Aarhus Universitets segl

Softwareingeniøren tog jobbet med Down Under

Christian Graabæk er softwareudvikler. Han arbejder for en aarhusiansk konsulent­virksomhed, mens han bor i Australien med kæresten. Han har en af landets mest eftertragtede uddannelser, men det fandt han først ud af på kandidaten, da virksomheder i hobetal begyndte at tilbyde ham jobs. Indtil da var han egentlig mest bekymret for, om han var god nok.

PlayStation og øl. Det var to af de ting, Christian gik mest op i på gymnasiet. Ja, og så måske naturen. Han var glad for at komme ud og vandre. I de norske fjelde eller alperne. Bare et sted med nogle bjerge, så var han glad.

I bund og grund var det måske et trygt tilflugtssted. Et sted, hvor man bare skulle gå fra A til B, uden at man ikke behøvede at forholde sig til fremtiden. Til, hvad man skulle læse og uddanne sig til.

Christian havde dog altid været glad for computere, og han vidste nok, at det var den vej, han skulle. I et eller andet format. Men præcist hvilket anede han ikke. Dengang, på Favrskov Gymnasium i Hadsten, handlede det bare om nye venner. Og mere PlayStation.

LÆS OGSÅ: Flyttede til Aarhus for at blive kemiingeniør: "Jeg hadede virkelig kemi i folkeskolen"

I dag er Christian softwareudvikler ved Gazelle-virksomheden Syspeople, som er en konsulentvirksomhed med speciale i service management og digital transformering. Men selvom Syspeople er baseret i Aarhus, hindrede det ikke Christian i at flytte udenlands.

Tog jobbet og kæresten med til Australien

Så umiddelbart efter han dimitterede som civilingeniør i computerteknologi i februar 2019, hev han og kæresten teltpælene op og flyttede til Australien.

Det er måske de færreste, der får sådan en mulighed som nyuddannet, men hos Syspeople så man det som en oplagt mulighed:

”Ved at have en kompetence som Christian siddende i Sydney kan vores virksomhed operere 24 timer i døgnet. Christian kan rette fejl og mangler for vores kunder, mens vi ligger og sover herhjemme i Danmark. Jeg tror, det handler om at se muligheder i sådan et setup, og ved at sætte trivsel over profit skaber vi samtidig en arbejdsplads, som har meget loyale medarbejdere, og hvor balancen mellem arbejde og privatliv er i top,” siger vicedirektør i Syspeople, Jesper Andersen.

LÆS OGSÅ: Soffi udvikler drivhusgas-membran: "Man føler virkelig, at dette kan blive til noget stort"

Jobbet var sikret.

Men det havde det faktisk været i årevis.

”Mit arbejde ved Syspeople startede som et studiejob, jeg fik for over to år siden. Jeg arbejdede 8-20 timer om ugen ved siden af studiet, og selvom det har været hårdt at balancere arbejdsliv med studieliv, så har det været dejligt med visheden om, at man var sikret et job. Det fjerner ligesom byrden af bekymringerne for, hvad der skal ske, når man er færdig,” siger Christian.

"Jeg blev bombarderet med jobtilbud"

Christians historie er ikke unik. Langt fra.

Softwareingeniører er i dag nogle af landets mest eftertragtede dimittender. Den teknologiske udvikling har medført, at rigtig mange virksomheder i dag er digitale på den ene eller den anden måde, og det betyder, at der er et efterslæb af computeringeniører.

LÆS OGSÅ: Aarhus Universitet satser stort på nye civilingeniøruddannelser

Der bliver simpelthen ikke uddannet nok, og dem der bliver uddannet, får ligesom Christian ofte jobbet allerede under uddannelsen, da det nærmest er den eneste måde, virksomhederne kan få fat i de nyuddannede på.

"Man bliver bombarderet med beskeder på bl.a. LinkedIn fra virksomheder og headhuntere, som gerne vil have fat i dig. Det foregår konstant under hele kandidatuddannelsen, men særligt mod slutningen bliver det helt vildt. Jeg fik flere jobtilbud dagligt i ugerne op til min dimission,” siger han.

Dengang Christian startede på uddannelsen, bekymrede han sig faktisk mest, om han var god nok til at kunne gennemføre den. Vel havde han altid elsket computere, og vel havde han altid drømt om at blive rigtig god til dem. Men der er lang vej til en uddannelse, der varer 5 år.

”Det bedste var nok følelsen af at klare kandidaten på trods af eventuelle tvivl, om det var det rigtige. For mig har det været fedt, at kunne gennemføre det, selvom det til tider har været rigtig hårdt. Men jeg er enormt glad for, at jeg valgte at blive civilingeniør. Det er jeg stolt af. Særligt de sidste to år har jeg rykket mig virkelig meget. Og det betyder bare noget, den der vished om, at man har taget en lang videregående uddannelse. Det viser, man kan. Det viser, at man har viljen, og at man er dedikeret. Jeg vil til enhver tid anbefale andre at blive ingeniører," siger han.

LÆS OGSÅ: Troels tog forældrene med på råd og valgte at læse til civilingeniør

Fantastisk følelse af frihed

Christian bor som nævnt i dag i Australien med kæresten Sarah. Visheden om den økonomiske og jobmæssige frihed gør, at det unge par ikke har lagt super mange planer for fremtiden:

”Vi tager tingene, som de kommer,” siger han, men planen er dog, at de skal bo i Sydney i syv måneder, inden de igen vender næsen hjemad.

Dermed var det friheden, der sejrede for Christian, da han valgte job. Friheden til selv at kunne bestemme med hvad og hvor, man vil arbejde, selvom det væltede ind med tilbud fra headhuntere og hele Erhvervsdanmark.

”Det er en fantastisk følelse under studiet, at så mange vil have fat i dig. Og det er en fantastisk følelse bagefter at have frihed til at gøre, hvad man vil. Tage hvorhen man vil, og samtidig vide, at jobbet er sikret,” siger han.