Aarhus Universitets segl

Science Day hos AU Herning og AU Engineering

AU Engineering holder Science Day sammen med Naturvidenskabernes Hus den 30. september. Besøg os i Aarhus eller Herning

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 30. september 2026,  kl. 08:15 - 15:15

Sted

Aarhus og Herning

Arrangør

Aarhus Universitet og Naturvidenskabernes hus

Science Day Aarhus

Klimaet ændrer sig. Polerne smelter. Danmark bliver vådere. I skal på klimavandring for at se, hvordan man bygger til fremtidens udfordringer, og I skal selv prøve at sejle med nogle undervandsrobotter og høre om de teknologier som forskerne bruger til at blive klogere på fremtiden.

Og så skal I med vores bioteknologer fra Tiny Earth på feltarbejde og hjælpe med at finde fremtidens antibiotika, så vi kan afhjælpe en anden tikkende bombe under fremtiden, antibiotikaresistens.

Læs mere og tilmeld jer på : https://nvhus.dk/kalender/science-day-hos-au-engineering-aarhus/

Science Day Herning

Hos AU Herning får I flere vinkler på, hvad det vil sige at være ingeniør. Det kan være både noget med at nørde dybt ned i noget teknisk, og bruge al den matematik, fysik og kemi man har lært. Men det er også selve den måde, man går til problemerne på, og designer løsninger til dem. Vi har lavet et program, der rummer begge dele, og får nogle studerende fra AU Engineering og Business & Technology i Herning til at vise jer, hvordan det hele virker i både teori og praksis.

Læs mere og tilmeld jer på : https://nvhus.dk/kalender/science-day-hos-au-herning/