“Alle var lidt på bar bund. Der var ikke nogen, der kendte hinanden. Så det var bare at sætte sig et sted og snakke med nogle nye mennesker, som også var nervøse og klar på at møde nye mennesker.”
Et halvt års pause efter gymnasiet var nok for Arthur Greve Bendixen. Han havde egentlig regnet med at arbejde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor han havde været aktiv gennem gymnasiet, men det blev ikke til noget. Og pludselig lå året mere åbent end han havde forestillet sig. Få måneder efter sommerferien var han klar til bøgerne igen, og han vidste, at han ville noget med bygninger. Så hvorfor vente til næste sommer?
På Aarhus Universitet kunne han begynde på ingeniøruddannelsen Bygningsdesign, der har studiestart både sommer og vinter. Og vinterstarten viste sig at passe ham godt.
Arthur har autisme og kan blandt andet blive overstimuleret, når der er mange mennesker, lyde og indtryk omkring ham. Derfor satte han pris på, at vinterstarten var mindre og mere overskuelig.
“Det er mindre hold om vinteren, og det synes jeg var rart, fordi det betød, at der ikke var så mange mennesker, man skulle forholde sig til.”
Det gav ham en tryg start på studielivet. Tutorerne havde god tid til de nye studerende, og fordi ingen kendte hinanden på forhånd, skulle alle finde deres plads i det nye fællesskab. Arthur fandt hurtigt nogle, han havde lyst til at sidde sammen med, og en studiegruppe, der fungerede.
Det sidste skulle vise sig at betyde mere for Arthur, end han havde regnet med.
At det netop blev bygningsdesign, var resultatet af en interesse, der voksede frem i gymnasiet. Da Arthur begyndte på Aarhus Katedralskole, forestillede han sig, at han skulle læse samfundsfag. Så fik han øjnene op for design og arkitektur.
Det var især tanken om at skabe noget fysisk, der fængede ham.
“Det der med at kunne pege og sige: Det der har jeg været med til at lave. Det, synes jeg bare, var virkelig fedt.”
Efter gymnasiet undersøgte han derfor forskellige uddannelser inden for byggeri. Han overvejede også arkitektuddannelsen, men han ville gerne arbejde mere med fysikken og spørgsmålet om, hvorvidt det, man tegner, rent faktisk kan holde.
På bygningsdesign fandt han kombinationen.
Allerede på første semester har han oplevet det meget konkret. Han har blandt andet beregnet, hvor meget der skal til, før en bærende bjælke fejler - og bagefter været med til at knække den i universitetets laboratorium for bærende konstruktioner.
“Det var virkelig sjovt. Det er én til én noget, jeg kan bruge i virkeligheden.”
Men Arthur interesserer sig ikke kun for, om en bygning kan stå. Han er også optaget af, hvordan den fungerer for de mennesker, der skal bruge den. Han ved fra sit eget liv, at de fysiske omgivelser kan gøre en forskel. Derfor interesserer han sig blandt andet for tilgængelighed, indeklima og akustik.
“Jeg vil gerne være sådan en, der sørger for, at bygninger kan være tilgængelige for alle dem, der bruger dem.”
På fjerde semester skal han vælge mellem forskellige faglige retninger. Lige nu overvejer han især bæredygtighed og indeklima. Det sidste kunne give ham mulighed for at arbejde videre med eksempelvis akustik og med at skabe gode rum for mennesker med forskellige behov.
På ingeniørstudiet er gruppearbejde en vigtig del af studietiden.
For Arthur havde gruppearbejde altid været forbundet med utryghed. Især situationer, hvor man selv skulle finde sammen i grupper, var svære. På grund af sin autisme har Arthur brug for en vis forudsigelighed, og derfor kunne gruppearbejde hurtigt blive stressende.
Men på bygningsdesign fik han en anden oplevelse.
Her blev studiegrupperne sammensat på baggrund af bl.a. personlighedstest, så de studerende ikke bare selv skulle finde sammen. I det hele taget bliver der gjort meget for at skabe gode rammer fra begyndelsen.
“Vi bruger relativt meget tid i vores studiegrupper, så det har været virkelig fedt, at der blev lagt så meget vægt på det. Der blev desuden sat rammer og undervisningstid af til, at vi kunne lære hinanden at kende som mennesker og studerende”
For Arthur har det gjort studiegruppen til et trygt sted at være og gruppearbejdet til en positiv del af hverdagen. I gruppen er der plads til at fortælle, hvad man har brug for, og han oplever, at de andre både lytter og tager hensyn. Noget, han tidligere kunne være meget presset over, fungerer nu rigtig godt.
“Det hjalp virkelig meget at få tildelt en studiegruppe, hvor man faktisk fungerer så godt sammen.”
Vinterstarten passede også Arthur godt på en anden måde.
Han drikker ikke alkohol og bryder sig ikke om at være omgivet af meget berusede mennesker. Derfor var han glad for, at hans første møde med studielivet ikke føltes som én lang festuge.
Det betød imidlertid ikke, at det sociale manglede.
Da en planlagt hyttetur måtte aflyses på grund af snestorm, arrangerede tutorerne senere en erstatning på Navitas. Først var der stjerneløb, og om aftenen var der gallafest.
“Det var virkelig fedt,” siger Arthur.
Der var alkohol til festen, men Arthur oplevede ikke et pres for selv at drikke.
“Jeg kender godt følelsen fra min gymnasietid, at man kan føle sig nødt til at drikke for at være med, men det følte jeg slet ikke her.”
For Arthur blev vinterstarten derfor noget andet end bare en praktisk mulighed for at begynde et halvt år tidligere. Den gav ham en mindre og mere overskuelig indgang til universitetet, og det gav ham et fællesskab, hvor han hurtigt fandt sin plads.
Nu er han begyndt på andet semester. Længere fremme glæder han sig især til praktikken, hvor han overvejer at søge mod en arkitektvirksomhed. Her håber han at kunne arbejde videre med den kombination, der i sin tid fik ham til at vælge bygningsdesign: Kreativiteten i at forme en bygning og ingeniørens blik for, om den faktisk fungerer.
Og måske også muligheden for en dag at kunne pege på noget i byen og sige: “Det der har jeg været med til at lave.”
