Ca. 60.000 børn kommer hvert år til verden i Danmark. Omkring 4.000 af dem bliver født for tidligt, altså før den 37. graviditetsuge. Selvom det ingen betydning har for langt de fleste af de mange for tidligt fødte, er risikoen for komplikationer større, jo tidligere et barn kommer til verden – særligt for de børn, der fødes ekstremt tidligt.

Herhjemme fødes ca. 200 spædbørn hvert år mere end 12 uger før termin. For disse ekstremt for tidligt fødte børn betyder det, at fødselsvægten som regel er under 1.000 gram. Det medfører en markant risiko for komplikationer, hjerneskade eller død - faktisk er for tidlig fødsel den førende dødsårsag for børn under fem år på verdensplan.

LÆS OGSÅ: Forskere har fundet antistoffet, der kan stoppe allergiske reaktioner

En væsentlig årsag til, at nogle kvinder føder for tidligt, skal findes i livmoderhalsens hårdhed (alternativ til hårdhed; biomekaniske egenskaber). Derfor arbejder forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab lige nu på et projekt i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers, der går ud på at kvantificere hårdheden af livmoderhalsen og på den måde forudsige mulige fødselskomplikationer.

Blød som budding

"Helt tilbage i 1980’erne fandt man ud af, at hårdheden af livmoderhalsen er proportional med risikoen for at føde for tidligt. Og at der er faktisk meget stor forskel på hårdhed - en kan være blød som budding og en anden hård som granit. Jo blødere den er, desto større er risikoen for at føde tidligt. Omvendt kan en meget hård livmoderhals give problemer med overhovedet at kunne føde naturligt. Hårdheden prøver vi at kvantificere med en særlig gel, vi har udviklet, for det er faktisk meget svært at måle hårdheden af livmoderhalsen," siger Mogens Hinge, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. 

Gelen bruges i kombination med med elastografi, som er en særlig medicinsk billedteknologi, der via ultralyd kortlægger stivheden og de elastiske egenskaber af humant væv. Man bruger eksempelvis elastografi til at diagnosticere kræft, eftersom en kræftknude ofte er hårdere end det omkringliggende væv.

"Hvis man eksempelvis mistænker en knude i brystet, kan man bruge elastografi til at vurdere hårdheden af knuden. Man sammenligner knudens hårdhed med det omkringliggende fedtvæv, som man kender elasticiteten og hårdheden på. Men fedtvæv findes ikke i den anatomiske region omkring livmoderhalsen, og derfor mangler man et referencemateriale til scanningen," forklarer ph.d.-studerende og læge Christine Rohr Thomsen fra afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Randers.

LÆS OGSÅ: De vil booste biotek-branchen med ny teknologi

Projektet går derfor ud på at benytte gelen som netop det manglende referencemateriale, ved at påsætte den som en hætte på ultralydsscanneren, før målingen af livmoderhalsen.

Meget lovende teknik

"I dag måler læger og jordemødre hårdheden af livmoderhalsen med fingrene. Det giver ikke et særligt eksakt billede af hårdheden, og det er en meget svær teknik at benytte før graviditeten som screening af risici for problemer med for tidlige fødsler. Dermed har vi ikke rigtig mulighed for at kende risikoen for at føde for tidligt på forhånd, hvor man ellers kunne sætte ind med forebyggende tiltag," siger Christine Rohr Thomsen.

Selvom projektet endnu ikke er blevet afprøvet på mennesker, ser resultaterne indtil videre lovende ud, siger Mogens Hinge:

"Vi håber, at vi med denne teknik kan forudsige problemer forårsaget af en meget blød eller hård livmoderhals, allerede længe inden barnet overhovedet er undfanget."

LÆS OGSÅ: Undervandsrobot skaffer ny overraskende viden om isbjerge

Lykkes det, vil det give unikke muligheder for langt bedre fødselsforløb for de implicerede og muligheden for at planlægge dem i langt bedre tid, tilføjer Christine Rohr Thomsen:

"For tidlig fødsel er den hyppigste årsag til dødelighed blandt børn på verdensplan, og er desuden grund til ekstremt dyre indlæggelser og store socioøkonomiske omkostninger. Mange af de her børn ligger på børneintensiv i lang tid med en sygeplejerske koblet til hvert barn. Det er samtidig en meget hård start for de nybagte forældre og ikke mindst for det lille barn, så der er meget vundet ved på forhånd at kende risikoen, så man kan sætte tidligt ind med forebyggende tiltag," siger hun.

Kontakt

Lektor Mogens Hinge
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: hinge@eng.au.dk    
Tlf.: 22770555 

Læge, ph.d. Christine Rohr Thomsen
Regionshospitalet Randers
Mail: christinerohrthomsen@gmail.com
Tlf. 20945183