Efter et sabbatår i en hestestald var Marie Tvilum klar til at studere. Hun skulle være ingeniør, og for hende var der ingen tvivl, da valget faldt på Aarhus Universitet: ”Man får bare bylivet ind som en integreret del af sin uddannelse,” siger hun.
Det var nok mystikken ved det, der var dragende. Det der med at blande ting sammen, og så skete der ting og sager, som man måske ikke forstod, men som man gerne ville forstå. Kemiske reaktioner mellem uendeligt små molekyler, som man aldrig kunne se, men som ændrede den fysiske verden.
Marie husker tilbage på dengang i folkeskolen, hvor hun med store, åbne øjne blandede væsker og lavede krystaller i faget fysik/kemi. Det var bare altid fedt, syntes hun. Fedt og spændende og naturligt; matematik og kemi havde altid været nemt for hende: ”Det klikker bare.”
LÆS OGSÅ: Ingeniører opdager unik, overset egenskab ved sugerør
Det klikkede så meget, at Marie gik full-blown nørd i gymnasiet med matematik, kemi og fysik på højniveau.
Også dengang vidste hun, at hun skulle have en lang videregående uddannelse. Ligesom hun var sikker på, at hun aldrig skulle læse det samme som sin søster.
Marie Tvilum kommer fra den forsvindende lille by Eg på Tved-halvøen på Mols. Her er en håndfuld tre- og firlængede gårde mast sammen til et lille bysamfund, der udgør små 100 mennesker. Her – et stenkast fra Begtrup Vig og en løbetur fra nationalparken – voksede Marie op.
I dag bor hun i en lille lejlighed på Trøjborg i centrum af Aarhus og læser på 3. semester på sin 5-årige uddannelse til civilingeniør i bioteknologi på universitetet, der ligger få hundrede meter fra hendes hjem.
(Artikel fortsætter under billedet)
I Aarhus er universitetet uløseligt forbundet med byen. Byen er vokset op omkring universitetet, som hver dag er studie- og arbejdsplads for, hvad der svarer til ca. 15 pct. af samtlige Aarhus’ indbyggere. Sådan har det været, lige siden universitetet blev grundlagt for 90 år siden, og sådan er det den dag i dag. Og det var faktisk en væsentlig faktor i Maries uddannelsesvalg:
”Jeg er ret vild med, at universitetet i Aarhus ligger så centralt. Man får bare bylivet ind som en integreret del af sin uddannelse, og det at have et tilhørsforhold til byen på den måde gør, at man lettere kommer gennem sin uddannelse, tror jeg.”
Så efter et sabbatår, som mest af alt blev brugt på arbejde i en hestestald, valgte Marie at tage til Aarhus for at studere, selvom flere af hendes veninder søgte mod andre universitetsbyer:
”Man har brug for at udvide sin horisont og møde nye mennesker, og det var heldigvis meget let at komme i snak med en masse nye mennesker i Aarhus.”
LÆS OGSÅ: Nyt forskningsprojekt går på jagt efter antibiotika i Danmarks nationalparker
Med mat/fys/kemi på højniveau var der ikke tvivl om, at Marie skulle læse et naturfagligt fag. Søsteren studerede medicinalkemi, og selvom det sikkert var spændende, faldt Marie for tankegangen i ingeniørfaget. Mindsettet:
”Man kan få lov at nørde i detaljer, men man kommer også videre, og man har altid overblikket,” fortæller hun, og efter en omgang U-Days faldt valget på bioteknologi, selvom hun kun havde biologi på C-niveau og altid har syntes, ”biologi var noget af det kedeligste”.
I sensommeren 2017 startede hun derfor på den 5-årige uddannelse til civilingeniør i bioteknologi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det var vigtigt for hende at vælge et fag med perspektiver, og et fag hun kunne føle sig til rette i med hjertet.
For hun har store planer, når man spørger til, hvad hun vil med sin uddannelse:
”Jeg vil gerne mærke, at mit arbejde gør en forskel for mennesker eller miljøet og naturen. Udvikle et eller andet stort, som kan ændre noget på den måde. Måske nogle enzymer eller celler, som kan producere et stof, der kan helbrede kræft eller lignende. Finde noget helt nyt. Det er den der skattejagt efter noget, der virkelig kan gøre en forskel for så mange mennesker. Det kunne jeg godt tænke mig. Og det er der bare rigtig gode muligheder for her,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Troels tog forældrene med på råd og valgte at læse til civilingeniør
Og så peger hun på motivationsfaktoren ved at have vejledere og undervisere, som er forskere og selv har gang i deres egne internationale forskningsprojekter:
”Det synes jeg, er helt vildt fedt. Det er virkelig interessant, det de laver. Vi har eksempelvis en underviser, der har gang i et projekt, hvor han leder efter nye antibiotika med machine learning. Og en anden, som er ved at udvikle en metode, der fuldstændig kan ændre produktionen af kemiske stoffer verden over. Det har enorme perspektiver, og det gør faget og undervisningen mega spændende. Og så er det bare helt vildt motiverende at være en del af,” siger hun.
For Marie handler det om at blive specialist. Problemknuser. Hun elsker at studere og kan godt lide det teoretiske. Selvom uddannelsen giver globale karrieremuligheder, ved hun endnu ikke, om hun vil rejse ud i verden, når hun er færdig. Men efter 3 semestre er hun i hvert fald sikker på, at ingeniørfaget er hendes rette hylde:
”Lige nu lærer vi en masse, og jeg føler, at det vi lærer, er noget, der er med til at bidrage til at gøre en forskel. Og der er ingeniørvidenskaben bare helt fantastisk, for i samtlige fag kan du se direkte, hvad du skal bruge tingene og teorien til. Helt konkret. Det er så håndgribeligt, samtidig med at det er meget teoretisk, og det er bare en utrolig god balance, synes jeg.”
