I de seneste år har vi fået mange flere droner, robotter, smarte sensorer og meget mere kunstig intelligens i landbruget. Det gør det for eksempel muligt for landmanden at køre smartere med landbrugsmaskinerne, bruge mindre brændstof og sikre en mere nøjagtig dosering af vand, næringsstoffer og sprøjtegifte.

Den landmand, der har adgang til de bedste data, er også den landmand, der har den største konkurrencefordel og de bedste forudsætninger for at sikre en grøn og bæredygtig fødevareproduktion.

Og vi har endda kun set begyndelsen af landbrugets teknologiske forvandling, lyder det fra en af landets førende professorer inden for området.

”Grøn omstilling og digital omstilling er landbrugets siamesiske tvillinger, og i de kommende år skal vi forberede os på meget mere teknologi på markerne, i maskinerne og i luften. Alle de nye digitale opfindelser skal gøre det muligt at producere mere effektivt, miljøvenligt og klimaneutralt. Problemet er, at det smarte udstyr er ikke særligt smart, hvis det ikke kan tale det samme sprog, og landmanden ikke kan koble data. Det er vores helt store udfordring. Hvordan får vi mest mulig værdi ud af en hastigt voksende mængde af data?", siger Claus Aage Grøn Sørensen, professor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.

Han skal fra dansk side stå spidsen for i alt tre store EU-projekter, hvor universiteter og virksomheder i fællesskab skal udvikle løsninger til landbrugets fremtidige digitale infrastruktur.

Dansk landbrug skal reducere udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Det besluttede regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier sidste år.

En sværm af droner over marken

Et af de tre nye EU-projekter handler om droner, som forventes at komme til at spille en markant rolle i landbrugets fulde digitalisering. De  kan sende informationer til landmanden fra hvert et hjørne af marken om afgrødeudvikling, vandingsbehov og sygdomsudbrud. Men de kan endnu ikke tale effektivt sammen, og de fungerer heller ikke optimalt i samspillet med de mange andre IoT-enheder i landbrugets maskiner og systemer.

”I dag har vi haft succes med at indfase enkeltteknologier. Det kan lade sig gøre at lade en drone overvåge marken. Men hvad gør vi, når vi har en hel sværm af droner, og de hver især fungerer autonomt? Og hvad gør vi, når de skal udveksle information i realtid med måske hundredvis af andre intelligente enheder, som vi ønsker at introducere i fremtidens landbrug? Det kræver, at vi har digitale platforme, der kan behandle de mange data ved hjælp af kunstig intelligens,” siger Claus Aage Grøn Sørensen.  

Når professoren taler om fremtidens grønne og effektive landbrug, skal man derfor forestille sig, at det teknologiske udstyr kan tænke selv. Det kan for eksempel være, at landmanden definerer en opgave til dronerne. De skal ukrudtsbehandle mark nummer syv. Og så går de i gang. De venter ikke på, at nogen fodrer dem med data, men henter selv alle informationer om marken: Størrelse og facon, udvikling i afgrøder og bladareal samt ukrudtets artssammensætning og densitet. De har også information om vejret og kan derfor aflevere planteværnsmidlerne med meget stor nøjagtighed.

Claus Aage Grøn Sørensen kalder det en nødvendighed.

”Vi er nødt til at samle kræfterne omkring digitalisering og investere massivt i teknologiudvikling, hvis vi vil skabe et erhverv, der ikke udleder flere klimagasser, end det optager, og som bidrager med grøn energi,” siger han.

Droneprojektet hedder SPADE, og er et samarbejde mellem 21 Europæiske partnere med en blanding af universiteter og virksomheder.  Forskerne arbejder i projektet med case-studier inden for husdyrbrug, skovdyrkning og afgrødeproduktion.  

Læs mere om SPADE

Virkeligheden er bøvlet

I et andet projekt vil forskerne samle europæiske forskere og virksomheder fra hele verden, der arbejder med biobaserede løsninger i et omfattende netværk.

”Vi er bagefter på netværksdelen. Vi har brug for mere fælles viden til at udvikle fremtidens løsninger. Det haster med at finde ud af, hvordan vi kan skabe en cirkulær bioøkonomi i landbruget, og det haster med at få de teknologier, vi lykkes med i laboratorierne ført ud i stor skala i virkeligheden,” siger han.

For eksempel er Danmark et af de første lande, der har kommercialiseret en teknologi til at uddrage protein fra græs. For få år siden var det noget forskerne arbejdede med i deres laboratorier. I dag er metoden implementeret i en vestjysk foderstofvirksomhed. Men ikke uden problemer, forklarer Claus Aage Grøn Sørensen:

”Virkeligheden er altid mere stokastisk, end vi regner med. I det konkrete eksempel skal græsset for eksempel høstes på et meget præcist tidspunkt i dets vækstcyklus, og tiden fra høst til anlæg må ikke være for lang. Der er også nogle økonomiske udfordringer med det kostbare maskineri, som skal køre i et kontinuerligt flow for at være rentabelt. Og her mangler vi viden om, hvordan vi optimerer produktiviteten. Kan vi i fællesskab udvikle nye, digitale teknologier, der kan hjælpe os med at øge genanvendelsen af landbrugets biologiske resurser? Og kan vi sikre os, at alle teknologier bliver faset ind i vores nuværende system for biomasse på en måde der er bæredygtig.”

Fra digital landevej til motorvej

Målet med landbrugets digitale omstilling er at skabe en sektor, hvor data kan flyde gnidningsløst imellem forskellige sensorer, maskiner og på tværs af formater. Det er blandt andet svaret på udfordringen med at fastlå, hvornår græsset skal høstes og transporteres, og det er svaret på, hvordan dronesværmene skal operere.

Begge dele kræver en helt ny digital infrastruktur, og hvor landbruget i dag har en digital landevej, skal der i fremtiden have en digital motorvej ud til selv de fjerneste egne af Europa.  En nøgle til denne transformation ligger blandt andet i at integrere satellitbaserede netværk med jordbaserede cellulære netværk," forklarer Michael Nørremark, lektor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.

”Vi vil ændre på den traditionelle tilgang til at designe mobilnetværk og dermed øge værdien af data i landbruget. Det er en forudsætning for, at vi kan få nogle af de nyeste teknologier til cirkulær bioøkonomi ud af vores laboratorier og ind i en virkelighed, hvor de er økonomisk rentable,” siger han.

Kontakt

Claus Aage Grøn Sørensen, Professor, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet