Vores forbrug af tekstiler koster dyrt i miljøregnskabet. Listen over problemer, der knytter sig til fremstilingen af for eksempel tøj, er lang og omfatter blandt andet udledning af farvestoffer til vandmiljøet, pesticidforurening og meget energitung forarbejdning. 

”Tekstilindustrien er den anden mest forurenende industri på verdensplan. Derfor er der også et kæmpe uudnyttet potentiale forbundet med at udvikle nye bæredygtige løsninger,” siger Ditte Højland, diplomingeniørstuderende i Bioteknologi, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. 

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Ditte vil ændre tekstilindustrien

Hun har sammen med studiekammeraterne Simon Rossen og Emma Hostrup udviklet en metode til at separere tekstilfibre i blandt andet bomuld og polyester, som er både effektiv, miljøvenlig og økonomisk rentabel.

Metoden er baseret på en kombineret mekanisk og kemisk teknologi og åbner helt nye muligheder for genanvendelse. 

”Konkret betyder det, at vi kan genbruge vores udtjente tekstiler i stedet for at brænde det af eller deponere det. Vi kan også undgå at belaste miljøet ved at producere nyt,” siger Simon Rossen, diplomingeniørstuderende, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. 

LÆS MERE om diplomingeniøruddannelsen i Bioteknologi

Affald bliver til nyt tøj

Bag metoden ligger en lang række laboratorieforsøg, og de studerende har samarbejdet med nogle af universitetets førende forskere på området. 

”Vi behandler de brugte tekstiler mekanisk ved at køre dem igennem en slags kværn, så fibrene bliver finddelt. Derefter opløser vi dem i en grøn og kemisk skånsom proces, som vi har udviklet til formålet. Det hele foregår på polymerniveau, så vi kan styre processen optimalt og undgå at beskadige tekstilmassens molekyler,” siger Ditte Højland. 

Resultatet af processen er en flydende, sirupsagtig masse af opløst tekstilaffald, som man kan udnytte til at spinne helt nye fibre af høj kvalitet. 

Sammen har de tre studerende stiftet virksomheden Textile Change, og de forventer at tage teknologien ud af laboratoriet og sætte en produktion op på et pilotanlæg i løbet af 2020. Det er nødvendigt for, at de i detaljer kan beskrive genbrugsfibrenes kvalitet målt på blandt andet brudstyrke og elasticitet, når fremstillingen foregår under almindelige industrielle vilkår i stor skala. 

”Målet er at vende industriens negative miljøregnskab”

En af de største udfordringer omkring bæredygtighed i den konventionelle tekstilindustri er råvareproduktionen. Det gælder især for de mest almindelige tekstiltyper: Polyester, viskose og bomuld. 

Bomuld kræver store dyrkningsarealer, et stort forbrug af pesticider samt et stort forbrug af vand til forbehandling. Viskose stammer fra træ, men under fremstillingsprocessen danner det en række giftige biprodukter. Kunststof er baseret på energitunge fossile brændsler og giver problemer med udledning af mikroplast. 

Samtidig vokser efterspørgslen på tekstiler i samme takt med middelklassens købekraft over hele verden, og industrien har derfor et akut behov for teknologier, der kan gøre en højere grad af cirkularitet mulig. 

”Vores mål er at hjælpe virksomheder med at genanvende deres tekstilaffald. Selvfølgelig håber vi også, at vi kan få succes med vores start-up, men det vigtigste for os er at udbrede en teknologi, der kan vende industriens negative miljøregnskab. Det vil vi arbejde meget hårdt for,” siger Simon Rossen. 

I dag genanvendes tekstilfibre stort set ikke til nye højværdi-tekstilfibre, og kun cirka 5 procent genanvendes til lavkvalitetsprodukter som for eksempel fyld i madrasser og isolering. Det hænger sammen med, at der indtil i dag har været begrænsede teknologiske muligheder for det. 

Med Textile Change løser de tre studerende tekstilindustriens største barrierer for genanvendelse. 

”Langt det meste af vores tekstilaffald er blandingsfibre fra forskellige råmaterialer. Udfordringen er at skille fibertyperne fra hinanden og opløse dem i en proces, hvor man opnår en masse af molekylært ensartede fibre af høj kvalitet. Samtidig skal processen håndteres med et lavt energiforbrug og uden brug af miljøskadelige kemikalier. Alle de problemer, ser det ud til, vi kan løse med vores teknologi,” siger Emma Hostrup, diplomingeniørstuderende, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Nyt EU-direktiv sætter skub i bæredygtig omstilling

De studerende fik idéen til deres virksomhed for to år siden, da et nyt EU-direktiv satte tekstilaffald på dagsordenen.

Rammedirektivet betyder, at alle medlemsstater i 2025 skal indføre separat indsamling af tekstiler, og at afbrænding bliver forbudt. Tekstilmængderne kommer derned til at tælle med i de enkelte landes genanvendelsesregnskab. 

”Disse rammevilkår, tvinger industrien til at indsamle tekstilaffald og finde nye bæredygtige måder at håndtere det på. Det gav os idéen til at starte virksomhed, og det giver os en hjælpende hånd i forhold til at skabe et marked for vores teknologi,” siger Ditte Højland.

Textile Change har base i Ingeniørhøjskolens Starup Factory på Navitas i Aarhus

MERE INFORMATION

Læs mere om TextileChange på textilechange.com