostomlægning.

”Da jeg efterhånden begyndte at forstå dette komplekse netværk af kommunikation mellem cellerne og hvordan ernæring – der tilsyneladende ikke kun består af kulhydrat, fedt og protein - er byggestenene til at opføre dette netværk, som kan videreudvikle sig og danne nye netværker, tænkte jeg: ’Shit, det er sådan her, man gør’,” siger han og fortsætter:

”Jeg er vokset op med en blanding af dansk og arabisk mad. Arabisk mad er meget fed. Der bliver brugt meget olivenolie i størstedelen af retterne. De grøntsager, som bliver brugt i retterne er enten ovnbagt eller kogt, hvor det bliver sammenblandet med hvid ris og store stykker kød samt tyk yoghurt. Derudover bliver der også tilsat olivenolie til de friske grøntsager i salaterne.”

Gradvist begyndte Allan at lave sin egen mad.

Han erstattede det hvide brød med rugbrød, hvid pasta blev til fuldkornspasta, og grøntsager blev en stor bestanddel af hans kost. Han stoppede også med at spise kød i en periode, fordi han ville se, hvordan hans krop reagerede på det – og om han ville savne det.

”Mine forældre troede, at det var en fase. De støttede så godt, de kunne. Men meget skulle jeg lære selv, da de havde en anden forståelse af, hvad man skulle spise. Så vi endte med at spise to forskellige måltider,” fortæller han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Allan på gangene på Aarhus Universitet. Han var værnepligtig på Skive Kaserne og på mission, da det ved et tilfælde gik op for ham, at han skulle huske at søge ind til ingeniøruddannelsen i Bioteknologi. Foto: Ida Jensen, AU Foto.
Allan på gangene på Aarhus Universitet. Han var værnepligtig på Skive Kaserne og på mission, da det ved et tilfælde gik op for ham, at han skulle huske at søge ind til ingeniøruddannelsen i Bioteknologi. Foto: Ida Jensen, AU Foto.

Et fitnessidol fra skolen

Det var ikke kun sin livsstil, som Allan ændrede. Også sin omgangskreds, bestående af de kammerater, som han havde haft, siden han var barn, ændredes:

”Min dannelse af, hvem jeg er, og hvad der kendetegner mig nu, startede mere eller mindre i 8.klasse, da jeg ændrede min adfærd - og til en vis grad også min omgangskreds,” siger han.

Allans nye interesser gjorde, at han og den gamle vennekreds langsomt voksede fra hinanden. I stedet fandt han nye fællesskaber bl.a. i træningen:

”Jeg havde en jævnaldrende kammerat fra folkeskolen, som gik til fitness, og han kunne invitere en ven med gratis. Så ham og jeg fulgtes ad til fitness, og der startede min fysiske udvikling,” fortæller han og fortsætter:

”Vi løb og styrketrænede. Jeg fulgte meget ham, for han havde styr på det, sagde han. Altså vi var 15 år, så hvad har man egentlig styr på i den alder, men i mine øjne var han mit fitnessidol! Han havde set en video, så han vidste, hvordan det fungerede. Han var en troværdig kilde,” griner han.

Store karakterspring på ét år

I takt med at Allan på egen hånd fandt faglitteratur om kost og motion, blev han mere fagligt fokuseret. Hans selvdisciplin i skolen blev større, og han blev bedre til at læse og forstå – alle fag, faktisk. Karakterne steg. Det var en kæmpe sejr.

”Jeg fik faktisk højere karakterer i alle fag i 9.klasse, og det største spring må have været i skriftlig dansk, da jeg gik fra 00 til 7,” siger han og fortsætter:

”I fysik, kemi, biologi og matematik svingede jeg mellem 4 og 7, indtil jeg ændrede min adfærd i 8.klasse. Indtil da, var der ikke noget, der tydede på, at jeg havde evner inden for de naturvidenskabelige fag.”

Men 4 blev til 12 i biologi. Og da han til skoledimissionen fik sit fysiske afgangsbevis på, at han fagligt havde flyttet sig, fik han blot mere blod på tanden i forhold til at søge mere viden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Allan står sammen med sin kammerat Magnus Andersen Damiri til 9.klasses skoledimission. Her fik Allan et fysisk bevis på, at han havde flyttet sig fagligt. Det var en kæmpe sejr. Derefter blev han blot mere fokuseret på sin uddannelse. Privatfoto
Allan står sammen med sin kammerat Magnus Andersen Damiri til 9.klasses skoledimission. Her fik Allan et fysisk bevis på, at han havde flyttet sig fagligt. Det var en kæmpe sejr. Derefter blev han blot mere fokuseret på sin uddannelse. Privatfoto

Allan startede i 10.klasse. Først på én skole, for så at starte på en anden, ”fordi det faglige niveau var for lavt, og mine klassekammerater og jeg ikke havde samme ambitioner lærings- og uddannelsesmæssigt,” som han beskriver sit skifte med.

Han vedligeholdte sin træning og sunde kost. Og han arbejdede sideløbende som frivillig lektiehjælper hos Gellerup Bibliotek, hvor han kunne genkende sig selv i mange af børnene.

Youtube-videoer og kildekritik

I 2016 startede Allan på HTX på Aarhus Gymnasium med fagene matematik A, kemi A og biologi B. Hans forældre havde et stærkt ønske om, at han valgte en gymnasial uddannelse, så han kunne blive veluddannet.

Måske læge, håbede de.

På det tidspunkt havde han ikke selv nogle specifikke uddannelser i tankerne.

De næste tre år blev endnu et dannelsesforløb for ham, hvor han især skulle finde en balance mellem det sociale og det faglige liv:

”De første par måneder i 1.g. fokuserede jeg på at have gode karakterer. Men så begyndte det sociale liv at betyde rigtig meget for mig. Da jeg så, at mit snit var dykket midt 2.g., tog jeg mig lige sammen igen. Derefter prioriterede jeg min uddannelse og mine karakterer. Jeg blev nødt til at komme ind i rutiner, læse og tage noter for at få en bedre forståelse af teksterne end ved blot at skimme dem. Der skete en markant modenhedsdannelse. Jeg havde ikke klaret de første uger på universitetet, hvis ikke jeg havde været på gymnasiet.”

I gymnasiet lærte han om kildekritik. Youtube-videoer var nu ikke længere valide.

I stedet læste han ’lange, videnskabelige artikler på 700 sider’, som han brugte lang tid på at tygge sig i gennem. Mange begreber forstod han ikke, men han var vedholdende:

”Jeg havde brug for at vide, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg var gået fra at høre nogle sige noget til selv at finde ud af, om det var rigtigt.”

Det blev også klart for ham, hvor hans faglige interesser var, som kunne spore ham ind på en uddannelsesretning:

 ”Efterhånden blev jeg klar over, at det var det biokemiske i kroppen, jeg var meget optaget af,” fortæller han.

Og ingeniørstudiet?

”Det er klart min kammerat Chuang, som fik mig til at vælge bioteknologi. I slutningen af 3 g. snakkede vi om, hvad fanden vi egentlig skulle bagefter, og der blev vi enige om, at det skulle være bioteknologi. Inden da overvejede jeg medicinalkemi, men så læste jeg op på bioteknologi, og det fængede mig. Desuden fortalte Chuangs mors kæreste, hvad han lavede inden for faget, og da vidste Chuang og jeg, at det var den vej, vi skulle gå. Nu er vi på hold sammen, så ham slipper jeg ikke for endnu,” siger han.