"Det gik først ret sent op for mig, hvor stort det er. Da jeg skrev bachelorprojektet, tænkte jeg bare på at lave et godt stykke arbejde og så lige bestå eksamen," siger Oliver.
Han fortsætter: ”Jeg vil faktisk sige, at det her projekt har været afgørende for min uddannelse. Jeg kunne mærke på mine vejledere, at det her ikke bare var et projekt for projektets skyld. De var ekstremt interesserede i mine resultater, og også meget kritiske over for det, jeg skrev, så det skubbede virkelig til mig. Jeg har ikke altid været god til at disponere min tid, så jeg kunne nå det hele og har haft svært ved matematikken på studiet. Så jeg har ofte overvejet, om jeg skulle droppe ud. Men efter bacheloren var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde valgt rigtigt,” siger Oliver.
Da Oliver skulle vælge bachelorprojekt lige før 6. semester på Elektroteknologiuddannelsen, faldt han over et forskningsprojekt, der opfyldte alle hans kriterier. Her kunne han kombinere sin interesse for klimabeskyttelse og Geoscience med sin voksende interesse for billeddatabehandling og kunstig intelligens.
Projektet skulle identificere potentielle hotspots for metanudslip fra havbunden ud for Nordøstgrønland. Langs Grønlands kyst ligger flere milliarder tons metan lagret naturligt. I takt med at den sæsonbestemte havis trækker sig mere og mere tilbage på grund af temperaturstigninger i Arktis, øges potentialet for havbundsmetan, der kan blive frigivet til atmosfæren.
Heldigvis for klimaet opløses det meste af det frigivne metan i havet, før den når atmosfæren. Men i nogle tilfælde kan metanen boble op fra havbunden i oliebobler, hvilket efterlader en tynd biofilm på overfladen, som er en indikator på olie og metan. Fordi filmen er meget tynd, kan den være svær at se på satellitbilleder, hvor det også nemt kan forveksles med andre fænomener såsom algeopblomstringer eller smeltevand. Ved hjælp af radarsignaler kan forskerne bedre skelne et tyndt lag biofilm fra dens efterlignere. Ligesom flagermusen bruger lydsignaler vha. ekkolokation til at identificere bytte, sender satellitten mikrobølgesignaler mod havoverfladen og kommer signalet svagt tilbage, kan det skyldes at signalet har ramt biofilmen. Her kom Oliver ind i billedet.
”Mit job har været at hjælpe med at finde de områder, hvor der sker naturlige olie- og metanudslip. Det vil sige hjælpe med at automatisere opsporing af potentiel biofilm på havoverfladen ved hjælp af kunstig intelligens, i stedet for at man sidder og kigger billede efter billede. Det er jo et kæmpe område over flere år, vi taler om,” siger Oliver.
Bachelorprojektet blev afslutningen på et studieforløb, hvor Oliver flere gange havde været i tvivl om, hvorvidt han var havnet det rigtige sted. Men projektet gav ham en retning for fremtiden.
I dag læser han kandidatuddannelsen Artificial Intelligence for Image Processing and Computer Vision (IPCVAI) på blandt andre Universidad Autónoma de Madrid. Uddannelsen er en del af Erasmus Mundus, som er et EU-program med internationale kandidatuddannelser på områder, der bidrager til Europas fremtidige udvikling.
”Under bachelorprojektet opdagede jeg, at billedbehandling og kunstig intelligens faktisk er et område, hvor jeg følte mig dygtig nok til at kunne gøre en forskel og interesseret nok til at blive i feltet. Hvad jeg præcis skal bruge det til, er jeg stadig ved at finde ud af,” siger Oliver.
At bachelorprojektet kunne bidrage direkte til udførelsen af en publikation i et af verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter, havde han dog ikke forestillet sig.
Efter bacheloren tog han et sabbatår og arbejdede med databehandling for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Her modtog han en dag en mail fra en af forskerne bag projektet, som bad ham læse et artikeludkast igennem.
”Jeg er jo stadig bare studerende, så jeg sagde bare, at det så rigtig godt ud, og lod de rigtige forskere om at komme med kritik. Og så tænkte jeg ikke så meget mere over det,” siger Oliver.
Men forskerne tænkte videre. Den 12. november 2025 blev artiklen publiceret i Nature, verdens førende tidsskrift for naturvidenskab, med Oliver blandt forfatterne. Mindre end 8 procent af de indsendte artikler bliver optaget i tidsskriftet.
”Jeg synes, det er megafedt at gå på Google Scholar og se, at man har noget i sit navn, men jeg har stadig ikke fattet, hvor stort det åbenbart er. Lige nu er jeg ved at tage en kandidat i Madrid med mange studerende fra hele verden, og nogle af dem, der har lavet meget forskning, har sagt: Wow, Nature, det er virkelig flot. Hvem ved, måske en dag når jeg er gammel og ser tilbage på mit liv, kan det være, at jeg tænker: ’Det var virkelig stort, det der.’ Men lige nu har jeg mest mit studie, der fylder,” siger Oliver.
Du kan finde Nature-artiklen her: Natural hydrocarbon seepage at the Northeast Greenland continental shelf | Communications Earth & Environment.
