”Jeg har mødt mange, der tænker, at det koster over en million at læse videre til civilingeniør,” siger Victor Mtsimbe Norrild, der er ingeniørstuderende på Aarhus Universitet.
Han er uddannet diplomingeniør i Softwareteknologi og i gang med kandidatoverbygningen til civilingeniør i Computerteknologi ved institut for Elektro- og Computerteknologi, og han sætter ord på nogle af de overvejelser, han har haft igennem sit studieforløb.
”Når man har en logisk tænkende hjerne, så kan man godt falde i fælden og lave et simpelt regnestykke baseret på, hvad man cirka kan tjene som diplomingeniør i de to år kandidatuddannelsen varer minus den S.U., man har ret til som studerende, og så kommer der altså et ret stort tal frem,” siger Victor Norrild.
Det hænger blandt andet sammen med et sultent arbejdsmarked, hvor ingeniørstuderende godt kan stå med op til flere jobtilbud på hånden, før de har forladt universitetet, forklarer han:
”Sådan var det også for mig, da jeg var færdig som diplomingeniør, og det var da fristende at gå efter de hurtige penge og de interessante jobmuligheder. Især efter mit praktiksemester fik jeg virkelig blod på tanden efter at komme ud og være en del af en arbejdsplads. Men samtidig var der helt klart en del af mig, der ikke var færdig med at fordybe mig. Jeg har altid elsket at være studerende, og jeg elsker mit fag. Jeg var ikke klar til at lukke døren til kandidatuddannelsen.”
Victor Norrild valgte derfor en løsning, hvor han sagde ja til et studenterjob som softwareudvikler i en it-virksomhed samtidig med, at han søgte ind på kandidatuddannelsen i Computerteknologi. Siden er han blevet ansat som både underviser, forskningsassistent og projektvejleder på universitetet.
”Jeg synes, at det er en perfekt kombination. Jeg holder kontakten ved lige med erhvervslivet, underviser yngre studerende inden for mit eget felt, får mulighed for at deltage i forskningsprojekter og alt sammen, imens jeg tager min kandidatgrad. Og samtidig er der jo stadig hele studiemiljøet og alt det sociale omkring det, som jeg elsker,” siger han.
På Aarhus Universitet fortsætter mange diplomingeniører i studiejob hos deres praktikvirksomhed, mens de læser på kandidaten. Desuden har de gode muligheder for at blive ansat på Institut for Elektro- og Computerteknologi til undervisningsopgaver eller som forskningsassistenter.
Artiklen fortsætter under billedet
Det mest overraskende for Victor, da han startede på civilingeniøroverbygningen var mødet med forskningen. For ham var det en helt ny verden, der åbnede sig.
”Når man læser på kandidaten, bliver man undervist af forskere fra hele verden, og for mig var det vildt fascinerende at opdage de her super dedikerede mennesker. Jeg har været tilknyttet en forskergruppe, der arbejder på at finde nye sikkerhedsløsninger, som kan reducere risikoen for cyberangreb,” siger Victor Norrild.
På civilingeniøroverbygningerne kan man vælge imellem flere forskellige specialiseringer (study lines), som består af forskellige pakker af valgfag. Derudover kan man selv definere et kursus om et eller flere emner, man interesserer sig særligt for. Det gjorde Victor Norrild, og hans erfaringer er gode:
”Jeg var overrasket over den meget store valgfrihed på kandidaten. Sammen med min studiemakker gennemførte jeg et forløb omkring cloud computing og cloud native, og vi fik koblet en forsker på, der skulle vejleder os. Det fungerede super godt,” siger han.
En af de overvejelser, der fyldte en del for Victor, da han skulle beslutte sig for at gå civilingeniørvejen, var tankerne om et langt arbejdsliv.
”De fleste i min alder skal nok indstille sig på at arbejde, til de er over 70. Det er mange år. For mit vedkommende er civilingeniøruddannelsen en investering i mit fremtidige arbejdsliv, fordi den åbner nogle andre døre og giver bedre mulighed for, at jeg kan beskæftige mig med nogle af de ting, jeg synes, er spændende. Et andet aspekt er tryghed. Lige nu er arbejdsmarkedet for it-ingeniører fantastisk, men hvordan ser det ud om ti år eller om tyve år, når alt er digitaliseret? Der er det bare min holdning, at en civilingeniøruddannelse er et godt kort at have på hånden,” siger han.
Selvom han har svært ved at beskrive den konkrete forskel på diplomingeniørens og civilingeniørens muligheder på arbejdsmarkedet, er han ikke i tvivl om, at han har rykket sig en del på de semestre, han allerede har gennemført på kandidaten.
”Jeg har fået en dybere faglighed, og en mere akademisk forståelse af software. De færdigheder, jeg lærte som diplomingeniør, kender jeg nu teorien bag. Og så har jeg især en oplevelse af, at jeg helt generelt er blevet bedre til at lære. Jeg kan sætte mig ind i mere kompliceret stof, jeg tænker generelt mere analytisk, og jeg kan forholde mig både nuanceret og kritisk til de teknologier, jeg arbejder med. Det giver en anden tilgang til ingeniørarbejdet, som jeg helt klart kan se værdien af. Især fordi, der hele tiden vil komme nye teknologier, som udkonkurrerer dem, man måske har lært om på universitetet,” siger han.
En anden og vigtig grund til, at Victor Norrild for få semestre siden valgte at læse videre til civilingeniør var muligheden for at holde døren åben til det globaliserede arbejdsmarked.
”For mig er det vigtigt, at min uddannelse giver et fast track til en karriere både i internationale virksomheder og andre steder i verden end Danmark. Det giver en fornemmelse af frihed, ” siger han.
Civilingeniøruddannelserne er forskningsbaserede. Det vil sige, at du bliver undervist af forskere og aktivt indført i den nyeste forskning.
Civilingeniør er en internationalt anerkendt titel, og den giver adgang til en lang række jobs i Danmark og udlandet.
Som færdiguddannet civilingeniør vil du typisk komme til at arbejde som specialist eller projektleder i en virksomheds udviklingsafdeling. Mange civilingeniører vælger desuden en karriere med en hel del ledelse.
