Aarhus Universitets segl

Din historie

Ingeniørstuderende har (i hvert fald) én ting til fælles

Læser du til ingeniør på Aarhus Universitet? Så har du sikkert et spændende projekt og en god historie at fortælle om. Det ved vi - for vi har skrevet om rigtig mange af dem: Lige fra specialeprojekter om at bygge satellitter til universitetets rumprogram til bachelorprojekter om autonome både, der hjælper klimaforskere i Arktis.

Men det handler ikke kun om studieprojekter. Alle mennesker har en interessant historie at fortælle.

Vi har f.eks. også fortalt historien om Lars, og hvorfor han valgte at rejse fra Thy og jobbet som automekaniker for at læse til maskiningeniør her i Aarhus. Eller om Sara, som var sikker på, hun skulle være læge, men som endte med at læse til kemiteknologi, selvom hun egentlig ikke kunne fordrage kemi.

Vi er vilde med jeres historier. Og vi vil rigtig gerne fortælle flere af dem.

Har du noget på hjerte? Så tag fat i Kim Harel eller Jesper Bruun.


Kontakt

Chefkonsulent Kim Harel, kimh@au.dk, tlf.: 41893302 
Journalist Jesper Bruun, bruun@au.dk, tlf.: 42404140