Dansk mælkeproduktion har gennemgået en rivende udvikling over det sidste halve århundrede. Fra 135.000 mælkeproducenter med hver gennemsnitligt 10 køer i 1965 til ca. 2.500 producenter med hver 225 køer i 2021 og en årlig produktion på over 5,6 mia. kg. mælk, der efter forarbejdning sælges nationalt og internationalt som alt fra mælkeprodukter til en lang række andre mejeriprodukter som yoghurt, smør og ost.

Malketeknik er en videnskab for sig, og en af de danskere, der har haft størst betydning for teknologiens udvikling siden starten af 1980’erne er Morten Dam Rasmussen, arbejdsmiljøleder og seniorforsker på Institut for Bio- og Kemiteknologi, der i år kan holde 40-års jubilæum på Aarhus Universitet.

For Morten startede karrieren nærmest allerede inden de store klasser i folkeskolen. Han er født i Svendborg og opvokset i Sønderborg, men det var i den lille by Egense vest for Svendborg og på den lille ø Avernakø i det Sydfynske Øhav, at han slog sine folder. Her boede hans bedsteforældre, som havde gårde med malkekvæg, og hver gang Morten havde fri og ferie, tog han afsted til gårdene for at hjælpe med at malke. Det var roen og dyrelivet, der trak, og så selve produktet, mælken, som han altid har været glad for.

Forskningscenter Foulum

Sådan fortsatte det helt op til og i forbindelse med studietiden, hvor Morten flyttede til København for at starte på uddannelsen i agronomi på Landbohøjskolen. Han dimitterede i 1981 med et speciale omkring malkning og automatiske aftagere, og fortsatte umiddelbart efter sin værnepligt som forskningsassistent på Statens Husdyrbrugsforsøg, der dengang havde til huse på Rolighedsvej på Frederiksberg lige ved siden af Landbohøjskolen.

• LÆS OGSÅ: Prisvindende AI-ekspert ny professor på Aarhus Universitet

Her fik han ansvaret for at udvikle metoder og systemer til at forbedre malketeknologien, og samtidig blev han tildelt det faglige ansvar for at bygge de forskningsmæssige rammer omkring malkning i Foulum.

Malketeknologi og samspillet mellem malkemaskine, mælkekvalitet og yversundhed hos koen blev Mortens fokusområde, og året efter, i 1983, flyttede han med sin kone fra Københavns indre by til Foulum.

”Laboratorierne var helt nye, de var stadig ikke bygget færdige. Der var ikke lagt fliser omkring kontorbygningerne, og vi har endnu ikke fået vores kontormøbler. Der var meget pionérånd over det, da vi ankom til Foulum, og det gjorde det rigtig spændende at komme i gang med,” siger Morten Dam Rasmussen i dag.

Over årene udviklede forskningscentret i Foulum sig til Danmarks centrum for jordbrugs-, husdyrs- og fødevareforskning. I 2007 blev centret en del af Aarhus Universitet, og i dag huser det 120.000 kvm verdensførende forskning inden for husdyr, planter, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord, genetik og teknologi.

”Så længe man gør en forskel”

Morten Dam Rasmussen kan se tilbage på en lang forskningskarriere, hvor han i den grad har sat aftryk på malketeknik på et globalt plan. Han tog sin ph.d. på Landbohøjskolen i 1991 og to år senere udkom han med sin til dato nok mest betydningsfulde forskningsartikel, der handlede om automatisk aftagning – om, hvordan man i en kombination mellem standard rutiner og malketeknologi kunne malke hurtigere og samtidig forbedre forholdene for køerne. Ved en international konference i USA er forskningsartiklen nævnt som 1 af de 5 mest betydningsfulde fremskridt inden for udviklingen af malkemaskinen nogensinde.

• LÆS OGSÅ: Ingeniørvidenskaben har vokseværk på AU

I 2008 blev Morten institutleder på det daværende Institut for Jordbrugsteknik. Her fortsatte han, indtil Aarhus Universitet i sommeren 2011 dannede nye institutter og efterfølgende fusionerede med Ingeniørhøjskolen. Morten blev samme år ansat som viceinstitutleder på det daværende Institut for Ingeniørvidenskab. Den 1. januar 2021 fik universitetet fire nye ingeniørinstitutter, og Morten blev seniorforsker og arbejdsmiljøleder på Institut for Bio- og Kemiteknologi, hvor han er den dag i dag.

”Morten har haft en lang, betydningsfuld karriere inden for malketeknik, som man ikke må overse, men jeg vil i særdeleshed rose ham for sin enorme betydning for udviklingen af et godt arbejdsklima og et godt både psykisk og fysisk arbejdsmiljø på først Institut for Ingeniørvidenskab og nu på Institut for Bio- og Kemiteknologi. Stor ros også for hans kæmpe engagement i opbygningen af universitetets ingeniøruddannelser og hele ingeniørsatsningen, og så har han i alle årene været en uvurderlig lim i forhold til integrationen mellem forskningscenter Foulum og universitet i Aarhus,” siger Lars DM Ottosen, institutleder på Institut for Bio- og Kemiteknologi.

Spurgt ind til, om han også en dag skal fejre 50-års jubilæum svarer Morten:

”Tja, jeg er i hvert fald ikke klar til at stoppe endnu da. Det kan godt være, at jeg på et tidspunkt vil forsøge at gå lidt ned i tid, men så længe det er sjovt, og så længe, man gør en forskel, så kører vi.

---

Kontakt

Morten Dam Rasmussen
Seniorforsker, arbejdsmiljøleder
Aarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Mail: mdr@bce.au.dk
Tel.: +4525152755