Aarhus Universitet har fået sit eget datacenter, hvor studerende og forskere kan eksperimentere med teknologier til cloud computing. Det er to civilingeniørstuderende, der står bag både design og opførelse.
På langt de fleste universiteter er cloud computing udelukkende en teoretisk disciplin. Datacentre er kostbare, og de eksperimentelle af slagsen er i dag forbeholdt store virksomheder som Google og Microsoft.
Men i de seneste år er udbuddet af billig open source-teknologi vokset, og med det som udgangspunkt har to civilingeniørstuderende i løbet af deres specialeprojekt designet et datacenter - eller i daglig tale en sky.
”Det kan være meget uhåndgribeligt at arbejde med skyer og ret svært at forstå, hvordan tingene hænger sammen og virker. Det har tidligere været stort set umuligt for universiteter at arbejde eksperimentelt med cloud computing, men i løbet af de seneste år er der sket en eksplosion i forskning og udvikling inden for softwareinfrastruktur hos store, internationale virksomheder, og meget af det er frit tilgængeligt på nettet,” siger Kasper Nissen, civilingeniørstuderende, Aarhus Universitet.
Googlesky i miniudgave De to studerende har bygget datacentret som en miniatureudgave af Googles store sky, men det er baseret på billige hardwareenheder og kan derfor bruges eksperimentelt.
”Vores mål har hele tiden været at bygge noget, som vi kan bruge til at teste softwarearkitektur i en sky. Hvad sker der, hvis man trækker et kabel ud, genererer en fejl eller retter forskellige angreb imod systemet? Nu kan vi prøve os frem og lære igennem de erfaringer, vi gør os,” siger Martin Jensen, civilingeniørstuderende, Aarhus Universitet.
I de kommende semestre får datacentret plads i et fast laboratorium med navnet Embedded Systems Lab på Aarhus Universitet, hvor det skal anvendes til både ingeniørvidenskabelig forskning og undervisning af studerende.
Ingeniører med ekspertise i cloud computing er blandt de mest efterspurgte på det globale arbejdsmarked. Det hænger sammen med den teknologiske udvikling, hvor flere og flere af de digitale services, vi hver dag benytter, kører på infrastrukturer i skyen.
Samtidig får datacentrene en stadig større kompleksitet, hvilket gør dem sårbare over for fejl.
”Tendensen er helt klart, at man trækker funktionalitet ud i små enheder, der er forbundet i netværk i stedet for at samle alle services på en applikation. Det gør det muligt at håndtere flere brugere og en stigende datamængde – men det gør det også systemerne langt mere komplekse, og derfor har vi brug for et eksperimentelt set-up, hvor vi kan efterprøve, hvordan skyen håndterer fejl ,” siger Kasper Nissen, civilingeniørstuderende, Aarhus Universitet.
Det nye datacenter er allerede taget i brug på enkelte ingeniøruddannelser, hvor de studerende nu systematisk kan efterprøve metoder og teorier og dermed blive bedre til at udvikle ny systemarkitektur til cloud computing.
”Det er en enestående mulighed og et kæmpe plus for vores uddannelser. De studerende kan nu få eksperimentel erfaring med for eksempel fejlsikring, og det er helt unikt. Hvad sker der, hvis en software- eller hardwareenhed fejler? Hvordan designer vi for eksempel systemer, som selv regulerer for fejl? Og hvordan skal systemets softwareenheder forbindes på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til en optimal drift? Alt det kan vi nu blive meget klogere på, og den praktiske erfaring med cloud computing vil give vores færdige ingeniører en kæmpe konkurrencefordel på det globale arbejdsmarked,” siger Christian Fischer Pedersen, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Datacentret er baseret på en Open Source-infrastruktur fra Google. Hertil har de studerende tilpasset et cluster på i alt 32 stk. Raspberry Pi, som er forholdsvis billige hardwareenheder.