Når man læser til bygningsingeniør på Aarhus Universitet kan man vælge imellem forskellige specialiseringer. En af disse hedder infrastruktur, og her lærer man at lave funktionel byplanlægning med fokus på blandt andet trafiksikkerhed, bæredygtighed, trafikflow og kvarterløft for borgere.
“Jeg startede på uddannelsen, fordi jeg havde en idé om, at det kunne være sejt at bygge broer, men allerede i løbet af de første semestre har jeg fået øjnene op for de mange spændende og meget konkrete udfordringer, vi står overfor med vores trafik og infrastruktur”, siger Mohammad Kaddoura.
Han har netop færdiggjort et studieprojekt, hvor han har arbejdet konkret med at designe den trafikale infrastruktur til en lokalplan i Nye ved Aarhus.
“Trafik binder samfundet sammen, og det betyder rigtig meget for kvaliteten af et boligområde. Det handler både om støj, sikkerhed, tilgængelighed og adgang til grønne områder, og det, synes jeg, er enormt spændende og meningsfuldt at arbejde med.”
Når man som ingeniør beskæftiger sig med trafikal infrastruktur, kræver det, at man har en solid forståelse af matematik og fysik, men det kræver også, at man har gode analytiske evner og kan tænke kreativt, mener Mohammad Kaddoura:
“De tekniske færdigheder og hårde beregninger kan ikke stå alene. Man skal også kunne forstå mennesker og sætte sig ind i et steds kvaliteter for at finde frem til de optimale løsninger.”
Og så skal man være god til at samarbejde.
“Det er nok det vigtigste,” fortsætter han.
“Infrastrukturopgaver kræver samarbejde med mange forskellige slags fagfolk som for eksempel arkitekter, landsinspektører, byplanlæggere, entreprenørfirmaer, kommunale sagsbehandlere og selvfølgelig også borgerne,” siger han.
Selv drømmer Mohammad Kaddoura om at få arbejde i et rådgivende ingeniørfirma og være med til at sætte sit præg på den by, hvor han selv er vokset op.
“Det er det, der interesserer mig mest. Jeg vil gerne arbejde med byplanlægning, men jeg kunne helt klart også godt se mig selv i et job, hvor jeg for eksempel får mulighed for at arbejde med større projekter omkring transport og vejfornyelse,” siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Jeg gik på HHX i Viby, så det lå ikke i kortene, at jeg skulle være ingeniør. Men jeg blev inspireret af nogle af mine venner, som var startet på forskellige ingeniøruddannelser, og jeg kunne godt lide det der med, at man bruger sin viden til at løse problemer. Så jeg supplerede min studentereksamen med matematik, fysik og kemi, og så søgte jeg ind.
Der er et godt sammenhold og nogle vildt dygtige undervisere, og vi arbejder med nogle spændende projekter. På første semester skulle vi i min gruppe tegne en cafébygning og regne på de bærende konstruktioner. På andet semester skulle vi designe en stålkonstruktion til en sportshal, og på tredje semester skulle vi dimensionere en P-kælder og finde en optimal varmeløsning. Det er meget bredt og derefter specialisererer man sig.
Niveauet er højt, og det kræver en god portion selvdisciplin at følge med. Det har også overrasket mig, hvor bred uddannelsen er. Vi arbejder både med tekniske beregninger, kreative løsninger og samarbejde på tværs af faggrupper. Og så lægger folk ofte vægt på, at det er en anerkendt uddannelse, når man nævner, at man læser til ingeniør, hvilket også er motiverende.
Jeg drømmer om at have et arbejdsliv, der er udfordrende og interessant, hvor jeg samtidig kan udrette noget, der skaber værdi for andre. Jeg drømmer også om et liv, hvor jeg er succesfuld med det, jeg laver og har en god økonomi.
På diplomingeniøruddannelsen i Bygning kan du vælge imellem følgende specialiseringer
Bærende konstruktioner
Bolig og industribyggeri, højhuse og broer
Energi og indeklima
Energiforsyning, installationer og energirenovering
Geostatik
Havnebygning og konstruktioner i jord
Byggeledelse
Planlægning og byggeledelse
Miljøteknik (Urban Water)
Vandforsyning, spilde- og regnvandssystemer og klimatilpasning
Infrastruktur (trafik)
Anlæg af veje, jern- og letbaner
