Vi åbner døren til et lille genteknologiske laboratorium på Aarhus Universitet, og her møder vi Kristine i en tyk grøn kittel. Hun har lovet at vise os rundt i en verden af pipetter, stinkskabe, mikroskoper, vækstmedier og centrifuger.
På bordet står samlingen af petriskåle. Ved første øjekast ligner indholdet ikke andet end en klar gel, men når Kristine sætter dem under mikroskopet, kan man se, at det i virkeligheden er miniatureudgaver af mennesketarme.
”Vi prøver at genskabe det miljø, som findes i menneskets tarme – bare i en petriskål,” siger Kristine Erikstrup Tækker.
”På den måde kan vi eksperimentere med at genskabe specifikke sygdomme og teste, hvordan kroppen reagerer på forskellige former for medicin.”
I sit studieprojekt arbejder Kristine med en lille parasit. Hun har opdaget, at hun kan bruge den til at behandle inflammatorisk tarmsygdom (IBD), som rammer cirka 1500 mennesker alene i Danmark om året. Det er en alvorlig, kronisk betændelsestilstand i tarmen, hvor kroppens eget immunforsvar går til angreb på vævet.
”I dag behandler man typisk patienterne med medicin, der dæmper hele kroppens immunrespons. Jeg vil gerne forstå, hvad det er, der er på færde i tarmen, når den er betændt, og bruge den viden til at finde nye og mere præcise behandlingsmetoder til sygdommen, som kan være meget invaliderende for patienterne,” siger hun.
Hun undersøger, hvordan parasittens signalstoffer – også kaldet vesikler - påvirker tarmens celler, og det, hun har set i laboratoriet, ser indtil videre lovende ud.
”Jeg har den her fornemmelse af, at vi er på sporet af noget, der kan blive vigtigt,” siger hun.
