Fremtidens vindmøllevinger skal genbruges
I projektet DreamWind skal forskere udvikle et kemisk stof, der gør det muligt at skille kompositmaterialer fra hinanden. Det betyder, at de store og kostbare glasfiberkomponenter fra vindmøller i fremtiden kan genanvendes.
Hvad stiller man op med en vindmølle, der ikke virker mere? Det spørgsmål bliver mere og mere aktuelt i takt med, at udløbsdatoen for de tidligst opførte møller kommer tættere og tættere på.
De første gamle møller er allerede blevet kasseret, og det foregår på kæmpestore ”gravpladser”. Her knuses komponenterne og gemmes af vejen under jorden, for som det er i dag, er det nemlig tæt på umuligt at genbruge materialet, siger Mogens Hinge, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet:
”Komponenter lavet af glasfiber skal igennem en vanskelig procedure for at kunne genbruges. Det kræver, at man får skilt glas fra plastik igen, og det kan man kun, hvis man varmer materialet i lang tid ved 600 grader celsius, hvilket langt fra kan betale sig – hverken energimæssigt eller økonomisk.”
Mogens Hinge har sammen med sin forskergruppe og eksperter fra industrien igennem flere år specialiseret sig i at udvikle såkaldte nanobindere.
Det akutte problem i vindmøllebranchen gav dem idéen til at udvikle et opløsningsmiddel med modsatte egenskaber, så det i stedet for at binde materialer til hinanden rent kemisk kan adskille dem med begrænset brug af eller helt uden opvarmning.
Nyt bindemiddel til glasfiber
I første omgang fokuserer forskerne på at designe et middel til glasfiber, og de første laboratorieresultater tegner lovende.
Når glasset er renset, er det tanken, at det skal genanvendes – for eksempel til nye glasfiberkomponenter til vindmøller, fly eller biler.
”På den måde kan vi bibeholde materialets værdi i stedet for bare at deponere det. Teknologien rummer et stort potentiale for genbrug,” siger Mogens Hinge.
Samtidig kan teknologien spare vindmøllebranchen for mange penge og udledning af CO2.
”Det er dyrt at fremstille glasfiber, som ikke kan bruges igen. Det dyrt at køre rundt med vingerne, når de skal kasseres. Det er dyrt at smadre dem til stumper og stykker og grave dem ned. Kemisk forskning kan give branchen et enormt boost af innovation,” siger han.
Kemisk forskning baner vej for mere genbrug
Innovationsfonden har investeret i alt 17,6 mio. kr. i projektet, som på sigt også kan få indflydelse på genbrug af kompositmaterialer uden for vindmøllebranchen:
”Med Innovationsfondens investering får vi nu mulighed for at udvikle nye smarte materialer, der vil kunne ændre form eller adskilles, når det måtte ønskes efter endt brug. Dette bliver et vigtigt projekt, som vil kunne få stor indflydelse på den måde, hvorpå materialer genanvendes i fremtiden,” udtaler professor Kim Daasbjerg, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.
I DreamWind-projektet samarbejder Aarhus Universitet med blandt andre Vestas Wind Systems A/S og Teknologisk Institut om at udvikle nye kompositmaterialer til vindmøllevinger.
Parterne forventer at have en kemisk forbindelse til adskillelse af glasfiber klar inden for fire år.