I februar 2021 blev staten Texas ramt af en kuldebølge, der varede to uger. Begivenheden var uden fortilfælde, og den texanske energiforsyning, som primært er afhængig af vind, kul og gas, var slet ikke forberedt på den slags ekstremt vejr.

Gasledninger og flere vindmøller frøs til på grund af det kolde vejr, der blev ledsaget af en periode med lave vindhastigheder. Hændelsen medførte to uger lange strømafbrydelser i 4,5 millioner hjem, kostede 24 milliarder dollars og 262 mennesker livet. Det var den værste vintervejrkatastrofe nogensinde i USA.

Det europæiske energinetværk er bedre sammenkoblet og forberedt til at håndtere sådanne begivenheder, men i en fremtid med klimaforandringer, der i større og større grad påvirker vejrforhold og skaber mere ekstremt vejr, vil sådanne begivenheder sandsynligvis forekomme igen.

Så hvordan sikrer vi et stabilt energisystem i fremtiden, når dette netop vil være baseret på energikilder, der ganske vist er bæredygtige og vedvarende, men også afhængige af lokale vejrforhold?

Det skal et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet nu forsøge at forklare.

”Vi kan ikke bygge et energisystem, der tager højde for alt. Det ville være ekstremt dyrt. Så hvad gør vi, hvis der opstår en længere periode uden vind og uden sol, og hvor efterspørgslen på energi er stor, og hvordan tilpasser vi systemet det, uden at overudbygge det? Vi nødt til at finde ud af, hvad vi skal forberede os på, når vejret ændrer sig i fremtiden som følge af klimaforandringerne,” siger lektor Marta Victoria fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, der leder projektet.

Hun har netop modtaget en prestigefyldt Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) på 6,2 mio. kr. Hendes projekt, der går under navnet EXTREMES (Highly renewable energy systems under extreme weather events) har som mål at beskrive ekstreme perioder ved hjælp af statistik og at designe strategier for at sikre, at et energisystem med en meget høj andel af sol og vind er pålideligt selv under ekstreme vejrforhold.

”Hvor lang er den værste periode med lav vind- eller solproduktion? Hvor mange gange på et år vil dette ske? Hvad er den værste periode, vi kan forvente, inden for et årti? Eller et århundrede? Og hvad skal vi tilpasse systemet til? Som regel er der jo en backup til systemerne, men vi skal i projektet forsøge at tage højde for begivenheder, hvor flere uheldige ting sker samtidigt, og hvor rumlige og tidsmæssige udsving kan være svære at forudsige,” siger hun.

Projektet starter op i foråret 2023 og løber i fire år.

Sapere Aude-bevillingerne uddeles af DFF og tildeles dygtige, yngre forskere, der med fondens økonomiske håndsrækning får mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer og etablere sig som forskningsledere.

DFF har i år uddelt Sapere Aude-bevillinger til i alt 41 forskere på baggrund af 356 ansøgninger. Heraf er 12 modtagere fra Aarhus Universitet. De 41 forskere deles om i alt 247 mio. kr.

Kontakt

Lektor Marta Victoria
Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet
Mail: mvp@mpe.au.dk
Tlf.: +4522631595