Simpel teknologi gør elevatorer grønne
Dårlig klimasamvittighed får os til at vælge trappen fremfor den strømslugende elevator. I hvert fald i nogen grad. Det er konklusionen på et forskningsprojekt, der involverer knap 200 beboere i en 12-etagers ejendom i Aarhus.
Den står bemærkelsesværdigt stille – elevatoren på Grundfos Kollegiet i Aarhus.
”Det er fordi, strømmen er rød”, forklarer lektor Rune Hylsberg Jacobsen.
Når den røde lampe foran elevatoren lyser, skyldes det, at strømmen, der er tilgængelig, har en høj CO2-intensitet med et underskud af energi fra bæredygtige energikilder.
Når den grønne lampe lyser, er det typisk fordi, der er godt gang i vindmøllerne, og at strømmen dermed har en lav CO2-intensitet.
Grundfos Kollegiet fungerer som fuldskala energilaboratorium, hvor forskere fra Aarhus Universitet i en periode på tre år gennemfører et af verdens mest radikale eksperimenter med energiovervågning.
Elevatoren kører, når vinden blæser
Rune Hylsberg Jacobsen har sammen med sine forskerkollegaer undersøgt i hvilken grad, man kan påvirke beboernes energiforbrug ved at informere dem om hensigtsmæssig adfærd og ved at appellere til deres samvittighed.
Langt det meste nybyggeri er i dag opført efter standarder, der sikrer en meget høj energieffektivitet, og det giver derfor god mening at kigge efter potentiale for energibesparelser hos de mennesker, der bor der, forklarer han:
”Når vi skal sænke energiforbruget i ekstremt energieffektive bygninger, så hjælper det ikke at se på, om vi kan presse et ekstra lag isolering ind. Vi skal derimod interessere os for den del af energiforbruget, som beboerne selv står for. Den store udfordring er at synliggøre forbruget og dermed hjælpe dem til at få en adfærd, der er tilpasset en hverdag med strøm fra bæredygtige energikilder.”
Elevatorforsøget er det første af sin slags, der i fuld skala indikerer muligheden for at påvirke strømforbruget, så det opnår en bedre balance med en fluktuerende energiforsyning.
”Vi har undersøgt, om vi kan motivere bygningens brugere til at bruge strøm, når den har en lav CO2-intensitet alene ved at oplyse dem om det. Og det ser lovende ud. Hvis vi i nogen grad kan få beboerne til at tage trappen alene ved at appellere til deres samvittighed, så tyder det på, at vi også kan få dem til at ændre en lang række andre vaner omkring strømforbrug,” siger Rune Hylsberg Jacobsen.
Til undersøgelsen har forskerne blandt andet brugt data om energisammensætning, -udbud og -efterspørgsel. Samtidig har de samarbejdet med antropologer om at kortlægge de faktorer, der har indflydelse på en bæredygtig energiadfærd hos private forbrugere.
Mere aktivitet på trapperne
Samlet tyder resultaterne af undersøgelsen på, at de farvede lamper kan reducere elevatorforbruget i bygningen betydeligt, hvis man ser på trappeforbruget i de perioder, hvor udbuddet af strøm er CO2-intensivt og dermed får lamperne til at lyse rødt.
”Elevator/trappe-ratioen blev klart påvirket. Uden lampen var det 6,8 personer, der tog elevatoren hver gang, én person tog trappen. Med lampen var det reduceret til 5,3 personer,” siger Rune Hylsberg Jacobsen.
Forholdet mellem trappe- og elevatorforbruget blandt beboerne i højhuset målte forskerne ved hjælp af små sensorer på dørene i opgangene mellem etagerne, og i de ”røde perioder” registrerede de en øget aktivitet på trapperne, som oven i købet var lidt højere end forventet.
En elevator står typisk for cirka fem procent af en bygnings samlede energiforbrug, og de små advarselslamper kan dermed få en relativ stor betydning på aggregeret niveau.
”Vi har vist, at vi kan reducere det CO2-intensive energiforbrug i en enkelt bygning med en enkelt elevator. Hvis man ser det i et større perspektiv, så rummer det faktisk mulighed for en væsentlig forbedring af CO2-regnskabet på verdensplan,” siger Rune Hylsberg Jacobsen.
Kontakt