Den 7. november 1940 kl. 11.00 kollapsede verdens dengang tredje længste hængebro, den 1.810 meter lange Tacoma Narrows Bridge i staten Washington.
Årsagen var såkaldt aeroelasticitet: Påvirkningen af en elastisk struktur af et fluidum – i dette tilfælde luften. 18 meter i sekundet, svarende til hård kuling, var alt, der skulle til for, at små vibrationer udviklede sig til de voldsomme svingninger, der i sidste ende resulterede i et totalt sammenbrud.
Katastrofen er et skelsættende memento om fejlslagen ingeniørvidenskab i det 20. århundrede og har haft enorm betydning for udviklingen af moderne konstruktioner, som bedre modstår naturens påvirkninger.
Alligevel har man den dag i dag – 80 år senere – stadig ikke eksakte matematiske modeller, som beskriver disse såkaldte vortex induced vibrations, og som man samtidig kan bruge til at regne efter.
”Aerodynamik er meget komplekst, og kan have stor betydning for en given konstruktion. Der er ingen, der har lyst til at køre over en bro, som bevæger sig 2-3 meter op og ned, eller en skyskraber, der svajer for meget på grund af vindskabte vibrationer. Men der findes mange eksempler på, at ingeniørfejl har forårsaget sådanne bevægelser,” siger civilingeniør i byggeri Theis Duedal Leolnar, som har skrevet speciale om netop disse vibrationer og deres påvirkning af eksempelvis vindmøller, broer og skorstene.
Han har altid været fascineret af store konstruktioner og har med sit speciale ønsket at dykke ned i problemet for på sigt at medvirke til at skabe mere sikre bygningsværker:
”Særligt højhuse har altid været fascinerende, synes jeg. Det er imponerende, at man kan bygge så højt, som man kan i dag – særligt når man tænker på de enorme kræfter, som påvirker konstruktionen i form af eksempelvis vind.”
Theis troede oprindeligt, at han skulle være arkitekt. Han kommer fra Thisted, og efter gymnasiet tog han med kæresten til Aarhus for at starte på Arkitektskolen.
”Jeg vidste nok ikke helt dengang, hvilken rolle ingeniører spiller i byggeriet. Men det ved man jo nærmest intuitivt med arkitekter. Så jeg startede på Arkitektskolen, man fandt hurtigt ud af, at jeg nok ikke var så interesseret i at tegne. Jeg havde altid været god til matematik og fysik dog, så efter at have undersøgt mulighederne startede jeg på ingeniøruddannelsen på universitetet. Det har jeg aldrig fortrudt. Siden har jeg jo fundet ud af, hvilken kolossal rolle, ingeniører har for byggeriet. Det er jo dem, der får tingene til at fungere,” siger han.
Theis blev uddannet civilingeniør i januar 2020 efter 5,5 år på først Ingeniørhøjskolen og siden Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
På sit 10. semester var han et halvt år i New Zealand, hvor han studerede på det 147 år gamle University of Canterbury og lærte om jordskælvssikring:
”Det var en fantastisk oplevelse. På mange måder. Mest måske fordi man fandt ud af, hvor let det var at arbejde sammen med folk fra alle mulige andre nationaliteter. Det var en kæmpe øjenåbner, som på mange måder har haft stor betydning for mig som person,” siger han.
Theis har altid været glad for, at han valgte at tage til Aarhus og læse, hvor han den dag i dag stadig bor sammen med kæresten fra Thisted.
Og jobbet var sikret, inden beviset var i hånden. Theis arbejder i dag som rådgivende ingeniør i virksomheden Reeholm & Bredahl A/S i Randers. Han drømmer om engang at rejse til New York eller Singapore for at bygge skyskrabere.
”Verden er åben som ingeniør. Men jeg er nu meget glad for Danmark og de muligheder, vi har herhjemme, så nu må vi se,” siger han.
