Aarhus Universitets segl

Studerende pitcher radikale nye løsninger til erhvervslivet

Radikal innovation. Det var overskriften, da 275 civilingeniørstuderende udfoldede, hvorfor netop deres idé har potentialet til at disrupte en hel branche. Det skete til eventen Applied Innovation in Engineering 2022 i Stakladen, Aarhus Universitet i sidste uge.

”Vi sælger idéen til dem for 10 millioner kroner, men så skal de også slå til med et samme," siger bioteknologi-studerende Aziz As Rashid, som sammen med sin studiegruppe har udviklet en teknologi til vandrensning. Sammen med resten af sin årgang pitchede han idéen til det fremmødte erhvervsliv d. 10. maj. Foto: AU Foto.

Hvordan sikrer vi bedre adgang til rent drikkevand? Hvordan får vi moderne teknologi til at snakke sammen med gamle fly? Og hvordan får vi droner til at kommunikere indbyrdes på en smart måde? Det var bare nogle af de problemstillinger, som kommende ingeniører fra Aarhus Universitet (AU) kom med deres løsninger til, da de mødtes med erhvervslivet til pitch-eventen Applied Innovation in Engineering 2022 i Stakladen tirsdag den 10. maj.

45 virksomheder, bl.a. Grundfos, Velux, Stibo og Terma, var mødt op for at høre de studerende pitche deres løsningsforslag til de konkrete problemstillinger, for det er netop sådanne problemer, som virksomhederne arbejder med til dagligt. 

På udkig efter guldet

Aziz As Rashid, der læser kemi- og bioteknologi, var en af de studerende, der var mødt op for at pitche. Sammen med sin gruppe har han arbejdet på en idé til et vandrensningsanlæg, der med en sensor kan måle forurening i vand, og som med hjælp af kunstig intelligens og maskinlæring kan rense vandet uden at overdosere klor, som ellers er en af udfordringerne i dag. En idé, som han illustrerer over for Grundfos ved hjælp af to flasker vand, en med rent vand og en med beskidt.  

 ”Vi sælger idéen til dem for 10 millioner kroner, men så skal de også slå til med et samme,” siger han med et bredt grin efterfulgt af latter fra hele gruppen.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

Niels Thorup, der er programchef for vand ved Grundfos Foundation, går begejstret rundt og lytter til de studerendes forslag og stiller uddybende kritiske spørgsmål til de teknologier og løsninger, der bliver præsenteret. Hvad koster det at producere? Hvad er responstiderne? Hvor holdbart er det, og hvor langt er man med udviklingen af teknologien? Og ligesom han udfordrer de studerende, udfordrer de også ham, fortæller han:

”Jeg kommer især her i dag for at få udfordret min vanetænkning og blive præsenteret for helt nye overvejelser,” siger han. At han bliver præsenteret for et guldæg i form af en genial og radikal ny ide, forventer han dog ikke.

”Det tror jeg simpelthen ikke, at de unge kan nå at levere på så kort tid. De studerende er til gengæld en anden type af guld, som en virksomhed som Grundfos gerne vil tiltrække, fortæller Niels Thorup, der også er med for forhåbentlig at påvirke de studerende i retning af en fremtidig karriere hos Grundfos.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

State of the art: Droner kommunikerer som en reje

I den anden ende af lokalet sidder en gruppe studerende samlet om en drone. De har fundet på en løsning til Terma, der udvikler og producerer overvågning og forsvarssystemer. Løsningen kan hjælpe dronen med at kommunikere med andre droner uden at blive opdaget. Løsningen er Inspireret af en reje, der kan se polariseret lys. Det fænomen vil gruppen overføre til dronen, der ved hjælp af lys, der sendes på forskellige frekvenser, kan kommunikere med andre droner.

Julia Bartnik læser til computerteknologi og beskriver sin gruppes ide som ”state of the art”. Den teknologi, gruppen benytter sig af, er nemlig stort set ikke udviklet endnu. Og det at tænke helt nyt, er faktisk ikke så nemt, fortæller hun:

”Den vigtigste takeaway fra det her forløb har været træningen i at droppe ens første indskydelse, og prøve at blive ved med at komme med alternative løsninger. Kill your darlings, som man siger.”

Annette Skyt, specialist i innovation hos Terma, lytter engageret med, når Julia Bartnik og hendes gruppe fortæller og forklarer, hvordan dronen skal fungere. Det er tredje gang, Annette Skyt er med til arrangementet, og hun ser især styrken i forløbet i, at de studerende arbejder på tværs af studieretninger. Det giver nemlig diversitet i grupperne, som udfordrer den vanetænkning, som ellers hurtigt opstår.

”I sådan et forløb her er der ingen dumme spørgsmål, og det gør det nemmere at åbne op for de skøre og vilde tanker, som jo er der, vi gerne vil hen, når vi skal tænke innovativt”, siger Annette Skyt, der har stor ros til Julia Bartnik og hendes gruppe:

”Jeg kan se, at vi potentielt kan bruge de her idéer med at tænke bølger på en helt anden måde – og også helt andre steder end lige i forhold til vores droner,” siger hun.

Faget “Applied Innovation in Engineering” er et tværfagligt fag på fem ECTS-point. Her arbejder alle civilingeniører på 9. semester sammen i løbet af semesteret om at finde frem til radikale løsninger, der efterspørges af erhvervslivet.


Kontakt

Journalist Solveig Kolstad
Mail: solk@au.dk
Tlf.: 93522739