En række centrale aktører inden for tøjdesign, genanvendelsesteknologi og forbrugeradfærd er gået sammen om et nyt projekt, der kan få stor betydning for design og genanvendelse af tekstiler.

Omdrejningspunktet er bæredygtighed i tekstilindustrien – og genanvendelse af alt tekstilaffald i Danmark. Projektet hedder ReSuit (Recycling Technologies and Sustainable Textile Product Design), og er støttet af Innovationsfonden med 13 mio. kr.

Konsortiet tæller partnere inden for tøj og tekstiler (Bestseller, Elis og Designskolen Kolding), råvareproduktion (A/S Dansk Shell), forbrugeradfærd (Naboskab) og nye genanvendelsesteknologier (Fraunhofer, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet).

”Hvert år bliver der på verdensplan produceret 100 milliarder tekstilenheder, der i det store og hele behandles som engangsbestik. Materialer til en værdi af 400 milliarder euro går tabt, fordi vi mangler en infrastruktur og robuste genanvendelsesteknologier i meget stor skala. I projektet ønsker vi at få alt tekstilaffald i Danmark ind i et kredsløb, hvor det kan blive til nye tekstiler eller råvarer til andre produkter. Hvis det lykkes, kan det blive en gamechanger,” siger Anders Lindhardt fra Teknologisk Institut, der leder projektet.

• LÆS OGSÅ: Slangeskind kan give sikrere byggerier

I projektet vil konsortiet angribe tekstilproblematikken fra to sider: Hvordan bliver tekstilindustrien bedre til at designe bæredygtigt? Og hvilke teknologier kan skabe et cirkulært kredsløb for forbrugernes tekstilaffald?

Bæredygtige tekstiler og bevidste forbrugere

På designsiden vil der være fokus på bæredygtigt design af tekstilprodukter – det vil sige tekstiler, der fx holder længere, indeholder færre forskellige materialer, eller er designet med henblik på at blive genanvendt. Arbejdet indebærer blandt andet en kortlægning af, hvilke farver og tilsætningsstoffer der bruges i tekstilproduktion og en vurdering af deres betydning for materialernes genanvendelighed. Det skal så vidt muligt munde ud i en udfasning af stoffer, der ikke egner sig til fremtidens genanvendelsesteknologier og i designguides for bæredygtige tekstilprodukter.

"Cirkularitet er ikke en hyldevare. Der er brug for banebrydende innovation inden for området for at skabe de cirkulære løsninger, vi i Bestseller stræber efter. Det er enormt komplekst, og vi arbejder derfor flerstrenget for at kunne sikre fremtidens bæredygtige tøjproduktion. Det afgørende for os er, at vi ikke spilder tiden på gode intentioner, men skaber konkrete resultater, der rykker på denne dagsorden. Med ReSuit er vi en del af et ambitiøst og multifacetteret samarbejde, hvor de udviklede teknologier og løsninger kan få vidtrækkende betydning. Ikke kun i Danmark og ikke kun for Bestseller. Og det er præcis, hvad vi sigter efter," siger Camilla Skjønning Jørgensen, Sustainable Materials & Innovation Manager, Bestseller.

• LÆS OGSÅ: Danmarks største batteri skal lagre grøn strøm i sten

Samtidig er det afgørende, at forbrugerne kommer med på vognen, da det i sidste ende er forbrugerens handlemønstre, der driver bæredygtigheden frem, både når det gælder køb af nyt tøj og håndtering af det brugte. Derfor skal virksomheden Naboskab, der er specialiseret i at forstå og ændre forbrugeradfærd, kortlægge hvordan forbrugerne kan motiveres til at agere bæredygtigt.

"Menneskers valg og adfærd afhænger af en lang række sociale, psykologiske og kulturelle faktorer. Derfor kan teknologiske løsninger ikke stå alene, når vi skal udvikle nye grønne tekstilløsninger. Vi skal forstå, hvorfor forbrugerne gør, som de gør, hvis vi vil ændre deres forbrug og adfærd i en mere bæredygtig retning. Netop derfor er kombinationen af teknologi og adfærdsstudier så vigtig i den grønne omstilling," siger Kristoffer Ravnbøl, direktør i Naboskab ApS.

Kemisk genanvendelse af affaldssorteret tøj

Når det kommer til tekstilaffald, har projektet blikket rettet mod de enorme mængder tøj og tekstiler, der hvert år havner i forbrugernes skraldespande, i Danmark alene 85.000 ton. Fra 2022 skal danske husstande affaldssortere tøj separat – og fra 2025 resten af EU.

• LÆS OGSÅ: Ny forskning viser, at solcellers rolle i den grønne omstilling undervurderes voldsomt

"Den helt store udfordring ved genanvendelse af tøj er, at det er sammensat af mange forskellige typer materialer, polymerer, fibre, farver og tilsætningsstoffer. På den måde minder det om plastudfordringen, og en femtedel af verdens plastråvarer går faktisk til tøjproduktion. Halvdelen af alle tøjfibre i verden er polyester, så vi vil modne teknologi baseret på kemisk oprensning til at recirkulere polyestermaterialerne, så de kan vende tilbage til tekstilindustrien," siger Anders Lindhardt fra Teknologisk Institut.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lektor Patrick Biller fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, benytter sig af såkaldt HTL-teknologi til at nedbryde tekstilprodukter til olieprodukter. Foto: AU Foto. 

Det tyske forskningsinstitut Fraunhofer er verdensførende i teknologi til at opløse materialer og isolere bestemte fraktioner. Man har således allerede vist, at det er muligt at opløse polyesterdelen i tekstiler, så den isoleres og dermed gøres genanvendelig til nye tekstiler.

Resten af tekstilprodukterne skal nedbrydes ved hjælp af såkaldt HTL-teknologi, eller hydrotermisk likvefaktion. Processen gør det muligt, under påvirkning af vand, varme og tryk, at omdanne mange forskellige tekstiler til olieprodukter, der kan bruges til at lave nye råmaterialer, fx plast, brændsel eller syntetiske tøjfibre. HTL er en kendt og robust teknologi, men det er banebrydende at anvende den på tekstiler.

"Vi har for nylig opdaget, at olieudbyttet ved HTL bliver væsentligt større, når vi blander forskellige råvarer, for eksempel plast og biomasse. Og det er netop den råvarekombination, vi finder i tekstiler. Derfor har vi stor tiltro til, at vi kan få et godt udbytte af tekstilerne, efterhånden som vi i projektet får modnet HTL-teknologien," forklarer Patrick Biller, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

• LÆS MERE om HTL-teknologien her

I projektet skal HTL-teknologien modnes og opskaleres i samarbejde med A/S Dansk Shell, der producerer 35 procent af det danske forbrug af brændstofprodukter og med succes har testet raffinering af blandt andet bio-olie og ser muligheder for genanvendelse af andre olieprodukter.