Aarhus Universitets segl

”Kan jeg finde ud af det her, eller spilder jeg min tid på noget, som går ud over familien?”

Kasper og Kasper har begge taget Adgangskursus og læser begge nu uddannelsen til softwareingeniør på 6. semester. I denne artikel fortæller de om, hvorfor de valgte at skifte karriere, og om deres bekymringer om alt fra det faglige til økonomien: ”Der var jo regninger, der skulle betales hver måned.”


Vi møder 32-årige Kasper Bentsen og 40-årige Kasper Stecher en solrig forårsdag på Aarhus Universitets campus lige midt i byen. Stecher bor i Silkeborg med sin hustru og tre store drenge, og Bentsen bor i Herning og har sin 6-årige datter i en 7/7-ordning med sin ekskæreste.

Hver dag pendler de to frem og tilbage mellem privaten og universitetet. Det har de gjort, lige siden de blev færdige med det Adgangskursus, der for 4 år siden markerede starten på noget helt nyt i hver deres liv.

”Jeg har været elektriker i 11 år ved Holden El i Silkeborg, og jeg har altid været meget glad for det. Men jeg følte også til sidst, at jeg havde brug for noget andet. Jeg har altid gerne ville lave noget med data og tele, og ingeniørretningen var den vej, jeg gerne ville. Men det er en svær beslutning at tage. Der var jo godt nok gået mange år, siden jeg gik på HF, og der var jo regninger, der skulle betales hver måned,” siger Kasper Stecher.

Og hvad gør man så?

”Man sparer op og snakker med konen,” griner han.

”Der var masser af bekymringer!”

Stecher fandt ud af, at han kunne tage Adgangskursus online og på den måde gøre sig fagligt klar til ingeniørstudiet på en måde, der gav noget fleksibilitet i en hverdag domineret af børn og familieliv. Og sådan startede det for Kasper Stecher. Hver dag loggede han ind online og kunne sidde og kigge på bl.a. Kasper Bentsen, som startede på præcis det samme Adgangskursus – bare ikke online.

”Det var midt i coronatiden. Der var jobusikkerhed, og jeg arbejdede som industrioperatør på en tæppefabrik i Herning. Jeg havde nogle kammerater, der havde læst til softwareingeniør, og det kunne jeg også godt tænke mig, og det var et godt tidspunkt at komme videre på. Men jeg havde ingen gymnasial uddannelse, så jeg hev fat i studievejledningen på Aarhus Universitet, som fortalte mig om Adgangskursus,” siger Bentsen.

Han fortsætter:

”Men jeg var super bekymret for at springe ud i det. Det var noget, jeg aldrig havde prøvet før, og jeg anede ikke, om jeg kunne følge med. Det var meget grænseoverskridende, synes jeg, og så var det jo meget lang tid siden, jeg havde gået i skole.”

Artiklen fortsætter under billedet

Det med bekymringerne kan Kasper Stecher sagtens tilslutte sig:

”Der var masser af bekymringer! Det var alt fra sådan… ’hvad nu med ferier?’ og den daglige økonomi og sådan. Det spillede en kæmpe rolle. Jeg var vant til at sige, at når det var sommerferie, skulle vi ud og rejse og alt sådan noget. Det vil man jo ikke tage fra sine børn. Samtidig lå den der i baghovedet: ’Kan jeg finde ud af det her? Altså kan jeg faktisk finde ud af det her, eller spilder jeg flere år af min tid på noget, som så går ud over familien?’ Det gjorde nok alt sammen, at jeg var ekstra committet, da jeg startede. Det føltes, som om der ikke var anden mulighed end at gennemføre,” siger han.

”Det skal nok gå”

Kasper og Kasper startede begge på et 1-årigt Adgangskursus i 2021, som gav dem direkte adgang til ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet. De fulgtes ad på Adgangskursus, og da de bagefter skulle vælge ingeniøruddannelse, valgte de begge softwareteknologi og kom på samme hold.

”Man skal være klar til at lægge arbejdet i det, hvis man søger ind på Adgangskursus. Det kræver en indsats. Det gør det helt klart. Men Adgangskursus var hårdere, end de to første semestre på Softwareteknologi. Så kommer man igennem Adgangskursus, skal man ikke være bekymret. Det forbereder bare én rigtig godt på ingeniørstudiet,” siger Kasper Bentsen.

Kasper og Kasper går i dag på 6. semester på uddannelsen. Så ud over dette semester har de kun en enkelt mere, før de kan kalde sig softwareingeniører. Ved siden af studiet har Kasper Stecher et studiejob hos en virksomhed, der hedder BattMan Energy. Virksomheden udvikler batteriløsninger til vedvarende energi, og det er præcis den slags arbejde, han godt kunne tænke sig at fortsætte med, når han er færdig:

”Jeg laver mest front-end for dem, så jeg sørger for, at de applikationer, der bliver lavet dernede, ser pæne og nydelige ud. Det er helt sikkert sådan noget, jeg gerne vil arbejde med efter studiet, for jeg kan rigtig godt lide den visuelle del af arbejdet,” siger han.

Bentsen vil derimod gerne arbejde med it-sikkerhed:

”Men jeg er i tvivl. Det virker meget svært og uoverskueligt, men jeg synes, det er et meget interessant emne. Og så virker det til, at der altid vil være jobs inden for sikkerhedsbranchen,” siger han.

Spurgt ind til, hvad der er det vigtigste råd for dem at give videre, hvis man selv går med tanker om at skifte karrierevej og søge ind på Adgangskursus og en ingeniøruddannelse, svarer Stecher:

”Sørg for, at du har baglandet med dig. Det kommer til at tage mere end bare studietimerne. Man har ikke fri, som man plejer at have det. Det kræver lange dage på studiet. Du har brug for, at alle omkring dig er klar over, at det her er det, du skal bruge din tid på. Min kone støttede mig hundrede procent i det her, for hun kunne godt se, at jeg var ved at køre træt i det, og uden den opbakning kunne det ikke lade sig gøre. Sørg for det, og forpligt dig på det, så skal det nok gå. For alle bakker op omkring én på Adgangskursus,” siger han.

Hvordan ser din hverdag ud?

Kasper Stecher:

”Jeg står op ca. kvart i fem og sørger for madpakker og morgenmad, inden jeg tager i fitness. Så vækker jeg familien, når jeg kommer hjem igen, og pakker til dagen og snakker med Kasper, om vi skal følges til Aarhus Universitet. Vi kører mod Aarhus ved 7-tiden og er fremme ved 8-tiiden.”

”Det er langt at pendle, men vi kender hinanden godt, og vi sparrer meget om opgaverne, mens vi kører. Altså vi sidder og snakker om alt det, vi skal lave, og hvordan vi hver især griber opgaverne an, så vi ikke ’spilder tiden’.”

”De fleste dage består af fire timer på universitetet enten om formiddagen eller eftermiddagen, og så har jeg et studiejob ved siden af. Og så er det ellers bare hjem og nå så meget som muligt, inden resten af familien begynder at komme hjem, for så er det jo børnenes lektier og aftensmad og alt sådan noget, det står på. Og så plejer jeg at arbejde måske en times tid om aftenen også.”

Kasper Bentsen:

”Jeg har min datter skiftevis 7/7. De uger, hvor jeg har hende, står jeg op kl. 5:30, og vi spiser morgenmad og gør klar, og så afleverer jeg hende i SFO. De uger, hvor jeg ikke har hende, har jeg mere tid og kan nå at få en kop kaffe, inden jeg mødes med Stecher, og vi kører mod Aarhus.”

”Skoledagen forløber præcis, som Stecher forklarer det. Nogle fag føles lette – nærmest som om man skøjter igennem dem, andre er utroligt teknisk tunge og kræver meget forberedelsestid. Vi har f.eks. et fag nu her om webarkitektur, som fylder rigtig meget, og hvor der er meget læsning og mange opgaver i grupper.”

”Det er ikke let at gå fra hinanden midt i en studietid, særligt når man har børn. Det var en kæmpe omvæltning pludselig at stå med alting selv, og det var en udfordring at tage sig sammen til at lave det hele. Men det siger også noget om studiemiljøet. Alle mine klassekammerater bakkede mig op og gav mig ekstra plads og ekstra tid, og jeg følte, at jeg hver dag blev mødt med forståelse.”