Aarhus Universitet bidrager til at placere Danmark som bioøkonomisk vækstcenter
Forskere fra bl.a. Institut for Ingeniørvidenskab er udpeget af Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at sidde i Det Nationale Bioøkonomipanel.
Rødkløver til behandling af knogleskørhed – og insekter, som erstatter soja. Det er eksempler på, hvordan Danmark kan producere ny biomasse til flere bæredygtige produkter, som vi skal have flere af. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen genstarter nu det Det Nationale Bioøkonomipanel, som skal komme med indspil til regeringen, der styrker vækst og beskæftigelse og samtidig gavner miljø og klima.
Det Nationale Bioøkonomipanel kommer til at bestå af virksomheder, forskere og organisationer. I første omgang skal panelet se på nye værdikæder for proteiner. Her kan nogle anbefalinger være, hvordan tang, muslinger, græs og insekter kan erstatte nogle af de proteiner, vi typisk bruger i dag – og om nye måder, at bruge proteiner til forskellige produkter – bl.a. fødevareingredienser.
"Europa har et kæmpe underskud af protein. Der er et stort potentiale for Danmark i at blive bedre til at producere proteiner. Både til dyrefoder og som fødevareingrediens. Vi importerer f.eks. store mængder soja for at opretholde vores fødevareproduktion. Hvis vi kan udvikle nye værdikæder for protein, er det meget interessant både økonomisk og miljømæssigt. Panelet skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi får mest ud af det kæmpe potentiale, der er i Danmark for produktion af biomasse," siger Esben Lunde Larsen.
To forskere fra Aarhus Universitet er udpeget til at sidde i det 15-mand store panel: lederen af universitetets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), seniorforsker Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi og leder af Center for Biorefinery Technologies, lektor Ib Johannsen, Institut for Ingeniørvidenskab. Med i panelet er også direktør for Agro Business Park, Lars Visbech Sørensen, som har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.
"Hvis den fremtidige bioøkonomi skal fungere, skal den være teknisk og økonomisk gennemførlig. Ved at jeg sidder i panelet kan jeg bidrage med ingeniørvinklen og de teknologiske løsninger," siger lektor Ib Johannsen.
Opgaven for det nye panel bliver at fastholde fokus på bioøkonomi og bidrage til at pege på de vækst- og eksportpotentialer, der kan medvirke til at løse en række miljø- og klimaudfordringer. Det Nationale Bioøkonomipanel blev nedsat i 2013 og evalueret i 2016. Nu genstartes det med et styrket erhvervsfokus.
Læs mere på Miljø- og fødevareministeriets hjemmeside her.
Fakta om bioøkonomi
- Bioøkonomi handler om at bruge bæredygtig biomasse bedre og mere intelligent, herunder til helt nye formål i højværdiprodukter.
- Gennem bioraffinering kan biomasse konverteres til biologiske komponenter, der kan bygges op igen og udnyttes til flere formål. Bioraffinering resulterer i stoffer som sukker, lignin, metan, fedt og protein, som kan indgå i produktion af medicin, fødevarer, foder, materialer og energi.
- Når teknologien er på plads kan varer produceret af bæredygtig biomasse erstatte varer baseret på kul, olie og gas.