Om morgenen dansk tid, onsdag den. 16. november 2022, blev Artemis 1-raketten sendt afsted fra Kennedy Space Centers affyringsrampe 39B. Missionen er første i en række, som bl.a. skal sende mennesker til Månens overflade og forberede missioner til Mars i fremtiden.
Artemis 2, som bliver en bemandet flyvetur forbi Månen, er planlagt til opsendelse i november 2024, og hvis alt går vel, vil den amerikanske rumfartsorganisation NASA, i samarbejde med bl.a. den europæiske rumfartsorganisation ESA, sende mennesker til Månen i forbindelse med Artemis-missioner måske så tidligt som i 2025.
Når vi en dag igen lander med mennesker på Månen er planen, at astronauterne skal kunne opholde sig i længere perioder under de forhold, der eksisterer på Månens overflade. Det kræver bygninger, der kan bygges her på jorden, pakkes sammen, sendes afsted med en raket og automatisk pakkes ud, når de lander på Månens overflade. Og samme koncept skal gøre sig gældende til fremtidige Mars missioner.
Præcis de bygninger og strukturer har 25-årige Anders Wilhem været med til at udvikle og designe. Han læser til maskiningeniør på Aarhus Universitet, og han tilbragte hele foråret og sommeren 2023 i praktik hos NASA i USA.
”Helt grundlæggende forsøger vi at designe bygninger, der kan gøres meget små og store igen. Tænk oppustelige ting. Balloner. Eller som når man folder papir. Der er meget begrænset plads i en raket, så ting skal fylde og veje så lidt som muligt, men samtidig kunne ’pakkes ud igen’ på Månen,” siger han og peger på James Webb teleskopet som et godt eksempel på en deployable structure:
”Teleskopet blev pakket, så det passede med rakettens dimensioner, og efter teleskopet var afleveret i sin bane, foldede det sig ud i forskellige trin over en periode på ca. 14 dage.”
Artiklen fortsætter under billedet
Anders startede på sin ingeniøruddannelse i 2019. Han var længe i tvivl om sit studievalg og overvejede mange forskellige ting. Han havde samfundsfag, matematik og it på gymnasiet i Herning, hvor han voksede op, og han havde hele tiden tænkt, at han skulle noget samfundsfagligt eller sprogligt. Eller måske arkitektur.
”Men jeg manglede noget mere kreativt. Noget, hvor jeg kunne få lov til at bruge min nysgerrighed og lyst til at prøve nyt af,” siger han.
Bl.a. byggede han efter eget udsagn ’sindssygt meget’ Lego som barn. Ikke så meget efter manualerne, men mere bare i et kreativt miskmask, der måske / måske ikke blev til noget. Og han husker særligt tilbage på ’alt det der krea-halløj’ som en af årsagerne til, at han i sidste ende valgte at søge ind på en ingeniøruddannelse:
”Jeg ved ikke, om det er noget, der decideret har givet mig det sidste skub, men det der med at have en grundidé og så forme den og bringe den ud i virkeligheden, det husker jeg ofte tilbage på. Og derudover har jeg altid interesseret mig for mekanik og rumfart,” siger han.
Han flyttede til Aarhus i 2019 og startede på uddannelsen til maskiningeniør på Aarhus Universitet samme år.
”Maskiningeniør er meget bred, og der er mange muligheder for at specialisere sig. Så jeg tænkte, det nok var et fint sted at starte. Danmark har jo mange gode universiteter, men jeg valgte Aarhus, fordi det er et internationalt anerkendt universitet, og så havde jeg min familie tæt på,” siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
I januar 2023 var Anders færdig som diplomingeniør. I forbindelse med sin uddannelse havde han været et semester på udveksling i Sydkorea og han havde været et semester på CERN i Schweiz i forbindelse med sin praktik.
”Praktik er en helt unik mulighed for at komme ud og få lov til at prøve kræfter med alt muligt. CERN var … ekstremt givende. Det kan være vildt intimiderende, for det føles nemt som om, man ikke har de evner, der skal til for at arbejde i en virksomhed, men man bliver overrasket over, hvor meget man faktisk kan. Jeg arbejdede med design, dimensionering, analyse og statistikker, og man får virkelig tildelt ansvar. Det er ikke sådan noget med, at man bare bliver placeret i et hjørne. På ingen måde. Det var virkelig en god oplevelse, hvor jeg følte, jeg lærte enormt meget, og man får virkelig mulighed for at få sin lyst styret og opbygger selvtillid,” siger han.
To dage efter sin sidste eksamen på diplomingeniøren sad han i et fly på vej til Virginia. Nu var turen kommet til NASA.
”Jeg har været nødt til at knibe mig selv i armen mange gange. Hverdagen indfinder sig jo dog, og nogle gange glemmer man, hvor man er. Men så slår det dig, og man tænker: ’wow, jeg er sgu alligevel i gang her, jeg arbejder faktisk for den her organisation, som bare har opnået så vanvittigt vigtige ting’. Men jeg var meget star-struck i starten. Det er meget stort, og det føles som et stort trin at komme hertil, og jeg var stolt, da jeg ankom. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, og det betyder meget for min selvtillid, at jeg faktisk kunne komme ind her. Og så er det bare fedt at lære, at det man lærer på universitetet faktisk kan bruges til sådan noget her,” siger han.
Hos NASA blev Anders en del af forskningsenheden ’Advanced Materials and Processing branch’. Der er ikke mange ingeniører med på holdet, og derfor får ingeniørpraktikanter ofte et stort ansvar i den division, fortæller han:
”Det er fedt, at man kan påvirke et projekt med den viden, man har. At være med til at tage nogle beslutninger. Og der er altid et helt netværk af mentorer, man kan læne sig op ad, som gør, at man føler sig tilpas og tryg i det. Det betyder, at man virkelig får lyst og motivation til at bidrage til projektet, og det gør det bare til et fedt miljø at arbejde i,” siger han.
Han fortsætter:
”Vi arbejder ikke på at skabe profit til en virksomhed, men på at finde på ny teknologi og nye måder at gøre ting på. Der er meget af det, vi laver hos NASA, som ikke bliver brugt til noget. Vi går efter at udvikle teknologi, og det er mega fedt, at vi forsker i og udvikler alle mulige ting, uanset om det skaber profit eller ej. Det kan jeg godt lide. Der er så enormt meget forskning i alt det her. Der bliver udviklet mange nye teknologier inden for rumindustrien hele tiden. Og det betyder, at vi hele tiden arbejder med det nyeste nye.”
Artiklen fortsætter under billedet
Anders Wilhem startede på sin kandidat i mekanik efter sommeren 2023. Han ved ikke præcist, hvad han vil arbejde med i fremtiden, men han er ikke færdig med at prøve ting af, siger han:
”Jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke prøvede ting af. Jeg har været glad for at arbejde inden for rumindustrien hos NASA, og jeg synes, det er enormt spændende. Danmark har jo ikke sit eget rumagentur, og ESA ligger ikke i Danmark. Men mange virksomheder i Danmark udvikler rumteknologi, så der er stadig mulighed for det, hvis man vil. Indtil den dag, jeg dimitterer, vil jeg holde mine muligheder åbne. Det er der rig mulighed for med den her uddannelse,” siger han.
