De fleste kaffedrikkere kender fornemmelsen af at brænde sig på tungen, når man indtager den varme drik fra en helt almindelig to go-kop.

"Det er stort set umuligt ikke at brænde sig med mindre, man lader kaffen afkøle til en temperatur, hvor det går ud over den gode smagsoplevelse," siger Adam Flytkjær, som fik idéen til et nyt låg efter en dårlig oplevelse med kaffe fra kantinen 

Det skyldes, at låget rent teknisk fungerer som en slags sugerør, hvor væsken kun i meget begrænset omfang kommer i kontakt med den omgivende luft.

Fluidmekanisk design giver bedre kaffeoplevelse

Det problem ser nu ud til at være løst. Adam Flytkjær er ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet, og han har sammen med sin projektgruppe designet et låg med specifikke fluidmekaniske og termodynamiske egenskaber, der kan afkøle kaffen, så den rammer læber og tunge med en tilpas temperatur.

”Konventionelle låg på to go-krus er smarte, fordi de holder på varmen og forhindrer kaffen i at skvulpe over, når man bevæger sig. Men de giver ikke en god drikkeoplevelse, hvor man så at sige kan slubre kaffen og dermed opnå en passende temperatur. Vi har derfor lavet et ingeniørmæssigt gennemtænkt bud på et nyt design, der gør det meget nemmere at drikke kaffe på farten, uden at man brænder sig,” siger Adam Flytkjær.

Det nye låg kan forbedre oplevelsen for kaffedrikkeren alene på baggrund af drikkehullets form og hældevinkel.

Billig og bæredygtig produktion
De studerende har udviklet den første prototype med fokus på, at den skal være billig at fremstille og dermed konkurrencedygtig i forhold til de eksisterende produkter på markedet.

De har desuden gennemført en mindre pilotproduktion i laboratoriet på Aarhus Universitet. 

”Vores designforslag tager højde for, at låget skal kunne produceres ved hjælp af simpel teknologi og til en pris, der kan give det en stærk markedsposition. Først har vi tegnet en støbeform med nøje beregnede slipvikler og huller. Derefter har vi printet den i en 3D-printer, og efterfølgende har vi brugt den til at producere lågene i en vakuummaskine,” siger Emil Bank Mikkelsen, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.

Låget er i første omgang fremstillet i helt almindelig polystyren. I den kommende tid vil de studerende dog videreudvikle deres opfindelse med udgangspunkt i en mere matematisk avanceret formgivning og et videnskabeligt begrundet materialevalg både i forhold til varmeledende egenskaber og bionedbrydelighed.

”Næste skridt er at udvælge et optimalt varmeledende materiale, der både er bæredygtigt, billigt at producere og samtidig overholder designstandarderne for den produktionsteknologi, vi ønsker at bruge. Vi vil også gerne se på, om vi kan formgive låget, så det bliver sværere at spilde af koppen ved store bevægelsesudsving, der får kaffen til at skvulpe,” siger Adam Flytkjær.

Det globale marked for to go-kaffe er stort og voksende. Hvis det lykkes de studerende at fremstille låget i et bæredygtigt materiale, kan det i derfor i det store billede bidrage til en væsentlig reduktion af den samlede miljøbelastning, kaffedrikkerne står for.

På sigt vil de studerende også arbejde med at justere deres nuværende designoplæg, så låget kan bidrage til en bedre smags- og duftoplevelse i sensorisk forstand.

Hitter i brugstest
Det nye kaffelåg er blevet til i forbindelse med et brugerdrevet innovationsforløb på første semester af maskiningeniøruddannelsen ved Aarhus Universitet. Projektgruppen har derfor allerede gennemført adskillige antropologiske observationer af og interview med kaffedrikkere, og konklusionen er klar: Folk bryder sig ikke om de nuværende standardlåg til kaffe.

”Mange brænder sig eller venter til kaffen er afkølet. Begge dele ødelægger nydelsen, og det er problematisk i et marked for to go-kaffe, hvor kunderne i høj grad betaler for den gode oplevelse. Vi forventer derfor en meget stor efterspørgsel på låget, når vi har fået alle funktionaliteter integreret og vist, at det kan masseproduceres til en konkurrencedygtig pris,” siger Emil Bank Mikkelsen.

Allerede én større emballagevirksomhed har vist interesse for de studerendes opfindelse, og de overvejer nu, hvordan de skal gribe den videre udviklings- og kommercialiseringsproces an.

I videoen nedenfor kan du se et klip fra den første pilotproduktion i laboratoriet:

KONTAKT

Adam Flytkjær, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet: Adamflytkjaer@gmail.com