Forskere har fundet antistoffet, der kan stoppe allergiske reaktioner
Forskere har fundet et antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos en lang række patientgrupper. Det er et videnskabeligt gennembrud, der kan bane vej for effektiv allergimedicin.
Det vakte jubel i laboratoriet, da forskere fra Aarhus Universitet for nylig opdagede nogle helt nye egenskaber hos et særligt antistof, der gør det muligt at blokere immuneffekten bag allergiske reaktioner.
De har nu beskrevet antistoffets molekylære struktur og virkningsmekanismer, og resultaterne er overraskende.
"Det er et videnskabeligt gennembrud med et stort potentiale for den videre forskning i allergimedicin," siger Edzard Spillner, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
"Slukker" for allergiske symptomer
Forskerholdet havde blot håbet at finde en metode, der kunne forbedre de eksisterende muligheder for at behandle det kraftigt voksende antal allergikere.
Men i stedet for opdagede de, at de ved hjælp af antistoffet i princippet kunne slukke helt for allergien.
Antistoffet har nemlig vist sig at interagere i en kompliceret biokemisk proces i kroppen, hvor det forhindrer det såkaldte allergimolekyle, IgE, i at sætte sig fast på andre celler. På den måde kan forskerne nu ikke bare lindre de allergiske symptomer, men også forhindre, at de opstår.
”Vi kan definere antistoffets krystalstruktur meget præcist og dermed beskrive, hvordan det hæmmer interaktionen mellem IgE og de specifikke receptorer i kroppens blod- og immunceller, der står bag histaminproduktionen i forbindelse med en allergisk reaktion,” siger Edzard Spillner.
Opdagelsen af antistoffets virkningsmekanismer er godt nyt for cirka en tredjedel af befolkningen i den vestlige verden, som i dag lever med allergi.
De videnskabelige resultater er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.
Læs den videnskabelige artikel her
Lovende forsøg med blod fra patienter
En allergiker producerer i massevis af allergimolekyler, når han eller hun udsættes for et udefrakommende allergen. Disse molekyler cirkulerer i blodet, hvor de blandt andet rammer immunsystemets effektorceller, som står bag produktionen af histamin og får os til at nyse, hoste og klø.
Men antistoffet udsletter altså de receptorer, som allergimolekylerne binder til, og på den måde stopper hele den allergiske proces.
”I princippet er det så lige gyldigt, at kroppen producerer allergimolekyler. Hvis de ikke kan sætte sig fast på cellevæggene, udebliver alle symptomer,” siger Edzard Spillner.
Det tager cirka 15 minutter for forskerne at ophæve interaktionen mellem allergimolekylerne og immuncellerne i laboratoriet.
De har gennemført en række ex vivo forsøg med blod fra patienter med allergi over for birkepollen og insektgift, hvor det lykkedes dem at blokere den allergiske respons. Metoden er altså særdeles effektiv og kan på sigt bruges til at behandle stort set alle allergiske sygdomme inklusiv astma.
Lille antistof med stort medicinsk potentiale
I dag er allergi en folkesygdom med begrænsede behandlingsmuligheder. Men med de seneste videnskabelige resultater forventer forskerne, at de kan bane vej for den ingeniørmæssige udvikling af helt nye typer af allergimedicin.
”Vi har nu muligheden for meget præcist at korlægge hvordan antistoffet forhindrer patienterne i at opleve symptomer. Det bringer nogle helt nye strategier i spil til udviklingen af fremtidens allergimedicin,” siger Nick Laursen, adjunkt, Institut for molekylærbiologi og genetik, Aarhus Universitet.
Det nye antistof er særligt interessant, fordi det er væsentligt mindre end de terapeutiske antistoffer, der i dag bliver brugt til fremstilling af allergimedicin.
”Det har en kemisk struktur, der gør det nemt at fremstille for medicinalindustrien. Samtidig er det ekstremt stabilt, og det giver nye muligheder for, hvordan patienterne kan indtage det. I dag bruger man indsprøjtninger, men vi ser nogle interessante muligheder i for eksempel inhalering,” siger Edzard Spillner.
Før antistoffet kan blive til medicin, skal forskerne dog først gennemføre kliniske forsøg, der kan dokumentere dets virkning og sikkerhed.