Slud og regn vælter ned over den gråbrune skovbund i den ca. 80 hektar store Riis Skov, Danmarks første offentlige skov, der maser sig ned mellem Aarhus Havn, Trøjborg og bydelen Risskov.
En flok anden semesters ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet trodser sjap, blæst og vinterkulde og begiver sig i røde, blå, grønne og sorte regnjakker ud blandt de spirende ramsløg, der med sine næsten limegrønne farver minder om, at foråret venter lige rundt om hjørnet.
Formålet er nobelt: At finde ny antibiotika. Det haster nemlig, for antibiotika-resistens er et stigende globalt problem, som Verdenssundhedsorganisationen WHO forventer, vil slå lige så mange ihjel som kræft i 2050. Allerede i dag dør over 25.000 europæere årligt som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika.
”Det er ret spændende at være med til. Man kan relatere til problemstillingen, og vi er simpelthen nødt til at finde ny antibiotika, da vi ellers går en fremtid i møde, hvor sygdomme, vi i dag kan kurere med penicillin, kan blive meget alvorlige. Og så er det sjovt at komme ud og få hænderne ned i den teori, vi lærer, og selv være med til at opstille forsøg,” lyder det fra Grith Skovborg, der sammen med sine to bioteknologi-medstuderende Caroline Christensen og Maria Mathiasen er i færd med at indsamle jordprøver, der senere skal undersøges for mulige interessante nye antibiotikaproducerende bakteriekolonier.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den regnvåde flok, som i alt tæller en lille snes, og som denne eftermiddag i februar sjosker rundt blandt gamle efterårsblade og glinsende våde, nøgne bøgestammer for at samle uforstyrret jord op fra 30 centimeters dybde, er dog ikke alene.
Sammen med tusindvis af andre er de en del af det verdensomspændende initiativ, Tiny Earth, hvor forskere, undervisere og studerende fra hele verden er samlet om netop det formål at finde ny antibiotika.
Det er dog første gang, danskere deltager i projektet, forklarer Thomas Tørring, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, som håber på, at trenden vil brede sig:
”Vi har brug for rigtig mange jordprøver og rigtig meget data, hvis dette skal lykkes. Men det er det gode ved crowdsourcing-initiativer som dette: Man kan nå så utroligt meget mere, end hvis man kun var en lille forskergruppe om formålet,” siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Thomas Tørrings forskningsgruppe arbejder parallelt med at udvikle en særlig teknologi til at accelerere opdagelsen af ny antibiotika. Ved hjælp af kunstig intelligens og billedgenkendelse forsøger gruppen at scanne bakteriekolonier for mulig ny antibiotika langt, langt hurtigere end normalt, hvor hver enkelt prøve undersøges manuelt.
Samtidig kan teknologien muligvis spotte interessante mønstre i kolonier, som man ellers ville overse.
”Stort set alle de klasser af antibiotika, vi har i dag, var nogle man fandt for 50 år siden eller mere. Det er sjældent, man finder ny antibiotika i dag. Det sker måske hvert 10-15. år. Det er et problem, for vi har desperat brug for ny antibiotika,” siger han.
Han håber derfor, at mange flere vil tage del i projektet og ser et stort potentiale i landets gymnasieelever i jagten på fremtidens medicin.
”Overordnet set går hele projektet ud på at få engageret unge mennesker til at lære om krisen, vi står over for, og samtidig selv deltage i jagten. Det er via crowdsourcing som dette projekt Tiny Earth, at vi kan løse problemet, da der ikke er penge i at finde ny antibiotika,” fortæller Frederikke Dybdahl Andersen, som er videnskabelig assistent i Thomas Tørrings forskningsgruppe.
Antibiotika er et molekyle, som virker enten hæmmende eller dræbende på mikroorganismer. Det bedst kendte antibiotika er penicillin, som blev opdaget ved et tilfælde af bakteriologen Alexander Fleming tilbage i 1928 på St. Mary’s Hospital i London.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fundet fremkaldte et veritabelt kapløb om at finde nye typer antibiotika, som kunne hjælpe menneskeheden mod diverse sygdomme. En guldfeber, som kulminerede i ”guldalderen” for antibiotika, perioden 1950’erne til 1970’erne.
Sådan er det dog slet ikke mere.
Mange af de store medicinalvirksomheder har trukket sig helt ud af kampen om at finde ny antibiotika, da det simpelthen er for svært, og fordi det økonomiske incitament ikke er særligt stort. Prisstrukturen for antibiotika gør, at selvom man kom med et helt nyt antibiotikum, der kunne slå alle sygdomme ned, ville der gå alt for lang tid, før produktet ville blive første valg.
Ny antibiotika er således enormt nødvendigt for vores samfund i fremtiden, men nogen guldgrube er det ikke.
”Derfor er det vigtigt, at vi får elever og studerende til at være med til det her over hele verden. Ud over at der er rigtig meget læring i det, kan det faktisk være, at man kan være med til at finde noget helt nyt, der vil have kolossal betydning for millioner af mennesker verden over,” siger Frederikke Dybdahl Andersen.
Tiny Earth blev lanceret i juni 2018 og er et global crowdsourcing-initiativ, der samler tusindvis af forskere, undervisere og studerende på forskellige uddannelsesniveauer om at finde ny antibiotika i naturen rundt omkring i verden.
Formålet med initiativet er ligeledes at inspirere unge mennesker til at forfølge en karriere inden for STEM-fagene (science, technology, engineering, mathematics) ved at præsentere dem for nogle af de store problemstillinger, man rent faktisk kan være med til at løse via disse fag.
Tiny Earth konceptet giver unge mennesker mulighed for selv at gøre spændende opdagelser og derigennem stifte bekendtskab med den videnskabelige metode. Netop følelsen af at gøre opdagelser, der rent faktisk potentielt kan gøre en forskel, skaber begejstring i hele Tiny Earth netværket og er en stor motivationsfaktor for deltagerne.
Ca. 10.000 studerende fra 15 forskellige lande deltager i dag i projektet.
