Aarhus Universitets segl

Kolort, kuldioxid og en kemisk reaktion

I laboratoriet kan Laura Marie forvandle brint fra vindmøllestrøm, CO2 fra industriskorstene og nogle særlige mikrober fra ko-gylle til en koncentreret form for naturgas, vi måske kan bruge i vores energiforsyning.



”Jeg tror ikke, jeg føler mig ligeså magtesløs overfor klimaforandringer som mange af mine jævnaldrende. Jeg går jo rundt blandt forskere og studerende i de laboratorier, hvor løsningerne allerede findes, og hvor vi arbejder på at gøre teknologierne parate til virkeligheden,” siger Laura Marie Hviid, som læser til diplomingeniør i Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

For tre år siden søgte hun ind på studiet med en ambition om at komme til at lave en masse spændende projekter omkring medicin. Men sådan skulle det ikke gå. I stedet for blev hun grebet af de store udfordringer omkring energi og grøn omstilling.

”I de seneste år er problemerne med klimaforandringer blevet tydelige for hele verden. Alle ved, at det haster med den grønne omstilling, og på universiteterne har vi derfor særligt travlt med at finde løsninger på vores energiudfordringer. Vi har en fælles mission, og det er mega fedt at være en del af. Vi vil gerne skabe et samfund, hvor vi ikke har brug for fossile brændstoffer,” siger hun.

”Tænk hvis vi kan fange kuldioxid og forvandle det til energi”

I sit bachelorprojekt har hun bygget sin helt egen biogasreaktor. Her arbejder hun med gylle fra køer, der indeholder nogle særlige mikrober. De producerer en opkoncentreret form for naturgas, hvis man fodrer dem med kuldioxid og brint fra vindmøller.

Laura Marie har på den måde et grønt kredsløb, der ikke alene forsyner os med energi, men også hjælper os med at reducere udledning af drivhusgasser fra industriskorstene.

”Det er jo næsten smukt,” griner Laura Marie.

Artiklen fortsætter under billedet

Hun understreger, at der er et stykke vej, før hendes lille reaktor i laboratoriet kan blive til virkelighed.

”Det kan lyde meget nemt. Og man kan også godt tænke: Hvorfor er der ikke nogen, der har prøvet på det her før? Men rent kemisk og biologisk er det en kompleks ingeniørmæssig udfordring. For eksempel mangler vi at finde en optimal måde at fange kuldioxiden fra skorstenene på. I dag gør vi det med kemikalier, som er delvist toksiske for mikroberne,” siger hun.

Laura Marie er derfor i gang med at teste forskellige nye typer af kemikalier, der kan sikre en høj koncentration af kuldioxid og samtidig bedre vækstbetingelser for mikroberne.

”Jeg bruger mange timer i laboratoriet. Jeg elsker det. Det er fedt at være på sporet af noget. Jeg ved, at der skal rigtig mange fejl og skuffelser til en succes. Sådan er det med videnskabeligt arbejde, og jeg er rimelig ukuelig,” siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Efter diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknologi vil Laura Marie læse videre til civilingeniør og specialisere sig yderligere inden for energi.

”Jeg har rigtig meget lyst til at dygtiggøre mig og komme lidt tættere på forskningen og især procesteknologien. Det bedste ved at læse til ingeniør er, at man kan se for sig, hvordan det, man arbejder med i lab, kan komme til at fungere i virkeligheden på et stort anlæg. Det er meget motiverende,” siger hun.