Kan jord være lumsk? Ja, det kan det faktisk godt – i høj grad i Aarhus-området. Jordforhold er eksempelvis årsagen til, at Aarhus Ø endnu ikke har fået sit Lighthouse, og har du revner i fundamentet på dit hus, er det sikkert også på grund af jorden under det. Og det var også på grund af ringe jordforhold under Lillebæltsbroen, at Banedanmark måtte punge ud med 200 mio. kr. for at sikre broen mod sammenstyrtning.

Går man en tur rundt i midtbyen, er det heller ikke på nogen måde svært at få øje på jordforholdenes betydning for de ældre aarhusianske etagebyggerier, som ofte faktisk er vind og skæve og nærmest læner sig op af hinanden.

Man hører bare sjældent om den lumske jordtype plastisk ler, der kan få højhuse til at hæve sig og broer til at synke, og man tænker næppe heller over den, mener ph.d.-studerende Thomas Rye Simonsen. Han har lige vundet en pris for sine evner til netop at formidle sin viden omkring plastisk ler, som kan være noget værre noget, hvis man bygger oven på det.

"Vi har i Danmark ikke de store udfordringer med geologiske katastrofer, som i andre dele af verden, så det er sjældent, den gren af ingeniørbranchen kommer frem i lyset. Men overordnet set har vi en utroligt kompliceret geologi på grund af de mange istider. Gletscherne har rodet jordlagene i undergrunden godt og grundigt sammen, men står man på overfladen, tænker man jo nok, at jorden virker ganske stabil. Det er den bare ikke altid, og plastisk ler har faktisk udfordret danske ingeniører i mange årtier," siger Thomas Rye Simonsen og pointerer samtidig, at man på trods af årelange funderingsproblemer faktisk ikke ved synderligt meget om, hvordan plastisk ler opfører sig:

"Når man graver et stort hul i jorden f.eks. til en parkeringskælder, hæver jorden sig. Det ved vi. Vi er bare ikke helt sikre på, hvorfor eller hvor meget den gør det. Vi har nogle teorier om det, men der mangler stadig fuldskalaforsøg for at udbygge vores viden på området."

Thomas modtager sin 3. plads til prisoverrækkelsen i ErhvervsPhD Foreningen.

Det er imidlertid, hvad Thomas nu er i gang med i sit forskningsprojekt. Ved hjælp af avanceret måleudstyr, som er installeret i ned til 30 meters dybde, kan han nemlig måle de undertryk, der opstår, når det plastiske ler befries for vægt, ligesom han med stor nøjagtighed kan måle, hvor meget leret hæver sig. Der er dog det helt lavpraktiske problem ved forsøgene, at det tager sin tid, før jorden hæver sig. Ret lang tid faktisk. Det tager således omkring 100 år, før bunden i udgravningen har hævet sig måske 20 cm. Og det er ikke ligefrem noget, der letter på forståelsen.

"Jeg arbejder med ting, der udvikler sig ekstremt langsomt. Det er også noget af det, der gør det svært at forstå og ikke mindst at håndtere indenfor et ph.d.-projekt med en tidsramme på blot 3 år! Men når vi bygger huse og store konstruktioner, skulle de gerne overleve mindst 100 år. Derfor er vi nødt til at være sikre på, hvordan jordbunden udvikler sig over den tid," siger Thomas Rye Simonsen, som håber på, han med sin forskning kan være med til at få folks øjne op for, at "det der med jorden" er ret vigtigt.

Fakta

Thomas Rye Simonsen er uddannet bygningsingeniør i Aarhus i 2005. Derefter tog han en overbygning til civilingeniør i teknisk geologi fra Aarhus Universitet.

Han dimitterede som civilingeniør i 2008 og har arbejdet for virksomheden Geo lige siden. Han startede på sin erhvervs-ph.d. for Geo i 2015.

Thomas Rye Simonsen har vundet 3. pladsen i ErhvervsPhD Foreningens formidlingspris.

Prisen blev overrakt den 28. juni 2017 på IT Universitetet i København. Thomas’ artikel bliver snarest publiceret på Videnskab.dk. 

Kontakt

Thomas Rye Simonsen