De bedste idéer opstår ofte, når man tænker sammen med andre. Sådan var det også for Nanna, Gustav og Daniel, der læser Mekanik og Teknologi på Aarhus Universitet.
” Vi havde læst en artikel om hajers hud og de fascinerende fluidmekaniske egenskaber, og vi ville gerne se nærmere på, hvorfor det egentlig er, at de kan svømme så hurtigt,” siger Nanna Steenberg Edvardsen, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet.
Læs mere om bacheloruddannelsen i Mekanik og Teknologi på Aarhus Universitet
Sammen med sin studiegruppe besluttede hun sig for at kigge nærmere på Makohajen, som er både stor og hurtig.
”Det er et fascinerende dyr, og dens imponerende hastighed i vand hænger sammen med dens unikke hudstruktur. Den er ikke glat, som man skulle tro. Hvis man kigger i et mikroskop, kan man se masser af riller og tusindvis af bittesmå tænder, som er med til at reducere friktion og turbulens” siger Gustav Pallesen, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet.
Men hvad gør man egentlig, når man læser til ingeniør og gerne vil have fat i en makohaj?
”Det var faktisk ret nemt,” svarer Nanna Steenberg Edvarsen.
”Vi fandt ret hurtigt frem til en biolog her på universitet, der forsker i hajer og skrev til ham. Han hjalp os med at skaffe et smukt stykke skind, og der gik ikke lang tid, før vi var i gang med vores eksperimenter.”
De studerende scannede huden fra makohajen i laboratoriet. Bagefter byggede de en simplificeret computermodel af huden og printede den i en kunstig udgave i en 3d-printer.
”Vi gennemførte også et litteraturstudie for at få de mange detaljer på plads, så vi kunne lave et computersimuleret geometrisk mønster, der svarer til biologisk væv,” siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Den kunstige hajhud har de studerende efterfølgende brugt til at udføre forsøg med luftmodstand ved at klæbe det fast til vingerne af en lille testmølle eller såkaldt airfoil i universitetets vindtunnel.
”Vi har kigget på, hvilken effekt hajhuden har på blandt andet friktion og turbulens, og vores håb er, at vi måske kan skaffe viden, der på sigt kan blive værdifuld for den grønne omstilling,” siger Daniel Bay-Smidt.
Han fortsætter:
“Hvis vi for eksempel kan beklæde vinger på en rigtigt vindmølle med en overflade, der har nogle af hajhudens fluidmekansike egenskaber, så kan det være, at vi kan optimere ydeevnen på en simpel måde.”
Artiklen fortsætter under billedet
Næste skridt for de studerende er at teste hudtyper fra flere hajer og printe mere præcise modeller af deres geometriske strukturer.
Indtil videre tyder forsøgene på, at vinger med hajhud kan skabe mere lift. Lift er den kraft, der virker som opdrift.
“Det er interessant, hvis man interesserer sig for for eksempel flydesing. Kan man lade sig inspirere af hajens hud, når man skal bygge fly med lavere brændstofforbrug? Det er en spændende hypotese, som vi håber at blive lidt klogere på ,” siger Nanna Steenberg Edvardsen.
Hun understreger, at de først lige er begyndt at kradse i overfladen, og at der er lang vej igen, før de eventuelt kan tage hajhud i brug som egentlig designinspiration til vindmøller og fly.
“Mekanik og Teknologi er en meget bredere uddannelse, end de fleste tror. Også bredere, end jeg selv havde fantasi til at forestille mig. Jeg havde nok ikke lige regnet med, at jeg ville stå og scanne hajer og printe hud, dengang jeg søgte ind,”
Nanna Steenberg Edvardsen
