Matematik. Opgaveregning. Bliver du træt ved tanken?
Ikke Cathrine. Det var lige den type lektier, som hun elskede at lave i folkeskolen. Konkrete problemstillinger, og løsninger man kunne sætte to streger under. Det duede. Og det ændrede sig ikke, da hun startede i gymnasiet på Aarhus Katedralskole. Men kemi? Nej, det sagde hende ikke meget. Lige indtil en ”mega nørdet og mega passioneret” kemilærer fik hende omvendt.
”Han åbnede virkelig mine øjne op for, hvor fedt det er at forstå ting på det mikroskopiske niveau. Alting er egentlig kemi, så når du forstår kemi, forstår du en del af, hvorfor ting er, som de er. Det var en enorm fascinerende indstilling til verden, der blev åbnet for mig der,” siger hun.
Derfor endte det med, at Cathrine Grarup valgte den hardcore naturvidenskabelige retning på STX: Matematik A, kemi A og biologi B.
Samspillet mellem de tre fag fungerede rigtig godt, og Cathrine var ikke i tvivl om, at hun skulle uddanne sig inden for det naturvidenskabelige felt – sandsynligvis inden for kemifaget, men hvad det konkret skulle være, vidste hun ikke.
Lige indtil at nogen, ”vist nok fra studievejledningen”, introducerede hende for en karrieretest, hvor hun skulle indtaste sine interesser. Testen autogenererede en liste af 30 mulige job.
Kemiingeniør var blandt dem.
”Jeg vidste ikke, hvad det betød overhovedet, og jeg tænkte bare ’nå, okay’. Min kæreste var lige begyndt på studiet som softwareingeniør, så jeg kendte godt til ordet ingeniør, men jeg vidste ikke, hvad det indebar,” siger Cathrine og fortsætter:
”Han forklarede, at man arbejder praktisk og teknisk med konkrete problemstillinger, hvor det så ville være inden for det kemiske felt på kemiingeniørstudiet. Jeg syntes, det lød meget sjovt både at kunne arbejde med kemi i laboratorie og at få en bredere forståelse af, hvordan det kan bruges i virkeligheden.”
Tanken om kemiingeniørstudiet lagrede i Cathrines hoved i et par år, og gymnasiets afslutning nærmede sig efterhånden. Spørgsmålet om hvilken studieretning hun skulle vælge, skulle snart besvares, og derfor overvejede hun, hvilke fag hun trivedes bedst med.
”På gymnasiet var kemi- og matematiklektierne de eneste lektier, som jeg syntes, var rigtig sjove,” siger Cathrine.
Og med udgangspunkt i listens mest interessante jobmuligheder deltog hun i forskellige introarrangementer på Aarhus Universitet for at snuse til de naturvidenskabelige studier. Cathrine fulgte sin intuition og tænke: ”Nu prøver jeg bare at springe ud i det og ser, hvad der sker,” og søgte ind på kemiingeniør som 1. prioritet i 2015.
Artiklen fortsætter under billedet
Kombinationen af holdundervisning og at arbejde i laboratorie er en undervisningsform, som Cathrine trives meget med, for hun dur ikke til at have næsen i bøger hele tiden.
”Jeg ville kede mig for meget, hvis jeg enten kun havde det teoretiske eller det praktiske. Men det, at man kan læse om noget og bagefter prøve det af, giver en forståelse på et højere niveau,” siger hun.
Cathrine kan desuden lide, at studiet balancerer mellem at give kemisk og teknisk forståelse, så der hverken er for meget af det ene eller det andet felt, men at de skaber en god sammenhæng.
”Man får både forståelse for kemi og for de tekniske værktøjer, man skal bruge i sine forsøg. Det er ret komplekst. For alting påvirker hinanden, når det kommer til kemi, og det kan påvirke resultatet. Så det er overvejelser, man skal have med i forsøgene,” siger hun og fortsætter:
”Det er spændende, at vi mennesker kan bruge og udnytte de samme naturlige processer, som sker i naturen overalt. Og at vi kan videreudvikle dem. Gøre processerne smartere eller bedre. Forbedre dem. Der er altid udfordringer i verden, som man er nødt til at forholde sig til; såsom at vi bliver flere og flere mennesker, og at der kommer flere problemer inden for miljø, mad og økonomi. Hvordan løser vi de problemer? Det er noget af det, der virkelig er sjovt ved ingeniørstudiet, for det er gennem teknologi, at vi kan gøre noget ved dem.”
Det er ikke kun det faglige og undervisningsformen, som fungerer rigtig godt. Det trygge og inkluderende læringsmiljø har gjort et stort indtryk på hende, som hun beskriver det:
”I de fleste undervisningssammenhænge er du i et stort auditorium sammen med flere hunderede mennesker, hvor du måske ikke tør række hånden op, fordi det kan virke akavet blandt så mange. Her er du i en mindre klasse, hvor du er tættere på din underviser, så de ved, hvem du er, og du tør stille spørgsmål,” siger Cathrine og fortsætter:
”Det er et læringsmiljø, hvor man godt må spørge, og man må godt lave fejl. Det handler tit om at fejle for så at kunne lære. Det er også et interagerende holdmiljø, og man skal kunne lide at samarbejde, for man laver mange projekter sammen. Det er fedt at samarbejde med nogle om et fælles mål. Der er en team-fornemmelse, for hvis der er noget, man ikke kan finde ud af, så er der altid nogen at snakke med, og så finder man ud af det sammen. Jeg synes, det er et sundt miljø at være i."
Artiklen fortsætter under billedet
I løbet af sin bachelor var Cathrine meget i tvivl om, hvilket felt af sit studie som hun skulle fordybe sig i. Hun viste bare, at hun hverken ville fordybe sig noget, der 100 pct. teknisk eller kemisk, så der var perioder, hvor hun følte sig fortabt.
Men ligesom i gymnasiet, hvor hun havde en inspirerende kemilærer, oplevede hun at have en underviser, der vækkede interessen for fødevarekemi hos hende.
”Så fik jeg en underviser, som talte utrolig passioneret om fødevarekemi. Han var helt vild begejstret, og hans øjne lyste helt, når han talte om, hvad man kunne inden for fødevarer. Jeg tror, det er magien ved en rigtig god lærer, der er meget passioneret om det, de laver – det, at de kan vække noget interesse hos en selv. Det vækkede et eller andet i mig, og jeg kan tydeligt huske den første gang, han talte om det. Men jeg havde ikke tænkt fødevarer som emne, overhovedet,” siger Cathrine.
Siden da er interessen for fødevarekemi blot vokset på hende. Når Cathrine har fattet interesse for noget, så går hun målrettet efter det. Hun føler, at hun fagligt er landet på sin rette hylde, og hun ved, at hun gerne vil være med til at udvikle fremtidens fødevarer.
”Diskussionen om fødevarer går aldrig af mode. Når du arbejder med fødevarer, kan de i teorien påvirke alle, da det er en del af alles dagligdag. Det handler om at lave noget, som kunderne vil have,” siger Cathrine og fortsætter:
”Det, som jeg synes, er spændende inden for fødevarer, er at undersøge, hvordan man opfylder mange komplekse krav inden for noget, som egentlig skal være simpelt at producere. For det skal være spiseligt, det skal se appetitligt ud, det skal have en lang holdbarhed, og det skal være billigt. Samtidig stilles der krav til tekstur, smag, fedtindhold, og om det skal være vegansk.”
Cathrine er lige kommet hjem til Aarhus efter et halvt års udvekslingsophold i Brisbane i Australien. I næste semester skal hun skrive sit speciale, der tager udgangspunkt i mælkeprodukter, og som skal ske i samarbejde med Fødevareinstituttet ved Agro Food Park.
