Græsfibre skal erstatte plastik som 100 pct. biologisk nedbrydelig engangsemballage til take-away mad. Det er målet med det nye innovative projekt SinProPack, som sigter efter at udvikle et bæredygtigt alternativ til den engangsplast, der i øjeblikket anvendes til emballering.

Projektet samler industri, forbrugere og videninstitutioner om at udvikle, demonstrere, teste og evaluere fiberbaseret emballage til to-go-fødevareprodukter via proof-of-concept, pilotskala-forsøg og industriel opskalering.

"Engangsemballage lavet af græs medfører mange miljømæssige fordele. Emballagen vil være 100% biologisk nedbrydeligt, så hvis nogen ved et uheld taber deres emballage i naturen, nedbrydes den naturligt," siger Anne Christine Steenkjær Hastrup, centerdirektør på Teknologisk Institut, som koordinerer projektet.

• LÆS OGSÅ: Ny forskning viser fremtiden for naturlig konservering af fødevarer

Danmark forbruger hvert år mere end 10.000 tons emballage til mad og drikke på farten. Ved at erstatte 10.000 tons engangsplast med en tilsvarende mængde biobaseret og biologisk nedbrydeligt emballage kan man mindske udledningen af CO₂ fra emballage-produktionen med cirka 210.000 tons CO₂ om året.

Ved at introducere og demonstrere mulighederne for at anvende grøn biomasse til engangsemballage til fødevarer samt en holdbar bioøkonomisk forretningsmodel for teknologien, danner projektet grundlag for et paradigmeskifte inden for emballageløsninger.

Grøn biomasse er en let tilgængelig ressource i Danmark, og grøn bioraffinering til protein produktion har betydelig interesse på grund af de påviste høje biomasseudbytter, miljøeffekter samt potentiel anvendelse af uudnyttet biomasse fra uproduktive lavtliggende områder som enge og andre marginale områder.

”Efter vi har høstet græsset på marken og trukket protein ud til dyrefoder, kan vi rense og pulpe græsfibrene til cellulose, som vi kan lave emballage ud af. På den måde bruger vi en sidestrøm fra proteinfremstilling og giver denne mere værdi. Det er en fantastisk måde at skabe merværdi for bioraffineringen, da ikke alt græsfiber nødvendigvis kan bruges som kvægfoder,” siger adjunkt Morten Ambye-Jensen, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

• LÆS OGSÅ: Selvopløselig sensor kan måle trykket inde i kroppen

Græsfiber udgør ca. 70 pct. af det græs, der fødes ind i bioraffineringen, efter proteinet er trukket ud.

I projektet kigger forskerne både på græs og kløver som fiberkilde, idet kløvergræs vil være den primære biomasse til fremtidens grønne bioraffinaderier. Projektet vil dog ligeledes kigge nærmere på mulighederne for at benytte biomasse, der er høstet fra lavbundsjorde, som typisk vil være mere fiberholdige og mindre proteinholdige.

Projektet består af test og demonstration af teknologien i demo- og pilotanlæg på henholdsvis Aarhus Universitet og Teknologisk Institut, og virksomheden LEAF Packaging, der allerede producerer og fremstiller 100% biologisk nedbrydelig fiberemballage til fødevareindustrien, vil teste og bevise græsfibrenes effektivitet, stabilitet og formbarhed på en industriel skala.

Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, med 3,3 mio. kr.