I laboratoriet for bærende konstruktioner på Aarhus Universitet er arkitektstuderende og ingeniørstuderende under vejledning af universitetets forskere i gang med at presse 200 lersten på 45x12x9 cm. Stenene er en udvalgt blanding af ler, sand og grus, som bliver presset med et tryk på 10 tons i tre step.

”Jorden Kalder”, hedder projektet, som er iværksat af arkitektvirksomheden ReVærk i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Universitets Institut for Byggeri og Bygningsdesign, og formålet er at undersøge og udvikle brugen af presset lerjord som bygningsmateriale i en fremtidig langt mere bæredygtig bygningssektor.

”Lerjord er et naturligt materiale, og ved at presse jorden i stedet for at brænde den bruger vi ikke i nærheden af samme energi på produktionen som for mursten, og ydermere kan materialet nemt recirkuleres. Det har selvfølgelig heller ikke helt de samme egenskaber, men det er derfor vi nu undersøger disse lersten, som vores studerende laver, tryktester dem, og laver statiske betragtninger for brugen af dem. Det er helt nødvendigt at udvikle nye materialer til byggeriet, der i dag står for langt størstedelen af verdens menneskeskabte klimapåvirkninger,” siger lektor Annette Beedholm Rasmussen. 

Byggeri står i dag for en meget stor del af den globale menneskeskabte udledning af CO2. Overordnet set står byggeriet for ca. 39 pct. af energi-relaterede CO2-udledninger. Ca. 11 pct. skyldes materialeudvinding og anlæg af projekter, og de resterende ca. 28 pct. skyldes menneskets behov for opvarmning, nedkøling, ventilation og belysning i bygninger.

I enhver form for bæredygtig fremtid skal den andel mindskes betragteligt, og det kan vi bl.a. ved at udvikle nye måder at benytte materialer på. Presset lerjord kan muligvis være en del af den fremtid, lyder det fra Caroline Nørgård, arkitekt MAA ved ReVærk:

“Overskudsjord fra byggebranchen er en kæmpe ressource, som vi mener der er et stort potentiale i. Der er stadig meget teknisk data, der skal på plads, men vi håber på at ubrændt lerjord kan vinde indpas i dansk byggeri. Både af hensyn til de miljøvenlige fordele, men i ligeså høj grad de arkitektoniske kvaliteter ved materialet,” siger hun.

Hos de studerende, der deltager i projektet, er interessen ligeledes stor. Holdet af studerende, der består af både arkitektstuderende fra Arkitektskolen Aarhus og ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, er inddelt i grupper, der varetager både produktion af lersten samt design af en konstruktion, der skal opføres af de producerede sten.

Hannah, der læser til bygningsingeniør på 3. semester siger:

”Jeg synes, det er en unik mulighed for arkitekter og ingeniører at arbejde sammen om at skabe materialer på en ny måde. Det tror jeg, er nødvendigt. Vi kommer i fremtiden ikke til at bygge på samme måde som vi har gjort før. Ting kommer til at ændre sig, skal ændre sig. Men ikke på en negativ måde. Vi kommer til at få endnu flere muligheder end før,” siger hun.

Hun bakkes op af Oscar, der læser til arkitekt på 5. semester:

”Det er interessant at sætte et gammelt materiale ind i en ny kontekst og et nyt narrativ. Lerblokkene vi har skabt, er meget skulpturelle, synes jeg. Den har meget karakter, er taktil og stoflig, og er meget spændende og unik at arbejde med. Og det har betydning for, at folk skal kunne se, at man faktisk kan bruge disse nye materialer til at bygge huse med og bo i.”

Den endelige konstruktion skal udstilles på arkitektfestivalen OPEN23 den 7. september. Udstillingen er kurateret af Karen Kjaergaard på Arkitektskolen Aarhus.

Kontakt

Lektor Annette Beedholm Rasmussen
Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Mail: abra@cae.au.dk
Tlf.: +4523670263