Langt væk fra de åbne vidder og den fri natur – nærmere bestemt på Vesterbro i København – cirkler en summende drone rundt i et lille højteknologisk væksthus. Lokalet tilhører virksomheden Nextfood, som er en af Europas frontløbere, når det handler om at udvikle teknologibaserede dyrkningssystemer til vertikalt landbrug.
Dronen er resultatet af et studieprojekt på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, og det er diplomingeniørstuderende i Maskinteknik Jeppe Andersen, der sammen med sine medstuderende står bag designet.
”Der er et kæmpe potentiale i at dyrke afgrøder i lag og tænke landbrug i højden, men det stiller nogle helt nye krav til teknologibaseret monitorering. Planterne vokser i et lukket system, hvor rødderne hænger frit og får næring ved hjælp af meget nøjagtige mængder af gennemstrømmende vand. Vores drone kan overvåge hver enkelt plantes vækst,” siger han.
Planterne hos Nextfood behøver hverken sollys eller jord. De vokser i lag i en form for reolsystem og belyses med rødt, hvidt og blåt LED-lys med et frekvensniveau, der er tilpasset plantetype og modningsstadium. Til formål har de brug for data, og det sørger den lille drone for.
”Den er bygget til at flyve ind og overvåge planterne efter en avanceret algoritme. Ideen er, at den skal erstatte de folk, der i dag er ansat til at passe planterne ved at samle nøjagtige informationer om planternes behov i realtid,” Marcus Nilsen, diplomingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.
Dronen er udstyret med to kameraer. Det ene bruger den, når den skal navigere rundt i væksthuset, og det andet når den skal læse planternes QR-koder og billedanalysere den enkelte plantes tilstand.
”Den flyver hen til plantekasserne, og ved hjælp af billedgenkendelse kan den sige noget om modenhed i forhold til høst og identificere eventuelle problemer i forhold til vækst. Det giver en meget høj grad af kontrol og kan være med til at sikre optimale dyrkningsforhold,” siger Anders Gregersen, diplomingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.
I dag går 70 procent af klodens samlede vandforbrug til landbruget, og det dækker 11 procent af klodens frugtbare arealer. Befolkningen vokser, og det betyder, at vi i de næste 40 år skal producere ligeså meget mad, som vi har gjort de seneste 8000 år.
Det er en stor udfordring, og derfor kan det højteknologiske etagelandbrug komme til at spille en afgørende rolle, mener Mathias Bech Helnæs, diplomingeniørstuderende ved Aarhus Universitet:
”Hvis vi kan dyrke vores afgrøder i skalerbare etagesystemer uden jord, uden sollys og med et minimalt behov for vanding, så kan det blive en meget vigtig del af løsningen på et af verdenssamfundet mest alvorlige og akutte problemer. Det gør det muligt at flytte landbruget ind i byerne uafhængig af klimaforhold og dermed minimere behovet for transport af fødevarer,” siger han.
De studerende har designet dronen som et led i et studieprojekt på Aarhus Universitet, og de lægger ikke skjul på, at de er overraskede over den indflydelse, de allerede har fået.
”Det har været vildt fedt at arbejde på et projekt med så store perspektiver, og det, at vi er lykkedes med at lave en drone til overvågningen sætter på en eller anden måde streg under potentialet i denne dyrkningsform. Det er ikke bare science fiction,” siger Jeppe Kongstad, diplomingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.
Mathias Bech Helnæs, diplomingeniørstuderende.
