60 store byggeklodser er stablet i et laboratorium på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. De består alene af svampe og hamp, og vejer derfor meget lidt. Alligevel har de en styrke, der kan imponere de fleste, og de kan sagtens holde til vægten af et par fuldvoksne mænd.
De studerende, der står bag det hele, ved godt, at det er et projekt, der kalder på en vis opmærksomhed, og de ved godt, at deres eksperimentelle arbejde kan være første skridt i retning af et paradigmeskift i byggebranchen.
”Vi er så vant til at tænke i beton og stål, når vi arbejder med bærende konstruktioner. Vi ville gerne beskæftige os med noget nyskabende og eksperimentere med at udvikle et 100 procent bæredygtigt materiale. Produktionen af blandt andet beton og transporten af det står for store mængder af CO2-udledning til atmosfæren, og verden har brug for en ny byggekultur med respekt for klimaet og naturens resurser,” siger Anna Bøje Pedersen, nyuddannet diplomingeniør i Bygningsteknik fra Aarhus Universitet.
Til fremstilling af byggematerialet har de studerende brugt svampearten skinnende lakporesvamp og ladet den vokse i helt almindelige hampeskærver i specialfremstillede forme. Derefter har de ovntørret rodnettet ved høje temperaturer for at stoppe væksten.
”I princippet kan svampen vokse i alle former for organisk materiale, der findes som restaffald rundt omkring i verden. Det kunne være kaffegrums, risplanter, halm eller savsmuld. Den ingeniørvidenskabelige udfordring handler om at skaffe eksakt viden om, hvordan man styrer processerne optimalt i forhold til de konstruktionsmæssige egenskaber, man gerne vil opnå,” siger Nicklas Møberg Nielsen, nyuddannet diplomingeniør i Bygningsteknik fra Aarhus Universitet.
Han har sammen med sine medstuderende gennemført hele 60 forsøg med i alt 200 liter hamp og tørret mycelium fra svampene i laboratoriet på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.
”Der er meget lidt videnskabelig litteratur om emnet, og i første omgang vidste vi ikke engang, om det kunne lade sig gøre at skabe noget, der overhovedet kunne holdes sammen i en blokform uden at deformere. Vi har forsøgt os frem ved at skrue på forskellige forhold i fremstillingsprocessen, der påvirker svampens evne til at spise hampen. Målet er selvfølgelig at øge densiteten og opnå så meget styrke som overhovedet muligt i vores blokke, og vi har derfor primært testet for egenskaber som træk, tryk, bøjning og forskydning,” siger han.
De studerende har samarbejdet med det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen A/S omkring deres projekt.
De mange forsøg udgør nu et omfattende studie af svampematerialets potentiale som byggeelement, men der er stadig et stykke vej, før det kan blive til virkelighed i vores bygninger.
Blandt andet mangler de studerende viden om, hvordan de nye svampe-blokke opfører sig ved forskellige fugtforhold, og de mangler viden om, hvordan de kan påvirke svampens mycelium til at opnår en tættere cellestruktur og dermed øge materialets styrke.
”Det her er i høj grad et projekt baseret på trial and error. Men sådan var det også, da man i sin tid begyndte med at eksperimentere med beton. Indtil videre har vi et bevis på, at man kan formgive svampenettet som byggeelementer med en vis styrke og stabilitet og med en meget høj isoleringsevne og brandsikkerhed,” siger Bjarne Stensgaard Rasmussen, nyuddannet diplomingeniør i Bygningsteknik fra Aarhus Universitet.
De studerendes svampeblokke har mange af de samme egenskaber som beton, men endnu ikke samme styrke. De kan dog med fordel bruges til skillevægge og lofter.
Næste skridt for de studerende bliver at teste en række nye organiske materialer, som svampen kan gro i som for eksempel kaffegrums, savsmuld, risplanter og måske plastaffald. Tanken er nemlig, at byggeblokkene skal kunne produceres overalt i verden.
”Svampene vokser imponerende hurtigt, og på den måde vil man kunne fremstille byggeblokkene lokalt og dermed reducere den klimabelastning, der er knyttet til transport,” siger Anna Bøje Pedersen.
Anna Bøje Pedersen, nyuddannet diplomingeniør i Bygningsteknik
