Aarhus Universitets segl

”Den absolut lavest hængende frugt fra Carbon Capture”

Hvor hurtigt kan danskerne få grøn energi? Det var titlen på debatten fredag i Techteltet på Folkemødet, der tog afsæt i de stigende energipriser, Statsministerens varsling af et luk for russisk gas samt IPCC’s seneste rapport, der understreger behov for omgående klima-handling af langsigtet karakter.

Hvor hurtigt kan danskerne få grøn strøm? Det var spørgsmålet til debatten fredag aften i techteltet på Folkemødet. Foto: Ida Jensen.

”Vi kender rigtig mange af de løsninger, der skal til, men vi har dem ikke nødvendigvis.”

Sådan lød det fra professor og institutleder Lars Ottosen, der fredag aften debatterede i Techteltet på Folkemødet på Bornholm sammen med et panel bestående af Stine Grenaa Jensen fra Energinet.dk, Kristian Jensen fra Green Power Denmark og Ole Hvelplund fra Nature Energy.

Emnet var enkelt: Hvordan får vi hurtigst muligt en grøn omstilling af energisystemet? Og afsættet var primært FN’s Klimapanels (IPCC) rapport fra februar, der skriver, at menneskeskabte klimaændringer allerede forårsager farlige og udbredte forstyrrelser i naturen og påvirker livet for milliarder af mennesker rundt om i verden - på trods af vores bestræbelser på at reducere risici.

2050-mål er ikke længere gode nok – vi har altså ikke længere så god tid til en grøn totalomstilling, som vi havde regnet med. Og hvad gør vi så, når Europas plan ellers var at benytte gas i en omstillingsperiode? Gas, som vi pga. krigen i Ukraine ikke ret meget længere har til rådighed.

Sol og vind var det oplagte svar, lød det fra Kristian Jensen, CEO i Green Power Denmark:

”Der er stor villighed til at investere i grønne energikilder. De grønne energikilde kan i dag klare sig uden statsstøtte. Vedvarende energikilder er gået fra at være en udgift for skatteyderne til at være en indtægt. Derfor har vi alle forudsætninger til at komme i gang. Nu mangler vi bare tilladelserne,” sagde han.

Administrerende direktør Ole Hvelplund fra Nature Energy tilføjede:

”Der er en anden vedvarende energikilde, som vi har overset alt for længe. Det er vores biologiske affald. Den energikilde er lige så sikker som sol og vind, og den skal vi have ind i vores biogasanlæg. Jeg opfordrer til, at vi udvider synet på vedvarende energikilder og kigger ind i både sol, vind og biologisk affald,” sagde han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Og de holdninger var professor Lars Ottosen fra Institut for Bio- og Kemiteknologi sådan set enig i. Han påpegede dog, at vi stadig ikke er helt i mål med de teknologier, der skal til i en grøn totalomstilling.

Stort set hele vores globale produktionssamfund er i dag stadig hovedsageligt baseret på fossile råstoffer og energikilder. Og det skal der tages hånd om i en grøn omstilling.

”Vi kender teknologierne på produktionssiden, sol og vind, men vi har nogle barrierer for at få dem op at stå. Vi skal i gang med det samme med at få ledningskapaciteten op – det kan kun gå for langsomt. Og så har vi endnu ikke alle de teknologier, der skal til, når det handler om Power-to-X. Her skal vi have opbygget noget produktionskapacitet og noget industri, og det sker heldigvis også. Der er mange danske virksomheder, der er i fuld gang med det her,” sagde han.

Han fortsatte:

”Og så giver jeg Ole Hvelplund ret i det med vores biologiske affald. Vi er nødt til at få gang i biogasproduktionen – det er verdens bedste bioraffineringsteknologi. Det er den bedste måde at bruge de affaldsstrømme, som Ole peger på, og det er det, fordi vi får et produkt, der passer ind i en eksisterende infrastruktur, og vi får den absolut lavest hængende frugt fra Carbon Capture der findes - nemlig det CO2, der er i biogas. Der er et stort, stort potentiale i at øge biogasproduktionen.”


Kontakt

Professor Lars Ottosen
Mail: ldmo@eng.au.dk
Tel.: +4551371671