Aarhus Universitets segl

Prestigefyldte fondsmillioner til nye ingeniør-projekter

Fire forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, modtog torsdag bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. I alt har Science and Technology modtaget 133,4 mio. kr. fordelt på 39 projekter.

Den 3. maj åbnede Institut for Ingeniørvidenskab den 2.100 kvm. store forskningsfacilitet Deep Tech Experimental Hub. Forskningshubben er et kritisk element i opbygningen af de forskningsbaserede, ingeniørvidenskabelige uddannelser, som er et strategisk fokus for Aarhus Universitet. Foto: Jens Thaysen.

Fire forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab fik torsdag at vide, at de har fået del i de 230 mio. kr., Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) netop har bevilget til Aarhus Universitet. De prestigefyldte bevillinger er en del af en samlet investering på i alt 753 mio. kr. til forskning i alt fra klimaudfordringer til samfundsudfordringer som f.eks. integration- og asylproblematikker.

På Institut for Ingeniørvidenskab er fondsmidlerne primært gået til forskningssektionen Electrical and Computer Engineering, som har modtaget tre bevillinger.

"Det er en relativt lille og ny sektion, så det er rigtig godt gået," siger institutleder Thomas S. Toftegaard og fortsætter:

"Vi begynder at kunne høste frugten af det fokus, Aarhus Universitet har prioriteret på ingeniørområdet de sidste år. Med disse fondsmidler kan vi nu komme videre med vigtig industrinær, ingeniørteknisk forskning, og jeg vil ønske hver af de fire forskere et stort tillykke med deres bevillinger," siger han.

LÆS OGSÅ: AU åbner eksperimentel hub for ingeniørforskning

En af dem, der har modtaget en bevilling fra DFF er lektor Alexandros Iosifidis, som er ekspert i maskinlæring, for sit projekt, DISPA: Data-driven Inter-Stock Predictive Analytics. Projektet handler i korte træk om at designe nye metoder til at opdage og forudsige snyd i aktiehandel via maskinlæring.

Projektet har potentiale til markant at reducere den manuelle indsats ved snyd med aktiehandel og de dermed forbundne omkostninger.

Alexandros Iosifidis’ forskningsteam er en del af sektionen Electrical and Computer Engineering. Herfra kommer ligeledes lektor Martijn Heck, der forsker i fotonik, og som nu skal i gang med sit projekt, QuPIC: Quantum Photonic Integrated Circuit Platform:

"Med projektet kombinerer vi enkelt-foton kilder med optiske chip-platforme, som fører til en skalerbar teknologi i både kompleksitet og volume. Vi siger altid, at vi ’forsøger at sætte T’et i Kvante-Teknologi’ – i modsætning til kvantevidenskab. Og jeg tror, det er den synergieffekt, ingeniørforskere tager med, når de teamer up med eksempelvis fysikere," siger lektor Martijn Heck.

LÆS OGSÅ: 100 millioner til hurtigere, grønnere internet

Lektor Edzard Spillner, der blev kendt over hele verden, da han i 2018 sammen med sit forskningsteam fandt antistoffet, der kan "slukke for" allergiske reaktioner, får ligeledes del af fondsmidlerne fra DFF. Hans nye projekt, Inhibition of immediate type hypersensitivity by inactivation of IgE and disarmament of effector cells, dykker videre ned i allergiforskningen:

"Projektet imødekommer behovet for avanceret behandling af immunsygdomme, såsom allergi, astma og atopisk dermatitis. Projektet er bygget på ny viden om grundlæggende immunmekanismer, klinisk indsigt i individuelle patientprofiler og bioteknologisk molekylært design. Projektets samlede mål er udvikling af en interventionsstrategi, der muliggør omprogrammering af patientens effektorcelle-program," siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere har fundet antistoffet, der kan stoppe allergiske reaktioner

Den fjerde forsker fra Institut for Ingeniørvidenskab, der har modtaget midler fra Danmarks Frie Forskningsfond, er lektor Jakob Juul Larsen med sit projekt, Flood and drought - Tracking water in the shallow subsurface.

Du kan læse mere om bevillingerne fra Danmarks Frie Forskningsfond her.