75 spritnye VR-briller ligger fremme på bordene i undervisningslokalet. Dagens pensum er geometriske tolerancer med koordinatmålemaskiner. På langt de fleste universiteter er dette et rent teoretisk emne med tavlegennemgang i store auditorier, men sådan er det ikke længere på maskiningeniøruddannelsen på Aarhus Universitet.

Her tjekker de studerende ud af klasselokalet og tager på rejse ind i et lyst og rummeligt moderne laboratorium med åbent kig til en skyfri himmel. I lokalet står avanceret udstyr, som selv verdens førende forskere kun kan drømme om. Hver studerende får adgang til en maskine i millionklassen, og på en stor computerskærm bliver de instrueret i at udføre dagens koordinatmåleopgaver.

De skal ikke bekymre sig om at komme til at beskadige nogle af de kostbare dele, for det hele foregår i en tredimensionel digital verden, der er udviklet til formålet.

Frem og tilbage imellem to verdener

Når de studerende tager brillerne af, er de tilbage på universitetet, men de kan gå frem og tilbage imellem de to verdener, og det giver nye muligheder for bringe teori og praksis tættere på hinanden, forklarer ingeniørdocent Claus Melvad, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet:

”Det her er bare et enkelt eksempel på et virtuelt eksperimentelt miljø, hvor vi giver vores studerende mulighed for at arbejde med industriens nyeste, dyreste og største maskiner i nogle meget virkelighedstro omgivelser. På den kan de supplere deres teoretiske viden med en praktisk erfaring, der tidligere ikke har været mulig at opnå,” siger han.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har ansat programmører, der fremover skal udvikle specifikke læringsmiljøer til undervisningsformål.

”Det giver en anden forståelse at stå med det i hænderne”

I den konkrete undervisningssituation arbejder de studerende med maskiner, der kan give meget præcise opmålinger af fysiske emner. De bliver præsenteret for forskellige typer af opgaver. Det kan for eksempel være, at de skal bearbejde et stempel i en bilmotor, som skal passe til et specifikt cylinder.

Nicolai Thornfedt er en af de studerende, der har haft VR-brillerne på til undervisning, og hans erfaring er positiv.

”Jeg fik rigtig meget ud af det. Man får en anden forståelse af, hvad det vil sige at arbejde med opmåling og designe efter tolerancer, når man står med det mellem hænderne. Det giver en indsigt, som man ikke kan få ved bare at læse op på det,” siger han.

Et hav af nye læringsmuligheder

Undervisningen i geometriske tolerancer på maskiningeniøruddannelsen ved Aarhus Universitet er første forsøg på fuld integration af VR i curriculum, men i princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan simulere digitalt.

”Det åbner for et hav af nye læringsmuligheder, der gør, at de ingeniører, vi uddanner, vil møde arbejdsmarkedet med en usædvanlig høj grad af rutine. Samtidig er det vores håb, at vi kan gøre vores undervisning mere livlig og engagerende,” siger Claus Melvad.

I løbet af 2019 og 2020 forventer Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, at VR bliver et fast supplement til undervisningen på alle ingeniøruddannelserne.

”Nu er vi i gang med at udforske de muligheder, VR kan give os i undervisningen og blive klogere på, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Vi ønsker at gå forrest med at implementere teknologien på vores uddannelser i de sammenhænge, hvor vi tydeligt kan se et potentiale,” siger Conni Simonsen, direktør, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.