Først troede hun, at hun skulle være læge, dernæst antropolog. Hun endte med at vælge med hjertet, og i dag udvikler hun sundhedsteknologi, der kan redde menneskeliv.

At rejse er at leve. Sådan skrev H.C. Andersen i bogen "Mit livs eventyr" fra 1855, og det er sikkert en følelse, mange unge mennesker har, når de bruger hele eller halve sabbatår på at rejse kloden tynd. For bliver man nogensinde færdig med at rejse, opdage og opleve?

Det gjorde Mette ikke. I to hele år efter sin studentereksamen rejste hun rundt, boede og arbejdede i Canada, Thailand og New Zealand. Det ændrede hende. Åbnede hende op for verden og de muligheder, den har.

Inden sabbatårene var Mette ikke i tvivl om, at hun skulle uddanne sig inden for naturvidenskaben. Hun havde valgt den naturfaglige linje, og drømmene kredsede primært om medicinstudiet. Men efter rejserne havde hendes interesser skubbet sig. Nu var det kulturer og verden, der interesserede hende, og da hun vendte tilbage til Danmark, ville hun være antropolog.

(Artikel fortsætter under billedet)

"Jeg tænkte, det lå lige til højrebenet. Jeg har altid interesseret mig meget for mennesker, og jeg har altid gerne ville hjælpe dem, og nu havde jeg lige rejst en masse i hele verden. Men jeg har også en kreativ side, der trak i mig," siger Mette Lundbak Strand, som endte med noget ganske andet end antropologi:

"Jeg tog et semester på studiet, men jeg kunne mærke, det ikke var noget for mig. Jeg synes ikke, det var praktisk og håndgribeligt nok til de ønsker, jeg havde."

Derfor sprang hun næsten bogstaveligt talt videre til ingeniørstudiet Sundhedsteknologi.

Hvad er egentlig kreativitet for en størrelse? Hvem er kreative? De fleste ville nok pege på kunstnere, men ordet kreativitet stammer faktisk fra det latinske 'creare', som betyder at skabe, og oprindeligt blev ordet anvendt til problemløsninger af videnskabelig og teknisk art. I nyere tid er den anvendelse dog bredt ud til i langt højere grad at favne kunst, sport og livsstil. I essensen er kreativitet imidlertid en arbejdstilgang. Og den kender Mette ganske udmærket, for når hun skal koble af, finder hun sin malerpensel frem:

"Både ingeniørstudiet og det at male eller tegne handler om at kunne tænke kreativt. Når jeg maler, efterligner jeg ofte en ting jeg ser. Jeg tænker måske 'ok, jeg vil male det her – hvordan gør jeg det?'. Arbejdstilgangen er altså løsningsorienteret og en systematisk tilgang til et problem, og det er i høj grad en færdighed, man bliver god til på ingeniørstudiet," siger hun og fortsætter:

"Kreativitet for mig er at fremstille et produkt. Det kan være en artikel eller et softwareprogram eller et maleri. Jeg var ret skeptisk, da jeg startede på ingeniørstudiet. Umiddelbart troede jeg, det var meget fjernt og kompliceret, men nu synes jeg helt oprigtigt, at det er meget kreativt at skrive programkode."

Hun må have gjort noget rigtigt, da hun valgte ingeniørstudiet, for Mette er nu blevet færdig som diplomingeniør og kan fejre en veloverstået eksamen med et 12-tal.