Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Maja og Maja arbejder med at genanvende plastik

I en grøn, cirkulær fremtid uden fossile råstoffer løber vi tør for en række materialer, hvis ikke vi bliver bedre til at genanvende dem. Maja og Maja, der begge læser til ingeniør i Maskinteknik, forsøger i deres bachelorprojekt at udvikle nye metoder til at genanvende polykarbonat.


Langt de fleste plasttyper, vi omgiver os med og forbruger i vores dagligdag, er lavet af råolie, som bliver pumpet os fra jorden. Det er hverken bæredygtigt, klimavenligt eller fremtidssikret, og derfor arbejder forskere overalt på kloden på at finde alternativer til plastik og på at blive bedre til at genanvende den plastik, vi allerede har lavet.

Ultimativt ender det meste plastik i dag nemlig på en forbrændingsanstalt, hvor materialet bliver lavet om til energi. Og det er en uheldig måde at bruge ressourcen på i et fremtidigt cirkulært samfund, hvor fossile råstoffer af klima- og miljøhensyn ikke graves op af jorden.

To af dem, der arbejder på at genanvende plastik, er 21-årige Maja Hirschel Mikkelsen og 23-årige Maja Rønn Østergaard. De går begge på 7. semester på ingeniørstudiet Maskinteknik på Aarhus Universitet, og i deres bachelorprojekt, som de afslutter til sommeren 2022, forsøger de at udvikle metoder, der kan forbedre mulighederne for at genanvende polykarbonat: En gruppe af meget hårde og slagfaste plasttyper, som bl.a. bruges i vid udstrækning i elektronik, til 3D-print, som byggemateriale og som sikkerhedsglas.

”Det er meget, meget relevant at kunne genanvende polykarbonat i industrien. Polykarbonat er lavet af lange polymerkæder, som er viklet sammen i forskellige konstellationer. Det er de lange kæder, der giver materialet sine egenskaber, men kæderne degraderes med tiden. På grund af sollys, vind og vejr og via termisk degradering bliver kæderne kortere og kortere, så materialet mister sin styrke. I vores projekt kigger vi derfor på, hvad vi kan gøre for at forlænge levetiden, og hvilke økonomiske og klimamæssige aspekter der er i at genanvende polykarbonat,” siger Maja Rønn Østergaard.

Hun bakkes op af sin studiemakker:

”Polykarbonat er udviklet af råolie. I en fremtid uden fossile råstoffer løber man altså tør for polykarbonat på et tidspunkt, med mindre vi bliver bedre til at genanvende det. Derfor er det meget vigtigt, at vi finder ud af, hvordan man forbedrer levetiden på det, og hvordan vi genanvender det så meget som overhovedet muligt,” siger Maja Hirschel Mikkelsen.

De 2x Maja interesserer sig begge for plastik som materiale, som miljøproblem og som udfordring i et fremtidigt bæredygtigt samfund. For plastik er ikke lige et materiale, vi let kan undvære i den verden, vi har skabt. Interessen blev for alvor vakt til live på 2. semester på Maskinteknik-studiet, hvor de begge havde faget Grundlæggende Materialelære.

”Det var super spændende, og vores underviser var meget dygtig og gik enormt meget op i faget. Og så er der noget meget grundlæggende i at arbejde med et materiale som plast, som er forbundet med så mange negative og positive ting. Plast er et kæmpe miljøproblem, og udvindingen af de fossile råstoffer, som plast bliver lavet af, udgør et kæmpe klimaproblem. Hvis vi kan bidrage til at gøre en forskel her, ville det da være fedt,” siger Maja Hirschel Mikkelsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Teori og praksis

Maja Rønn Østergaard fortæller, at hun har vidst, at hun skulle læse Maskinteknik, siden hun gik i 8. klasse i folkeskolen:

”Jeg er et rigtigt planlægger-menneske, og i 8. klasse skal man vælge gymnasium. Jeg tænkte: ’Jamen, jeg kan jo ikke vælge gymnasium uden at vide, hvad jeg skal bagefter’, så jeg tog til åbent hus på en række naturfaglige og tekniske uddannelser, og der var det bare Maskinteknik, der fangede min opmærksomhed,” siger hun.

Efterfølgende var hun af to omgange i studiepraktik på studiet, både på DTU og på Aarhus Universitet, og efter gymnasiet og halvandet års sabbat faldt valget på AU.

For Maja Hirschel Mikkelsen kom studievalget efter et halvt års højskoleophold på Rønde Højskole, hvor hun havde valgt linjefaget Science & Technology.

”Det var et halvt år, hvor man bl.a. kigger på, hvordan robotter og anden teknologi virker, og jeg kunne rigtig godt lide den praktiske tilgang til tingene. Jeg kendte godt til ingeniørfaget, da min far er kemiingeniør, og da jeg gerne ville kunne arbejde med teknologi i en bred forstand, valgte jeg maskinteknik. Det er næsten umuligt at træffe et forkert valg med den uddannelse, for karrieremulighederne er nærmest uanede,” siger hun.

Hun nævner, at hendes far syntes, det var fedt, at hun ville vælge en ingeniøruddannelse, meeen at han da lige skulle spørge, om hun nu ikke skulle være kemiingeniør:

”Jeg overvejede det faktisk, for jeg havde allerede dengang en interesse for plast, men samtidig vidste jeg også, at jeg godt kunne forfølge den interesse med Maskinteknik-studiet.”

Artiklen fortsætter under billedet

Arbejde med mennesker

Maja og Maja startede begge på studiet i begyndelsen af 2019. De var begge klar over, at Maskinteknik ikke er det studie, hvor der går flest kvinder, men havde egentlig forventet, at der var færre, end der rent faktisk var. På deres hold var knap 10% kvinder, og spørger man ind til, hvorfor der ikke er flere kvinder på holdene, siger de i kor: ”Det er på grund af navnet.”

”Jeg tror bare, kvinder er mere tilbøjelige til at vælge noget andet end et studie, der hedder Maskinteknik. Det er ærgerligt, for det handler overhovedet ikke kun om maskiner, men er super bredt. Vi arbejder med design og konstruktion, med termodynamik og materialer og robotter og med bæredygtige tekniske løsninger på mange forskellige problemstillinger,” siger Maja Hirschel Mikkelsen.

I løbet af diplomingeniøruddannelsens 3,5 årige forløb er der indlagt et halvt års praktik, og det har for begge Maja’er været en stor oplevelse at komme ud så tidligt i et uddannelsesforløb og skulle præstere i den virkelige verden:

”Man kommer ud og er mega nervøs for, om man kan bidrage med noget. Men det kan man! Både fagligt, men også fordi man er vant til at arbejde dynamisk i teams fra studiet. Jeg var i praktik i en ventilationsvirksomhed og arbejdede tæt sammen med både byggeledelsen på Universitetshospitalet i Skejby og mine projektledere og en masse andre, og det var fedt. Det var fedt at komme ud og blive bekræftet i, at jeg faktisk godt kan finde ud af noget. At jeg er klar til at få et job. Men også i, at det er ok, at man ikke er perfekt,” siger Maja Rønn Østergaard.

”Og så er det fedt at komme tilbage på studiet igen, for man har lært en masse ting – både praktiske ting om den teori, man har, men også ting om sig selv. Man bliver be- eller afkræftet i, om de ting, man har lyst til at arbejde med, faktisk også er det, man virkelig har lyst til. Det har været super fedt,” siger Maja Hirschel Mikkelsen.

”Ja, og så bliver man bekræftet i, at studiet også giver rig mulighed for at arbejde med mennesker,” siger Maja Rønn Østergaard og tilføjer:

”Der er altid samarbejde og sparring. Der er altid andre folk, man arbejder sammen med, og der er også rig mulighed for at arbejde med at hjælpe andre mennesker. Maskiningeniører udvikler mange ting, som er til gavn for andre mennesker, eksempelvis sundhedsteknologi, og der skal man i vid udstrækning arbejde sammen med slutbrugere, fagfolk og i teams med andre faggrupper. Det er noget af det, der virkelig er med til at gøre det her fag så spændende, synes jeg.”