”Det er svært for den traditionelle kræftbehandling som fx kemoterapi at ramme de celler, der ligger langt væk fra blodbanen. Men så har man fundet ud af, at bestemte bakterier producerer nogle stoffer, som kan bruges til netop det formål. Så hvis man producerer bakterierne i en stor skala og høster de her stoffer og renser dem op, så kan man bruge dem som led i kræftbehandlingen. Det er i hvert fald hypotesen, fortæller 22-årige Amalie Kirstine Hessellund Nielsen.
Sammen Jonathan Guld Christensen har hun den seneste tid tilbragt mange timer i et laboratorium i en af de gule bygninger på Aarhus Universitet. Amalie og Jonathan læser begge til civilingeniør i Bioteknologi, og de har netop færdiggjort et fælles semesterprojekt på deres bacheloruddannelse, hvor de forsøgte at skabe en ensartet produktion af et anticancerstof.
”Problemet er, at det er meget svært ved at få en ensartet produktion af de her stoffer.
I lille skala er det nemt, men problemet er, at bakterierne klumper sammen, når de vokser. Og så skal de klumpe sammen på den præcist samme måde hver gang, hvis man skal lave en større produktion”, fortæller Jonathan.
De to studerende opdyrkede bakterierne i flasker, hvor de blev udsat for forskellige forhold. Fx havde nogle af flaskerne en fjeder i bunden, men andre havde glaskugler. Tanken var, at fjederen og glaskuglerne på forskellige måder skulle slå klumperne i stykker og skabe en mere ensartet kultur. Og selvom forsøgene gik fint, kunne de dog ikke se, at der var én bestemt behandling der gjorde, at variansen blev mindre og altså skabte en ensartet produktion af stoffet.
”Men et negativt resultat kan man også bruge til noget. For hvis man udfører forsøget på en anden måde næste gang, vil det sikkert give nogle andre resultater. Nogle af vores medstuderende vil gå videre med vores resultater på deres bachelorprojekt, og det vil måske også blive brugt i et kandidatprojekt senere”, siger Jonathan.
At resultaterne af anstrengelserne ikke bare ender i skraldespanden med brugte pipetter, betyder meget for Amalie:
”Der er et større perspektiv i forsøgene, og det motiverer mig helt klart til at tage op på uni og følge med i undervisningen. Det er alfa og omega for mig, at vi får lov til at bruge det, vi lærer. Fx i projektarbejder som dette, hvor vi selv får lov til at stå med noget mellem hænderne og ikke bare følger en standard laboratorieprotokol, som underviseren har brugt 100 gange før. Vi kommer faktisk ind og hjælper med forskningen, og det er fedt”, fortæller Amalie entusiastisk.
Hun er meget tilfreds med, at hun endte med at vælge uddannelsen som civilingeniør i Bioteknologi, selvom hun længe overvejede at læse medicin.
”Inden jeg tog mit studievalg fandt jeg dog ud af, at det, der interesserer mig ved medicin, faktisk er alt det, der sker bagved behandlingen af patienterne. Og så vil jeg også gerne have, at den viden, jeg får på min uddannelse, skal kunne omsættes til noget konkret. Jeg vil udvikle løsninger. Og det er virkelig indbegrebet af en ingeniør: Vi lærer noget, og så bruger vi den viden til at skabe et produkt, som er til gavn for samfundet”, fortæller Amalie.
Selvom Jonathan synes, det har været spændende at arbejde med sundhed og kræftbehandling, er det et lidt andet felt, han håber at komme til at arbejde inden for, når han er færdig med sin 5-årige civilingeniøruddannelse:
”Det er især miljøområdet, der har min interesser. Og dér er der mange karrieremuligheder. Måske vil jeg blive på universitetet og forske. Eller arbejde for en virksomhed og blive en del af noget forskning og udvikling, der knytter sig til miljøet. Fx rensning af spildevand eller produktion af enzymer, der kan erstatte kemisk industri.”
Amalies interesse ligger også inden for klima og miljø:
”Jeg vil rigtig gerne arbejde inden for den grønne omstilling, når jeg engang er færdig. Og jeg vil meget gerne fortsætte med at arbejde med bakterier. Det der med at finde en helt specifik bakterie, der kan hjælpe med at løse lige det problem, vi står med. Bakterier er ret vilde. De har en enorm diversitet, og de er overalt omkring os. Hvis du bare lige lærer, hvordan du skal få dyrket dem, og hvilke evner de har – så kan de faktisk bruges til at løse vildt mange problemer”, slutter Amalie.
