Skal du være med til at opfinde fremtidens fødevarer? Det vil Sanne, som læser til ingeniør på Aarhus Universitet. Mød hende her og læs, hvordan hun gerne vil gøre en forskel for mennesker og miljø i hele verden.
200 gram fede, hvide orme og ca. den samme mængde græshopper ligger og syder på en varm pande. Hundredvis af græshoppeben knitrer og danser i varmen, mens duften af stegt smør breder sig.
”Nydes til et glas vin,” står der bag på pakken med græshopperne; en delikatesse, som stadig er ganske dyr og ikke ligefrem sælges i ethvert supermarked rundt om hjørnet. Men måske vi skal til at vænne os til synet af dem og blegfede orme i cellofan side om side med leverpostej og rejer?
I hvert fald står menneskeheden over for nogle ganske betragtelige miljømæssige udfordringer, som bl.a. skyldes vores madforbrug, og som betyder, at vi sandsynligvis er nødt til at finde alternativer til bl.a. en del af det kød, vi spiser i dag, hvis befolkningstilvæksten fortsat stiger.
Det er en af grundene til, at 23-årige Sanne Jensen denne dag i april står foran en varm stegepande fyldt med insekter. Hun læser til ingeniør på Aarhus Universitet, og hun har altid interesseret sig for mad, mennesker og miljø.
Mød Sanne i filmen herunder og hør, hvorfor hun har valgt at læse til ingeniør på Aarhus Universitet. Artiklen fortsætter under filmen.
Hun er opvokset på landet og har, siden hun var helt lille, haft tæt tilknytning til dyr og naturen, bl.a. har hun redet heste, siden hun var seks år gammel. I dag bor hun i Aarhus Centrum, men hun bruger naturen som åndehul hver dag og tager hjem til Sønderjylland, så ofte studiet tillader det.
”Fødevarer er et område, hvor der hele tiden sker en enorm udvikling, og jeg tror, det kun bliver mere og mere i fremtiden. Vi har jo brug for mad hver eneste dag, og den mad, vi spiser, har stor betydning for vores dagligdag og vores liv,” siger hun, mens hun vender græshopper og orme på den stegvarme pande.
I dag skal Sanne nemlig for første gang spise græshopper. Men det er intet problem. Hun har flere gange spist orme, både for at prøve det, men også som tilbehør til eksempelvis salater. Det er ”en god måde at få ekstra protein på,” som hun siger.
”I min barndom var jeg meget kræsen, men da jeg som teenager begyndte at arbejde som tjener - hvor jeg af og til skulle smage på forskellig mad - fandt jeg ud af, at jeg kunne lide en del mere, end jeg troede. Siden er interessen for fødevarer bare vokset og vokset,” siger hun.
Sanne har altid interesseret sig for naturvidenskab. I gymnasietiden var det særligt kemi, hun syntes var interessant, men alligevel dumpede hun kemieksamen i 3.g med et brag, da hun fik et blackout, som hun fortæller. Siden løftede hun sit niveau op, så hun kunne komme ind på ingeniørstudiet. Og på det studium tilegner hun sig nu en masse viden og færdigheder, så hun i fremtiden vil kunne bidrage til udviklingen nye fødevareprodukter og produktionsmetoder:
”Tænk, hvis man kunne spare naturressourcer og udlede mindre CO2 ved at optimere produktionen? Eller hvis vi kunne udvikle varianter af de fødevarer, vi allerede har, som er særligt sunde eller er tilpasset til individuelle behov? Eller hvis man kunne få fødevarer til at holde længere, så man ikke behøvede smide så meget ud? Der er så mange ting og så mange problemer at tage fat i, hvor man virkelig kan se, at man kan gøre en kæmpe forskel. At arbejde med noget, der på den måde påvirker alle mennesker, og som på samme tid kan gøre en forskel for os alle, er noget, der virkelig motiverer mig,” siger hun.
Insekterne er færdigstegte.
Forsigtigt hælder Sanne den anselige mængde kryb over på en pande, hvor de ligger og damper af. Hun tager en græshoppe mellem fingrene og ser den an. Der sidder stadig et langt, takket bagben fast på den. Hun tager den i munden og tygger den med en sprød, knasende lyd.
”Jeg elsker kød! Altså rødt kød,” indrømmer hun og fortsætter: ”Men jeg ville gerne være med til at skifte noget af det ud med f.eks. larver eller græshopper, hvis det kan hjælpe på vores klimaproblematik og måske betyde, at hele klodens befolkning kan få nok mad hver dag.”
Har du modet til at følge i Sannes fodspor?
