Aarhus Universitets segl

Membran-projekt skal lagre grøn energi i jordhøje

Det er ikke kun batterier, der kan lagre vindenergi. To civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet arbejder nu på et projekt, der med en kæmpestor ballon, ganske almindelig jord og en masse vand fungerer som et kæmpebatteri for vedvarende energi.

Et af tidens store problemer er at finde smarte, lavteknologiske løsninger på, hvordan man lagrer vedvarende energi fra f.eks. vindmøller. For hvis det blæser om natten, når Danmark sover, hvad gør vi så med de store mængder energi, møllerne kan producere?

Ja, i dag sælger vi strømmen til udlandet – men det betyder, at vi kan have underskud af grøn strøm, når vi har brug for det. Derfor er de to civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet Peter Norlyk og Kenneth Sørensen i gang med et projekt, som kan vende op og ned på måden, hvorpå vi håndterer elektrisk energi i Danmark.

LÆS OGSÅ: Soffi udvikler drivhusgas-membran: "Man føler virkelig, at det kan blive til noget stort"

"Konceptet består i at man tager den overskudsenergi fra vind eller sol, som ikke kan bruges lige nu, og lagrer den i et system. Det gør man eksempelvis i pumpekraftværker i Norge ved at pumpe vand fra reservoirer op bag dæmninger. Når energien skal bruges, ledes vandet tilbage gennem en turbine/generator, som leverer strøm til nettet. Det kan vi ikke gøre i Danmark, men idéen her er næsten den samme – bare på flad jord," siger 31-årige Peter Norlyk, der læser til civilingeniør i byggeri.

En bakke på 14 meter

Projektet, som er iværksat af iværksættervirksomheden AquaNamic og idémanden Asger Gramkow, går kort og godt ud på, at bruge overskudsenergi til at pumpe vand fra et reservoir ind i en kæmpestor, specialdesignet membran, som ligger begravet under enorme mængder jord.

Og det er virkelig ikke små tal, vi taler om her. AquaNamic sigter efter en fuldskala størrelse af ballonen på 330x330 meter, begravet under mange, mange meter jord, som bliver løftet op til 14 meters højde, når ballonen fyldes op. På den måde kan der lagres 230 MWh.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

LÆS OGSÅ: AU-forskere laver fremtidens CO2-frie brændstof ud af el, vand og luft

Når så energien skal bruges igen åbnes ventilen, og under jordlagets enorme tryk bliver vandet så trykket ud af ballonen igen gennem en elproducerende turbine. På denne måde forventer virksomheden en virkningsgrad på omkring 85 pct., hvilket svarer til teknikken i pumpekraftværker.

"Det, der er afgørende for, hvor effektivt systemet er, er energitabet. Og det er det, vi interesserer os for i projektet," siger den 25-årige Kenneth Sørensen og fortsætter:

"Vi ønsker at bevare så meget energi i systemet som muligt, og det er en kompleks proces med et så stort system, som i princippet skal fyldes hver nat, når vindmøllerne snurrer, og verden sover, og tømmes hver dag, når der igen er behov for energi. Men hver gang jorden går i bevægelse, sker der deformationer i systemet, og de deformationer, der bidrager til energitabet, kaldes plastiske deformationer. Vores opgave er således at optimere systemet, ved brug af avancerede beregningsmodeller."

LÆS OGSÅ: Troels tog forældrene med på råd og valgte at læse til civilingeniør

Indtil videre har de to civilingeniørstuderende demonstreret, at det er muligt at lave en beregningsmodel, der indbygger systemets fysiske opførsel.

"Denne teknologi har store perspektiver for et land som Danmark, hvor vi ikke har de geologiske formationer, man har i Sverige og Norge. Det er en måde, hvorpå man ganske simpelt kan bygge et system op, som indtil videre teoretisk kan lagre ganske meget energi," siger Peter Norlyk.

De store projekter skaber interessen

Hverken Peter eller Kenneth kommer oprindeligt fra Aarhus, og ingen af dem havde egentlig planlagt, at de skulle være ingeniører. Peter kommer fra Thyregod i Sydjylland og er oprindeligt udlært tømrer og troede måske, han skulle have en håndboldkarriere, men en skulderskade satte en stopper for det allerede i en tidlig alder.

"Det gjorde mig ikke noget. Efter alt for mange regnvåde dage på byggepladser var jeg klar til noget andet. Jeg snakkede med en kammerat om at blive ingeniør, og jeg tror bare, det fungerede for mig. Og det, at man kan være med til sådan nogle store projekter som det her allerede på studiet, gør bare det hele meget sjovere. Alt, hvad vi har lært, er i spil i det her projekt. Alt matematisk og fysisk teori, alt materialelære og programmering er i spil, og vi bliver virkelig udfordret af vores vejledere. Det er fedt, fordi de ting, man lærer, og den teori man tilegner sig, bliver sat i et nyt perspektiv. Man fordyber sig på en helt anden måde. Og så har vi nogle kompetente vejledere, der fagligt skubber til os og hjælper med de udfordringer, vi støder på i processen," siger Peter Norlyk om sit specialeprojekt.

LÆS OGSÅ: Institut for Ingeniørvidenskabs nye profilmagasin

For Kenneth, som kommer fra Esbjerg, var det matematikken og fysikken fra folkeskolen, der gjorde udfaldet for hans studievalg.

Hans far er tømrer, og Kenneth troede selv, han også skulle tage den vej. Men han var bare god til matematik og fysik og valgte at læse videre på gymnasiet:

"Jeg vidste godt, at man som ingeniør brugte matematik og fysik i byggeriet. Det tiltalte mig, for jeg har altid holdt meget af at høre min far tale om nye byggeprojekter. At koble de to ting var noget for mig, tænkte jeg. Så jeg startede på ingeniøruddannelsen, og det fangede mig bare hurtigt. Det begyndte faktisk at være sjovt at studere, og jeg fik smag for at læse kandidaten. Derfor tog jeg til Aarhus for at blive civilingeniør, og det har jeg aldrig fortrudt," siger han.

Både Peter Norlyk og Kenneth Sørensen dimitterer som civilingeniørstuderende med speciale indenfor geoteknik til sommer 2019.


Læs om ingeniøruddannelserne: